Under kirkebænken

I kirken mindes hun de dage, hvor hun tog den dødes kolde slappe hånd i sin og glædede sig over, at det nu var slut. Endelig endnu en beboer havde fået fred.
Kun den der kender døden har mod til at lukke den ind.

En plejehjemsleder er sigtet for at have slået beboere ihjel, hun har været igennem flere års helvede, mistet sit job, sine venner sin mand og det hele er udokumenteret chikane. Men nu er hun endelig fri. Anklagen mod hende er trukket tilbage.
Alle oplysninger i novellen Under kirkebænken har jeg fra bogen, hun skrev det følgende år efter sin frifindelse. Alf er en fiktiv person, der hjælper hende under retssagen.

Novelle fra bogen Spirituale Miraculum fire fantastiske fortællinger. 2.udgave.

Gensynet er hjerteligt hvor har hun dog savnet sine piger og de hende. Lettelse over at være ude af fængslet er større end skuffelsen nu at være alene med sine piger. Sådan må det være.
– Vil du have besøg af din gorilla? Det er Alf der spørger, sprudlende glad for sejren. Og så forslår han, at hun skal skrive en bog om alt, hun er gået igennem.
– Jeg skal nok hjælpe dig, siger han og rækker ud efter sit glas.

Med hjælp af Alf og hans afsløringer, avisudklip og sprudlende energi skriver Helene en letlæst bog kronologisk om hele sagen, der strækker sig over hendes to år som leder af afdelingen. Alle misforståelser, chikane, politiets malplacerede beskyldninger, ransagning, holdning og adfærd i et rørende, personligt sprog ligger klar til at blive trykt. Der er ingen sag. Helene er uskyldig.
Erstatning for uberettiget fængsling sættes til 400.000 men med Alfs energiske protest bliver det forhøjet til 700.000 og hans trusel om en retssag mod EkstraBladet for injurier resulterer i et forlig på 100.000 kroner.
Ugen efter er der reception i anledning af bogens udgivelse. For pressen er det en tabersag, kun få fotografer og journalister er mødt op, men fuldt er der af folk, der vil ønske tillykke, købe hendes bog helst med signatur og en hilsen. Helene er blevet en kendis.
Medarbejderne fra plejehjemmet er kommet, både de, der hele tiden har vidst, hun var uskyldig og de der vidste hun ikke var. Pårørende til de gamle, hun hjalp med aktiv dødshjælp er kommet for at vise deres taknemmelighed.

Midt i det hele får hun så øje på sin mand Albert, han er kommet for at sige tillykke men også spørge Helene, om hun kan tilgive ham og lade ham flytte hjem igen.