Øjner det store i nattens mørke
et forstørret kromozon
der lysende fortæller
om art og køn og hjerteslag
Og alt om fortid først fisk så abe
og fremtid i udtrådte sandaler
bag forventning om pludren
fra endnu en generation
Jeg øjner det
Og bag om alt uendeligheden
galaksefjern og dog så nær
som en mikroskopisk sædcelle
i en spildt klar sperm
24 timer kan den leve
så dør den af sult også den
men flere er på vej
uendelig mange flere derude
Derinde
Hvad der flygter mod lyset
gror af mørket sådan er lysten
til at elske og eje
uopnåelig fjern og smertelig nær
Ser den ikke men ser den forsvinde
og komme tilbage i ny skikkelse
som sin egen modsætning
Tættere og tættere kommer den
Til den når mig
Jeg øjner det store
når jeg klipper navlestrengen
og gør dit foster til vores barn
Så bruser kærligheden til lige nu
og troen på det store findes
for den der elsker
Taknemmelig over at være
del af uendeligheden uha det er skønt
At blive far