Dagens

VINDSTILLE

Så stille at hver en lyd
uanset afstand
tydeligt kan høres.
Ingen biler ingen larm
de få både langs kajen
sætter sejl
når der kommer vind
Og på kroens terasse
med udsigt til Lilletårn
snakker man dæmpet
bag ruder af plexiglas
så man sidder i læ
når det blæser.

Vintersæsonen
starter idag
med nye åbningstider
hos købmanden
og ikke så mange
turister med Ertholm
En fjern stemme
det er Jodins datter
der synger for sig selv
på legepladsen.
Gynger i takt
frem og tilbage
tid er er nok af
når man ikke går i skole.

Borgerforeningen
har svært ved at skabe
interesse men
beredskabsvæsnet
kan godt.
Et leende mandskab
halvdelen piger
genkendelige ansigter
ikke fra kirken
men købmanden
gaden og badeskuret.
Østersøen er død
ingen renser sild på kajen
Ruth får sine
med postbåden Peter
men præsten kommer
hver anden søndag.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.