Illiane står ved tavlen og skriver med kridtede fingre formlen for en parabel og tegner med raske bevægelser den matematiske kurve, hvor alle dens fire ben strækker sig mod uendeligt.
- Det kan du godt se, ikke? at uendeligt er altså ifølge matematikken noget fuldstændig uopnåeligt, for kommer man til uendeligt er der stadig uendelig langt igen.
I vores 3-dimensionelle verden er uendeligt en umulig størrelse, men hvis og det er, hvad jeg forsøger at påvise, at der findes yderligere en dimension der krummer parablen, altså ligesom jorden krummer fladen til en kugle, så møder parablens ben hinanden og skaber to cirkler, kan du se?
Det hænger altså sammen, uendeligt er det punkt i den 4. dimension hvor benene mødes.
- Sydpolen?
- Ja ja, hvor begynder en kugle og hvor slutter den? På jorden har vi besluttet punktet skal være Sydpolen.
Det gælder alle former for uendelighed, tiden, universet alt der ingen ende har, vil i en yderligere dimension krumme sig til en kugle uden ende.
Vildt, ikke?
Fra romanen BUNDET TIL MASTEN. EN UNG FORSKER ILLIANE PÅ UNIVERSITETET I Saint George's GRENADA CARIBBEAN HAR LAVET FORSØG MED LASORSTRÅLER OG UENDELIGHED OG HER INTRODUCERER HUN SIN TEORI FOR MIG.