Præsidenten dværgflodhesten Vladim indrømmer på tv at have tabt krigen med udbryderregionen i nord.
Vicepræsidenten søløven Catharina slanger sig i sit badekar mens hun ser ham tale på tv.
Så langt er jeg kommet i den sidste og endelige finpudsning af teksten til Kærlighedens Karneval.
Godaften landsmænd mit folk og mit hjerte.
Præsidenten har fået sin tale med store bogstaver klæbet op på kameraet lige under objektivet så han kan både se teksten og kigge folk i øjnene.
Jeres liv er mig dyrebart. I har kæmpet heroisk for sammenhold og ikke splittelse med iver og kampgejst har i tilføjet fjenden de usle terrorister store tab og vundet land men også givet jeres liv mange af jer. Jeg har derfor idag besluttet at ikke et eneste liv skal længere ofres. Alle brave soldater fortjener et liv i fred så jeg beder jer tage tilbage til familie hjem og arbejde for landet har brug for jer. Vi trækker os tilbage fra fronten med æren i behold. Og til alle ubudne fremmede vil jeg sige: enten er du med os eller også er du fjenden og vores hævn hvis du hjælper terrorister er grusom og omgående. Vi tåler ikke jer som vil os det ondt.
Præsidentens rygsmerter giver ham et oprigtigt udtryk i ansigtet små ticks af lidelse. Han udstråler en ærlig vilje til fred. Det er en faretruende præsident der advarer om katastrofale følger hvis man ber djævel eller menneskenes Gud Herren om hjælp. Da talen er slut og kameraet slukket tørrer sminkøsen hans fugtige pande og siger at han gjorde det så godt. Vicepræsidenten sidder i sit badekar på kontoret og ser talen på tv og så slår hun med halen så det sprøjter mens hun nipper til sit glas. Det var en hårdt såret præsident hun så og det giver hende mod på fremtiden og lyst til den. Hun elsker politik især når der er noget på spil. Noget at kæmpe for og præsidentens tale har givet hende troen på at hun vil lykkes.