Vladims Endeligt

vladims vicepræsident catherina har med sikkerhedsstyrker aftalt et kup. på den store dag efter hans tale til folket, skal det ske, alt er forberedt.

- god eftermiddag allesammen
enkelte tilråb
- et år er gået siden sidst og hvilket år terrorister fanatikere og fremmede har forsøgt at ødelægge hvad vi har bygget op forgæves alle er fanget og straffet og de sidste mennesker smidt ud
han holder en pause og venter på det bifald der ikke kommer. skyer er ved at trække sammen og dværgflodhesten kigger sig over skulderen for hvad gør han nu hvis det begynder at regne. 
- farmen en samlet nation stor og ren befriet for utøj og sygdom og farmen er folkets
flere tilråb man står tæt sammen lidt skræmmende for præsidenten så klemt de står
- i kæmpede og i vandt det gjorde vi også da vi sammen skabte et fælles rige som er vores hjem med velstand og tryghed 
buh råbene tager til enkelte løfter en knyttet pote
- det kan ingen kan tage fra os han bladrer om til næste side i talen men kommer uden at opdage det til at springe en side over 
- forbrydere og terrorister det takker jeg militæret for og mit trofaste sikkerhedskorps
råbene at han skal gå forstærkes det forvirrer ham 
- og de brave ungsocialister der kæmper for fred 
da vladim hører råbet - slagter peger han på en gruppe i mængden og råber 
- forsvind
så bryder larmen løs et kor af stemmer gentager hans - forsvind vladim virker forvirret forgæves vifter han hele pladsen ryddet. han råber det også - ryd pladsen og kigger på sikkerhedsvagterne men ingen reagerer. igen vifter han hele pladsen ryddet tager sit talepapir i hånden og forlader balkonen. bag døren står catherina med åbne arme roser ham for hans tale. men siger også mens hun hjælper ham på benene at han skal i sikkerhed hvis en opstand bryder ud og at der bag bygningen står en vogn parat der vil køre ham til et sikkert sted. - så skal vi nok få ro på gemytterne
to officerer står parat og hjælper den handlingslammede præsident ned ad trappen til bagdøren. folkemængden jubler og vifter med armene mens han bliver sat ind på passagersædet. ud ad vinduet ser han byens gader tomme forladte. 
- hvorhen? spørger han men de to officerer der er med ham reagerer ikke de skal lige tænke sig om. så spørger dværgflodhesten igen og får svaret 
- i sikkerhed

En halv time senere ligger præsidenten dræbt i en baggård, dømt og henrettet.

Fra roman under udarbejdelse HVOR SØD ER KÆRLIGHED