Hvordan ser der ud?
Hvordan ser der ud de steder, hvor vi anbringer tusindvis af mennesker, hvor de bor, uden at sengen er deres egen. Mennesker der af nød har fået tilbudt et værelse eller af tvang er blevet spærret inde.
Hvordan ser der ud?
De har ikke mulighed for selv at bygge eller indrette deres rum, det eneste, de kan kan gøre, er at hænge plakater på væggene.
Hvis de må.
Hvordan ser der ud, der hvor vi har anbragt dem, stuvet sammen i kategorier, de gamle for sig, de åndssvage for sig. Hvordan ser der ud, der hvor vi selv skal anbringes?
Men når jeg så går tilbage i værelset og har en kraftig vidvinkel på kameraet, for at få så meget som muligt med, og omhyggelig undlader at stille fokus på nøden og elendigheden eller solstrålerne i vindueskarmen, så viser det sig, at jeg fortograferer andet end, hvordan der ser ud. For tingene forklarer sig selv.
Afslører sig selv.
Jeg har ikke søgt at skildre andet end overfladen, udseendet, men det er ikke ikke til at undgå, at det andet kommer med. Og det er godt. En stemning, en atmosfære, uopdaget, utilsigtet, ikke til at beskrive i tabeller, tegner sig på filmen, hver gang jeg trykker af.
Jeg i mit valg af institutioner søgt råd hos de styrende myndigheder. Jeg har bedt om ældre og nyere eksempler på de forskellige institutionstyper, og jeg har haft bestemte ønsker med hensyn til andre. Men alle har ligget i Københavnsregionen.
Jeg har gjort mig umage for, at man skal kunne stole på materialet som værende generelt for danske institutioner i halvfjerdserne, og jeg tror det er lykkedes, selv om jeg i mange tilfælde ikke selv har kunnet vælge, men har måttet tage de institutioner, kaserner og fængsler, hvor jeg fik tilladelse til at fotografere.
Billederne har jeg taget, mens jeg som kandidatstipendiat ved kunstakademiet i København arbejdede på opgaven at “udforske fotografiets muligheder i forbindelse med at planlægge og opbygge vore omgivelser”.
Rapporten skal altså ses som et forsøg på at bruge det fotografiske medie i planlægningsprocessen.
Selve optagelserne har været den mindste del af arbejdet; tilrettelægningen, kopieringen og efterarbejdet har været betydelig mere tidskrævende.
I et halvt år har jeg være beskæftiget med rapporten.
Jeg har taget 4.300 negativer, kopieret 1.200 prøvebilleder og heraf udvalgt 270 billeder fra 20 forskellige steder til rapporten.
Der er altså i høj grad forestaget en udvælgelse, man skal ikke lade sig snyde af den tilsyneladende objektivitet og systematik, billederne kan give udtryk for, til at tro, at de er gået ubeset fra kamera til trykning.
Det objektive er i høj grad tilstræbt.
Men de eneklte negativer er gengivet ubehandlede, enten er de med, eller også er de ikke med.
Der er ikke skåret i billederne, lavet forstørrelse eller andre artisterier. Undtagelsen er en del helsidesbilleder, der er beskåret i siden alle med den samme afskæring.
Jeg vil godt give rapporten karakter af et katalog, en kogebog, hvor det er nemt at slå op på noget bestemt, man lige skulle se. Hvor det er nemt at bladre tilbage og sammenligne. Hvor hver side har samme gyldighed og angiver sin placering i helheden.
Derfor har hvert billede fået en overskrift.
Når et billede fylder siden ud og mangler overskrift, er det fra samme rum som det foregående. Når værelserne har fået tilføjet et A, B eller C, er det at for at tydeliggøre, hvilke billeder, der er taget i samme rum.
Jeg håber at rapporten vil blive brugt som et katalog af arkitekter, panlæggere, pædagoger. At den vil blive brugt i undervisningen, hver gang man snakker om institutioner. At man i billederne vil kunne aflæse en masse ting, jeg ikke har tænkt på, bruge den som argument, illustration, oplæg, drage sammenligninger mellem de forskellige institutionstyper og måske blive klogere.
Jeg vil håbe, den er med til at åbne arkitekters øjne for begåede fejtagelser, politikernes for resultatet af deres formynderskab, og andres for deres medansvar.
Danmark har verdens mest liberale fængselsvæsen.
Men burde vi overhovedet have at?
Det er en væsentlig disskussion, som jeg ikke med rapporten har blandet mig i. Men billederne skulle gerne hjælpe diskussionen af sted.
Det kan godt være nemmere at tage stilling, når man har set, hvordan, der ser ud.
Morten Bo