Ud af det blændende dagslys for enden af gangen vokser en lille duknakket skikkelse med en trillebør foran sig. Hans øjne vædsker. Sårene omkring øjnene læger ikke, fordi kalkstøvet bliver ved at sætte sig fast. Betændelsen løber ud af øjnene, og øjenvipperne sidder i klistrede duske og fanger kalkstøvet. Hans blik er sløret og mat. Den tomme trillebør kører han hen til de to mænd på stilladset, så løfter han op i en af de fulde vogne og kører ned ad den lange, mørke gang mod lyset. Under handskerne smerter hans hænder af de dybe sår, kalken har ætset i kødet. Hæfteplastrene omkring fingrene er fulde af kalk, så sårene vil ikke læge. Støt og roligt går han frem og tilbage. Ud i det blændende lys og
ind igen i fandens festsal. Han har opgivet at misse med øjnene, når kalkstøvet blæser imod hans ansigt, som et sygt dyr der opgiver at vifte fluerne bort fra såret. Intet standser ham, frem og tilbage går han, kun tempoet bliver for hver dag umærkeligt langsommere. Men han vil aldrig nå at gå i stå. Han bliver fyret forinden.
Fra artikel om besøg på kalkværk. Besked 1963-2017
Om fotobogen Kalkværket
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.