I søndags viste jeg starten af romanen, her kommer hvad jeg har lavet idag. Det går langsomt i begyndelsen, for der er meget at rette. Da jeg skrev anede jeg jo ikke, hvor jeg ville bevæge mig hen. Men det ved jeg nu, hvor den er færdig.
Det var ikke mig jeg var der slet ikke. Jeg aner ikke hvad der er sket men har vasket mit tøj for en sikkerheds skyld det hænder jo at nogen forsvinder og så bliver fundet igen. Kun 16 år blev hun. Man har ikke hørt fra hende siden hun kørte afsted på cykel. Jeg husker en cyklist ligge mast under en bus. Da jeg går tæt på opdager jeg det er Carsten det er så mærkeligt at kende ham der bløder når det lige er sket. Blodet på asfalten er tykt og rødt kun lidt flydende. Cyklen har man fundet smidt i grøften men ingen spor af pigen. Hun er bare væk. Jeg har vasket og støvsuget bilen for en sikkerheds skyld. Da jeg var inviteret til middag hos Svend og Petra på Kongenshus slagtede hun ni kyllinger mens jeg så på. Hugge hovedet af de små kunne hun sagtens selvom blodet sprøjtede og hovederne fløj det var hun så vant til.
Pæn i tøjet så har jeg det godt for jeg hader mig selv hvis jeg lugter så er jeg slet ikke mig men en fremmed. Min mormor sagde altid at hun tog rene underbukser på hver dag for tænk hvis hun kom ud for en ulykke og blev indlagt på hospitalet så skulle hun altså ikke lugte men dufte godt. Det er nok derfor jeg har det på samme måde at jeg ikke vil være snavset beskidt men have rene hænder. Altid rene hænder. En sommer passede jeg en undulat men det var så synd at den skulle holdes i fangeskab sad altid i buret og kedede sig så en dag lukkede jeg den ud helt blød var den og tynd vejede næsten ingenting bare nogle gram. Den var så fin i fjerene jeg gav den et kys inden jeg slap den. 1 2 4 8 Flyv flyv du er fri det var der mange andre der også skulle. Slippes fri. Bjarne Riis smed sin cykel i grøften fordi kæden var hoppet af men han vandt alligevel det var først senere vi opdagede det var snyd men sådan er nogen mennesker jo som slet ikke er den de siger de er. Uhyggeligt så mange der aldrig bliver opdaget selvom cyklerne bliver fundet smidt i grøften. Da Carsten var kørt med ambulancen tog de hans cykel som var bøjet og hjulet vredet skævt og styret også så smed de den ind til siden så at bussen kunne køre videre med alle passagererne og gaden blev spulet for blod. Sådan er det jo. Verden går videre selv når når der sker ulykker eller nogen forsvinder 11 22 44 88