væk jeg må væk

JOSEFINE ER EN GEDEPIGE I ET SAMFUND AF DYR. GEDER OG GRISE HAR SMIDT MENNESKENE UD OG NU FORSØGER DE AT LAVE ET NYT OG MERE RETFÆRDIGT SAMFUND. MEN IKKE ALT GÅR SOM MAN HÅBER PÅ. DET ER I RENSKRIVNING AF ROMANEN HVOR SØD ER KÆRLIGHED JEG ER NÅET TIL FORTÆLLINGEN DER FÅR JOSEFINE TIL AT FLYGTE.

der var koncert igen i aften og josefine havde skaffet sig en billet for det elskede hun at danse og more sig og møde nye venner. med en pincet kunne hun finde de enkelte sorte hår i ansigtets bløde hvide pels. med en turkis blyant tegnede hun streger omkring øjnene og dryssede glimmer i de hvide krøllede lokker. helt tæt på spejlet sad hun. det var som malede hun et kunstværk der var ingen grænse for hvor smuk hun ville være for hun havde set sig lun på en gruppe geder på hendes egen alder. hun øvede sin mimik iagttog hvordan hun så ud når hun åbnede munden og fra siden når hun skævede efter en anden. glad forbavset sur josefine var en spejlekrukke og hendes eneste interesse at se ud. være den smukkeste.
hendes storebror vædderen gus var gammeldags han brød sig ikke om lillesøsters flirten med fremmede. det skulle være et familieanliggende hvilken ged josefine som den første skulle parre sig med for hvor galt kunne det ikke gå hvis hun blev forført af en ged fra en uheldig familie. det ville være ærekrænkende og det vigtigste for gus var familiens ære.
utallige opgør havde de haft josefine var dødtræt af hans evindelige prædiken.
da josefine har lakeret sine klove børstet sin pels og er på vej til koncert står gus foran hoveddøren og spærrer hende vejen. andre gange har hun bare skubbet ham væk men netop idag gør han alvor af sin trussel at hun ikke får lov at gå som hun ser ud.
josefine råber og skriger skubber og sparker for det skal han altså ikke bestemme. men gus er større og stærkere end josefine så han får hende klemt op i hjørnet og holder hende fast. kampen med lillesøsteren får hans instinkt til at reagere stående med ansigtet klemt mod væggen mærker hun hvordan han bagfra parrer sig med hende.
han trækker sig ud går ind på sit værelse og smækker døren. josefine er grædefærdig voldtaget af sin egen bror det er så skamfuldt. ydmyget og ødelagt sætter hun sig på gulvet og lægger hovedet mellem forbenene. 
- væk jeg må væk fra det monster af en bror