Lektion
19. januar 2006
 
Der er noget i dit skud fra hoften eller brystet, glæde og kærlighed og pludselighed. det er interessant, ikke hvad hun gør, ikke hvem hun er, men hvordan du ser hende.
pigen til højre er et nyt billede af en af de studerende, jeg bruger det på forsiden af forårsholdets elevhæfte.
du skal tage flere af den slags billeder og ikke kun af børn, de er altid søde. gør det samme med en orthodoks med hat og slangekrøller. eller en forretningsmand med slips og karriere.
|
Du er knaldgod til at se historien, når den opstår. bliv ved med det.
men du må ikke forlade den, før den er færdig.
korset og manden er fremragende, men hans udtryk er ikke tilstrækkeligt. gå rundt om ham, tag ham bagfra, forfra, smil til ham og sig tusind tak. og bliv ved med at fotografere, mens han går.
det her billede kan blive langt mere dramatisk og meget mere personligt, jeg ved ikke hvad du føler ved, at han bærer korset, men det virker ikke rigtigt, at en så voldsom handling skildres harmonisk. hjerterne betyder noget, men ikke nok.
bliv ved med at jagte historien.
|
Der er fuldt af motiver, når man kigger på væggene - - men du, med din ungdom og dine visioner skal ikke spilde energi på at finde vægmotiver, ligegyldigt hvor smukt og udtryksfulde de er. overlad det til de kedelige lænestols-fotografer.
jeg vil have du skal være levende.
drengen i hjørnet er for lille til at være del af billedet. undgå byens signaler, skab dine egne.
|
 
Hvis du vidste hvor godt det er, ville du fejre det i ugevis. jeg fik, hvad jeg ønskede og mere endnu: regn på linsen, helgen og soldater, en legesyge port og en bølgede gade.
for år tilbage tog en af de bedste danske fotografer til jerusalem mere end 14 gange for at lave en bog om byen. i det her billede når han dig ikke til anklerne.
han har taget mange fine billeder i jerusalem, du har taget et.
men hvilket et. lov mig, når du har samlet otte af denne standard at sende dem til paris match, life magazine eller et andet af de mest anerkendte magaziner, for det er stort.
situationen, følelsen, teknikken og det underforståede. det der ikke bliver sagt.
stilheden er indlysende.
Billedet til højre er af henrik saxgren. han er på min alder, jeg skev ham en anbefaling i 1987, og han fik støtte til sit projekt. men bogen om jerusalem blev aldrig udgivet, og der er kun det her billede tilbage på hans hjemmeside.
det kan du gøre bedre!
de seneste par år har han arbejdet på et stort projekt om flygtninge i de nordiske lande. 1,5 million kr. fik han skrabet sammen til projektet. stor stjerne i lille danmark.
Øjeblikkeligt, da jeg åbnede din fil udbrød jeg: oh gud, det her er bess. hvor det ligner hende.
stilheden, beskedenheden, historien, den politiske undertone, humanismen, længslen, tårerne. mangel på underholdning og mangel på farve, mangel på præk og propaganda. billedet byder mig velkommen og accepterer min holdning til det.
alt det her kan du ikke tænke på, når du exponerer et motiv, men du kan gøre dig umage med at finde dig selv. udtrykke dig selv.
det fantastiske i billedet er, hvordan du bruger den gående skikkelse.
det er et bestemt individ, og det er hvem som helst. det er lige nu, og det er for længe siden. det er menneskeligt nærværende, og det er åndeligt og evigt.
jeg forestiller mig, du først så soldaterne under det morsomme frugtlandskab og så ventede på, at en eller anden skulle gå forbi.
godt gået, bess, det betaler sig, at gå ud i regnen, mens andre kryber i tørvejr indendørs.
men hvis du tør gå tættere på dit motiv, så gør det bare. det optimale er, at du selv kan bestemme, om billedet skal være close-up eller total.
lige nu er dit niveau, at close-up motiver kun er børn, og ser den du fotograferer i kameraet, går du straks.
men du er fotograf! pres dig selv. en soldat, der er bange for at skyde, er en dårlig soldat. gudskelov er du ingen soldat, men du har bare at skyde. det er din pligt.
og du skal altså finde ud af, hvordan du kommer tæt på mennesker. tæt på deres krop og tæt på deres sjæl.
men pas på, gå ikke nærmere end du kan klare.
kun regndråber må falde på linsen, ikke dine tårer.
|
|
|