Blomsten er det smukkeste stjerneskud. Fra støvfanget lige i midten spreder seks lange tynde stråler sig til alle sider, som var det en eksplosion. Sylespidse røde striber flammer på hvid bund man kan næste høre stjernen springe ud.
Afskrækkende og tillokkende fræk og elegant sådan var skuespilleren, der har givet tulipanen navn. Hun var komisk uden at være klovn, fræk uden at være lummer, ved at blande det komiske med det sexede blev Marilyn en stjerne. Elsket for at flirte med publikum med en elegance så at alle kunne være med.
Som en lysende stribe på nattehimlen faldt stjernen til jorden men genopstod som blomst.
Geometrisk fuldendt sprængfarlig men kontrolleret, den sprudler af lyst til at lokke bier til sig og alle andre væk. Om natten og når det regner lukker kronbladende sig sammen og beskytter de sarte støvbærere, der ikke tåler fugt. Om Marilyn Monroe også kunne lukke omverden ude og beskytte sit sarte indre? Vi ved at hun prøvede men oplevede også da hun døde, at hun ikke kunne.
Stjernen sagde livet farvel inden det var levet færdigt. Eventyret endte med en tragedie, men mindet om hende lever i blomsten der fik hendes navn og i utallige roller på film og sladder om hendes privatliv.
For nogen var hun en karakterskuespiller der viste vejen, for andre en sexbombe der kendte grænsen. Villigt glimtede hun i begge brancher, en stjerne blev et skjerneskud.
