1.
En majsmark antændt af gnister
fra kærligheds fravær
en mødding af had.
Skarp som et urværk
måler hun distancen
fra uglegylp til spindelvæv
pakker sammen og forsvinder.
På evighedens skøjtebane
danser hun nu med frelste sjæle
barmhjertighedens vals.
2.
Aldrig igen forrådes natten
ingen måne drukner i ord
med indbildt klogskab kigger vi stjerner
og tror der findes en himmel.
Tomhedens volumen og støjens smerte
peditesserne springer fra gren til gren
mens minder drysser som blade.
Den sidste aften på fortrolighedens trappe
Med jord blev det tilgivet
at hun ønskede ham død.
Digt fra samlingen SPOR EFTER EN DRAGE