FORSIDE
DAGEN
Bulletin


Som det skinner, jeg har poleret mit navn, mit navn er blevet renset, det trængte det til.
Da bølgerne gik højt, og jeg blev spurgt, hvordan jeg havde det, skrev jeg en novelle om en pige, Tyskertøs, der intetanende på gaden 5. maj 1945 oplever at blive spyttet på af naboer og venner.

Og så følger et udpluk af de breve og mails, jeg får og fik i anledning af den shitstorm, der fik mig fjernet som leder af Fatamorgana. En nyvalgt bestyrelse har accepteret min kapitulation, men dog bedt mig fremover at yde efterværn til gamle elever.

Kære Morten, håber du er ok og er kommet gennem stormen.
Du ved jeg elskede Fatamorgana.
Endelig at komme hjem. Blive fri. Finde sig selv. Tænk hun er 31 i dag tillykke med det.
Du var og er Fatamorgana for mig.
Jeg oplevede, du så mig og andre, som ikke ellers blev set eller hørt. Og du behandlede mig med respekt, også når jeg sagde fra, om at jeg syntes noget var uretfærdigt og tonen for hård.
Tak for det.
Fatamorgana er i mit blod, i mit hjerte, i mine tanker.
Det jeg lærte der om mod, passion, at være tro mod sig selv, og fortælle i billeder - det tager jeg med og giver videre i det, jeg skaber og i mødet med mennesker.
Tak, Morten. Pas på dig selv.
Knus
Min tid hos dig på Fatamorgana står som et af de lysende højdepunkter.
Et ubeskriveligt traume ramte mig, da jeg lige var startet, men jeg var det bedste sted jeg kunne være. Jeg følte mig set og hørt og følt. Og dine ord og de ting du sagde uden ord holdt mig i live.
Jeg kan huske at jeg en gang gav dig et klap på skulderen.
Jeg blev lidt overrasket fordi du sagde tak.
Nu sender jeg igen et klap til din skulder og håber, du holder fast i bevidstheden om, at på trods af lidt modvind her til sidst så har du været et fyrtårn for rigtig, rigtig mange mennesker.
Og min respekt og beundring for dit klarsyn på kunst og liv står stadig helt uberørt.


Fra min altan for et par minutter siden, hvor jeg står og siger tillykke til Fatamorgana og tak til dig. Du har skabt et sted for drømne og længsler, en tro på at det vi ser findes. At man kan hvad man vil. Jeg synes den 31 årige er skøn og skal gratuleres, men det er dig som har båret og holdt så meget af og ud i så mange år, der skal hyldes idag. Tak kære Morten.
Kære Morten, du har været og er meget i vores tanker, skal du vide, blev helt rørt da jeg læste alle hilsnerne. Glad for at du har fået så mange, det er fortjent.
Og ja det er jo en særlig dag i dag.. Så tilykke med skolens fødselsdag og med Fryd som nye skoleleder. Det tænker jeg må gøre dig glad..
Kære Morten
Jeg ånder lettet op over, at vi fik valgt en god bestyrelse med VISIONER og ånd frem for lange lange lange lister med tillidshverv og de "helt rigtige floskler".
Jeg tror på at Fata kan leve videre.
Det bliver ikke det samme. Men det MÅ blive ved med at være en nødvendig skole.
Tænker på dig og hvordan du har det? Dejligt at læse med på DAGEN I DAG.
Kære Morten Bo
Det knuser mit hjerte at du er blevet revet væk fra Fata.
Både med tanke på dig og at dit hjertebarn er taget fra dig, men også dét der bliver frataget fremtidige fotografer.
INGEN kan give det du kan.
Personligt ændrede det min verden og det ændrede mig til det bedre at gå på Fata i 2004.
Du har givet mig SÅ mange fantastiske ting med i rygsækken.
Jeg tror aldrig jeg var blevet selvstændig fotograf hvis du ikke aller nådigst havde "lukket mig ind".
Jeg var ikke oplagt, jeg var IKKE et fotografisk talent.
Men du gav mig chancen fordi jeg VILLE det.
For mig var du en fantastisk lærer.
Du pressede mig lige præcis derud hvor JEG overskred MINE grænser, på den gode MEGA lærerige måde.
Hvis man vil rykke sig bliver man NØDT til at komme derud hvor man ikke kan bunde. Rykke sine grænser, blive udfordret.
Egentlig ville jeg bare sige TAK.
Tak for dig og fantastiske FATA og din måde at være på.
Hvad skal der ikke blive af landets kommende fotografer. ❤
Jeg har ondt af dem. Ondt af at de ikke har muligheden for at få dig som mentor.
Kram
Åhhh Morten - jeg håber du stod fast mens stormen rasede!
Mit opslag i forbindelse med den shitstorm du var udsat for - så du nok ikke - men jeg er dig dybt taknemmelig for alt hvad du lærte mig
Du er en uvurderlig kapacitet i den danske billedverden - synd at du og skolen skulle igennem sådan en omgang!
Kærlige tanker fra Øst
Kære morten.
Tak for din indsats for dansk fotografi.
En gigantisk indflydelse.
Mit år på Fata var fantastisk på alle punkter.
Ikke fordi det ikke var hårdt, for det var det, det er hårdt at arbejde med sig selv.
Og har givet mange gange tilbage.
Tak for dig. Liv og død.
Kære Morten,
Fatamorgana was the only place in Denmark I felt hunderd percent belonged.
You helped me to understand the true power of art photography, gave me courage to tell my opinion and made me a better and braver photographer.
Thank you for everything.
Fatamorgana spirit will continue to live with us.
I'm sure hundreds of your students feel the same way I feel.
Hope to see you soon
Sincerely

Kære Morten ...bare lige et knus til dig i nogle dage, der må være hårde for dig. Jeg har kun gode minder om Fata, og din skole har sat dybe og vigtige spor i mit liv, og det vil jeg altid være dig taknemmelig for.
Kære Morten Det er med tungt sind at jeg har fulgt med i den rejse du og fatamorgana har været på!
Jeg vil blot sende dig min tilkendegivelse og sige tak for dig, den indsigt og de værdier du og opholdet på Fata har givet mig med i bagagen.
For mig har det været kimen til unik poesi og grundstenen til det menneske jeg gerne ville være - glemte jeg det i årene efter ja, men du har lige mindet mig om det igen, tak for det trods alt!
De varmeste tanker
Kære Morten
Du har plantet så mange gode frø. 
Jeg husker Åbent Hus på Fatamorgana i 2011 som en magisk dag.
Du talte om det musikalske i mine billeder og fortalte mig, hvem du så i fotografen bag.
Den dag ændrede mange ting i mit 20-årige hoved.
Og jeg elskede min tid på den smukke kunstskole, så farverig og voldsom og lærerig, fuld af sitrende eufori.
Tak for dig.
Kh
Kære Morten
Jeg har tænkt så meget på dig hen over sommeren, og jeg har hele tiden vidst, at jeg ville skrive til dig, men det har været svært at finde de rette ord, særligt fordi jeg ikke har kunnet udtale mig om “voksenundervisningen” på Fata.
Nu er det dog på tide, for en ting har jeg altid været sikker på, både i dag, i går og alle de mange år, der er gået, siden jeg som teenager fik mit sidste diplom med dine fine, rammende ord:
Jeg havde simpelthen ikke været den, jeg er i dag, hvis du ikke havde undervist mig og resten af ungdomsholdet på Fatamorgana.
Du skabte et miljø, der kunne være hårdt, ja, til tider brutalt i dets no bullshit-atmosfære, men det var altid mindst lige så kærligt og inspirerende, og din dedikation til os var fuldstændig enestående.
Jeg vil aldrig glemme, at du dukkede op til gennemgang af billeder fra vores udflugt i Dyrehaven morgenen efter, at din mor døde, fordi du ikke ville svigte os.
Du så, hvem vi var, og du tog os seriøst som skabende, selvstændige mennesker i en grad som man sjældent bliver mødt med, når man er 13 år gammel.
Du lærte mig at være ærlig, både over for andre og over for mig selv - din passion for fotografiet var smittende, du fik mig til at mærke kraften i gode billeder, du gjorde mig modigere, fik mig til at stå ved min sårbarhed, gav mig kampgejst.
Du er uden tvivl en af de lærere, der har haft størst indflydelse på mit liv, og derfor gjorde det ondt at læse artiklerne om dig.
Jeg priser mig lykkelig over, at jeg trods alt nåede at få det ene dyrebare år på Fata som teenager med dig som lærer.
Du lærte mig at kæmpe, og det har jeg selvfølgelig ikke i sinde at stoppe med nu.
Og så vil jeg forsøge at leve efter de ord, du gav os med på vejen efter vores sidste undervisningstime på forårsholdet, også selvom det til tider kan være lidt af en udfordring:
“I er kunstnere. I kan lave god kunst, og I kan lave dårlig kunst. Men I må aldrig tvivle på, at I er kunstnere.”
Tak for al den vigtige læring, du har givet mig. Jeg ønsker dig alt det bedste, Morten.
Kærlig hilsen
Hej Morten.
Jeg skriver for at sige tak for alt, Jeg lige kommet ind på Gerrit Rietveld, og glæder mig som en lille dreng til at flytte til Amsterdam. Jeg havde ikke være hvor jeg er nu uden det fællesskab og den energi du skabt på Fatamorgana. og jeg vil altid se tilbage på det år som et af de vigtigste i mit liv. For tusind tak.
Mange hilsner
Kæreste Morten
Der er ikke gået en dag siden dette vanvid brød ud, uden jeg har tænkt på dig, skolen, min tid under dine vinger og mine besøg på skolen sidenhen.
Du skal vide, at du har haft en helt uvurderlig indflydelse på hvem jeg blev som fotograf, både dig og skolen som helhed, men især dig.
Jeg følte at du tog mig seriøs, forstod mig og ikke mindst forstod at guide mig hen imod den jeg gerne ville være som fotograf, og som jeg langt hen af vejen synes jeg er blevet.
Jeg føler et bånd til dig, og alt det skolen står for, som jeg aldrig vil glemme.
De kærligste hilsner
Hej Morten - jeg vil bare lige understrege jeg ikke har skrevet under på alt det der foregår - du har løftet mig til et større menneske, og jeg vil ikke kendes ved kritikken - kald mig en duksedreng, men jeg har lært meget igennem det år jeg fik med dig som lærer. Tak.
kære Morten,
jeg har haft lyst til at skrive til dig mange gange.
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, så jeg starter med at skrive fuuuuuuuuuck!!!!!
for det er det første der falder mig ind.
Ej, hvor er jeg ked af alt det som er sket....
Første artikel jeg læste i politikken om at du muligvis har kaldt en flok tøser for høns eller kællinger, var jeg lige ved, at få kaffen galt i hilsen.
Da jeg så senere læste i selv samme avis om at du havde sagt op en time før, der fik jeg kaffen galt i halsen for alvor.
Jeg fatter intet, begriber dt ikke.
Og dertil vil jeg som mange andre give dig min fulde støtte og kærlighed.
Du er og bliver min bedste læremester for livet.
nej jeg kom ikke til at leve som stjernefotograf, som jeg drømte om. men du gav mig modet til at være den jeg er og netop finde friheden et sted derhenne, deroppe, nedenunder eller måske bare i en lille midte æske, men friheden findes, det gælder bare om, at se det et sted lige ved siden af eller på den anden side af lige ved siden af.
Tak for dig Morten, tak fra hjertet
Hej Morten.
Jeg er utrolig ked af den måde folk skriver om dig på, og den måde de udstiller dig på! Jeg bliver simpelthen så vred på dine vegne og det er på ingen måde okay!
Jeg syntes du skal vide at jeg er på din side, og jeg har altid været glad for at være på fatamorgana og alt sen hjælp du gav mig i en tid, hvor jeg havde det rigtig svært!
Jeg ved ikke om det er fordi de "unge" (jeg er selv ung men..) at de er blevet alt for beskyttet af deres forældre (curling børn), og derfor ikke kan tåle hvis man retter dem. Hvis man kender dig ved man jo du er som du er, men at du er et godt menneske og din måde at undervise på faktisk udvikler en!
Ønsker dig alt det bedste.
Knus fra
Kære Morten. Tak for links. Tak for af dele de mange breve Fata-elever har skrevet til dig. De beskriver på fornem vis hvad du har givet så mange mennesker gennem årene ...også mig. Jeg vil altid være stolt over at kunne sige at jeg er uddannet på Fatamorgana, og at du har været min mentor. Flot skilt😍
Kære Morten. Du ved hvor jeg står. Selvfølgelig er Fatamorgana dit. Blev helt glad over alle de taknemmelige elever som har skrevet undervejs. Der er stadig rigtige mennesker til stede i livet. Kærlig hilsen
Kære Morten
Jeg er rystet over den sindssyge, skræmmende, hykleriske medie-hetz, som du har været genstand for.
Jeg forundres over tidligere elever, aviser, avispersoner og hvem ellers, som suges selvforherligende til en sag, der tramper på en enkelt person, og som ikke rager dem stort.
Jeg er rystet over at en så delikat og følsom sag som en elevs anklage mod en skoleleder, udbasuneres og afvikles så brutalt, som det er tilfældet.
Jeg er så ked af, at din skole, vores skole, dit fantastiske værk, elskede Fata, lukker, med at du bliver udstødt på den her måde.
Det er uhyggeligt.
Det er en sygelig person-hetz.
Det er i øvrigt en tragedie for den visuelle verden. Og endnu en falliterklæring af et pseudopolitisk, mediestyret lortesamfund, desværre.
Kære Morten.
Det er mærkværdigt at læse Saxgren udtale sig. Tæt på komisk. Jeg læser tit i ‘Besked’ eller ‘Bobler’.
Gerne inden jeg sover. Så jeg får repeteret noget af din filosofi.
Elsker at blive mindet om livet på den måde.
Du har altid været imponerende god til at følge med, været på forkant.
Der er mange ting jeg vil sige til dig, så jeg vender tilbage.
Kærlig hilsen
Kære Morten,
Tiden på Fata har været enormt betydningsfuld for mig.
Her åbnede sig nye verdner. Her var plads til at skabe og mene noget og kritisere og træde forkert og komme på rette spor igen.
Her turde jeg sige og gøre ting, som jeg aldrig før har oplevet, at der var plads til.
Jeg glædede mig til at komme i skole hver eneste dag. Og hver aften, når jeg kom hjem, fortalte jeg mine forældre, at jeg var lykkelig. Fordi jeg gik på en skole, som var helt fantastisk.
Derfor føler jeg, at det er nærliggende, især nu, at skrive: Tak.
For det mener jeg. Tak for fire meget vigtige måneder.
Mange hilsner
Kære Morten.
Ups! Så blev det din tur til at komme i vridemaskinen.
Heldigvis holder vi Berlingske for tiden, så vi blev præsenteret for et andet syn på din pædagogik end det, der fremgik af Politiken.
Teksten i Kim Larsens gamle “De smukke unge mennesker” skal vist ændres til “De sarte unge mennesker”.
Iøvrigt er det jo ingen skam at gå på pension som 75 årig😜
Kærlig hilsen
Kæreste Morten, det gør mig ondt at høre og se hvad du går igennem i disse dage!
Jeg håber du ved, at du og Fatamorgana har ændret livet for mange.
Du har været en åbenbaring for mig og jeg er stolt af at have været under dine vinger engang!
De bedste hilsner fra mig:)
Kære Morten Bo
Er meget ked af at høre hvad der er sket med din skole, og vil blot sige at jeg har været meget glad for dig som lære og mentor.
Er meget taknemmelig for at have haft muligheden for at have gået på fatamorgana, og er ked af at flere nu ikke kan opleve det. Kh
Kære Morten.
Jeg kan forstå at du er midt i en storm.
Jeg vil blot have at du skal vide at jeg sender dig tanker og at min tid på Fata, var noget af det bedste i mit liv.
Du støttede og hjalp mig til at genfinde tro på mig selv og finde vej i fotografiet og kunsten og gøre det til et stærkt og ærligt overlevelses redskab, når livet af og til var svært.
Bare et TAK fra mig.
Kærligst
you are the best teacher i ever had
Kære Morten
Efter disse dage har vi brug for at fortælle dig, hvor vigtig tiden på Fatamorgana var for os alle.
At blive mødt med den seriøsitet, der herskede på skolen var essentielt.
Skolen er ikke en institution, men et sted der agerer modpol til de strømlinede, ensrettede uddannelser omkring os.
Din måde at tale om kunsten på og din kærlighed til både os som elever og de ting der blev produceret ville vi ikke have været foruden.
På Fatamorgana lærer man at sige fra, man lærer at forstå - og vi lærte at fotografere. De varmeste hilsner

Kære Morten Vi er kede af at læse om den situation Fatamorgana befinder sig i nu.
Et sted der betyder ufattelig meget for os.
Du skal vide at vi tænker på dig og er her hvis du har brug for det.

Har været forbi to gange
måske du taget til Vesterhavet
ville bare se dig KH
Hejsa Morten
Jeg har en masse billeder som mangler noget ordenligt kritik, og jeg går og savner dine gode ord.
Må jeg ikke komme forbi til et glas vin så vi kan snakke lidt sammen?
Med de kærligste hilsner
Hej Morten, jeg håber du har det godt
Sikke en omgang lort med Fata.
Jeg ville gerne lige forbi dig hvis du har tid en dag?
Måske i den kommende weekend hvis det passer dig og du har lyst ?
Kære Morten, Sikke en omgang du går igennem med medierne for tiden.
Jeg er virkelig ked af at se at det har taget den her drejning.
Selvom du kan være et fjols - ja jeg havde da også mit hyr med dig i sin tid, og du kan som ingen andre gå over grænsen følelsesmæssigt - så synes jeg det her virker meget unuanceret og spidst.
Du skal i hvert fald ikke være i tvivl om at din facon er med til at skubbe én til éns ydergrænser og dermed gøre én bedre og mere bevidst om sine egne handlinger og ståsted.
Ja og faktisk også egne grænser, du har i hvert fald hjulpet mig til at stå fast på mit, og den evne bruger jeg hver dag. Tak for det.
Det du kan er fucking fantastisk, og det kan jeg ikke få øje på andre steder lige nu.
Hvordan har du det?
Er der oprør i vente, eller tager du den helt med ro?
Håber du passer på dig selv.
Mange kærlige hilsner
Kære Morten. Jeg føler et inderligt behov for at sige til dig, at jeg er ked af du ikke længere skal være en del af Fatamorgana.
Jeg er trist over at det skulle ende på denne måde for dig.
Du er Fatamorgana i mine øjne!
Jeg ved godt du kan være ualmindelig hidsig og provokerende sommetider, men du skal vide at jeg har lært ufatteligt meget af dig kære Morten,og jeg ønsker dig held og lykke.
Pas på dig
Nu har jeg i Politiken fulgt skriverierne om Fatamorgana.
Derfor skriver jeg til dig.
Min umiddelbare reaktion var: Øv - et livsværk, et udklækningssted for stjerner, en person, der ville det ultimative - lagt ned, fordi det nu er "in".
Hvor er de stemmer, der skal fortælle, hvordan din undervisning fik eleverne til at gro?
fordi du fik dem provokeret tilstrækkeligt til, at de fik set på deres egne hæmninger og begrænsninger.
Det er ganske vist smertefuldt - det kender jeg fra terapi - men bagefter bliver man taknemmelig.
Jeg er sikker på at de stemmer findes.
jeg føler med dig, det må være svært at stå ud med det, der sker.
venlige hilsener fra

Kære Morten. Hold krudtet tørt og skruen i vandet! Kærlig hilsen
Kære Morten
Jeg må sende dig kærligste tanker lige nu.
Hvordan har du det?
Jeg går ofte forbi dit hus med barnevogn. ... men verden har ændret sig. Jeg går forbi dit hus og hjem. Hvordan har du det?
Jeg husker en tid. hvorfor?
Når alt bliver ligegyldigt, så når jeg denne tid så har jeg fotografiet, så går jeg ud og hjem.
Jeg var en af de heldige?
Nej. Jeg har en tid den er min, du gav, ud og hjem.
Taler med min ven, undskyld hvad sker der?
Verden ændrer sig hele tiden, er det forkert? Ja det her er forkert.
Og jeg tænker på dig. Hvordan har du det?

Hej Morten, jeg tænker på, hvordan du mon har det og sender gode tanker i denne meget specielle tid for dig og for Fata.
Håber virkelig skolen overlever. Kh
Kære Morten, jeg har ikke nogen ide om hvordan du har det lige nu.
Men hvis det er noget jeg kan gøre så skriv eller ring
Hej Morten
Ked af at læse du skal alt det igennem på fata.
Vil bare sige at hos os er du stadig den Bedste !!!!
Vi er her
Kh
til Morten
Jeg skriver denne besked til skolen for at udtrykke min holdning som daværende elev og understøtte skolen, dens værdier og formål.
Udenom nogle sager hvad angår krænkelse, mobning og andet.
Skolens principper er usammenlignelig med andre undervisningsinstitutioner og er unikke i sine metoder, terminologi og idealer.
Fordi skolen efter min oplevelse tager afstand fra et systematisk og traditionelt undervisnings princip, om at lære unge at have en passiv viden og forståelse indenfor hvad de læser, gør det at Fatamorgana er et sted, der har til formål at lære unge at være tilstedeværende og opmærksomme.
Årsagen til det er at Morten Bo han underviser elever personligt og dermed kan opnå at lære eleven at være bevidst om sig selv og sine evner, både dårlige og gode.
Efter min oplevelse er det vigtigste for Morten og hans undervisning på Fatamorgana at eleverne er hudløst ærlige overfor dem selv.
Når kunst er omdrejningspunktet mener jeg det aller væsentligste er at være ærlig og vide at lære efter fornuft og logik ikke er virkeligheden til at udvikle sig som kunstner.
Kunst er følelser og intuition.
Måden at lære det bedre at kende på er at lære sig selv bedre at kende og det mener jeg er Mortens grundholdning i undervisningen.
Konsekvenserne ved at lære om sig selv er at blive konfronteret med sine mindreværdskomplekser, usikkerheder, traumer og andet.
Det gør man er tvunget til at fralægge sig sit ego for at blotte sig overfor én selv, for at få den mest hensigtsmæssige udvikling.
Det ansvar som Morten beder elever om at tage for sig selv er meget grænseoverskridende og kan virke diskriminerende men er den største respekt man som elev kan modtage.
Mange hilsner
kram og styrke kære Morten.
Jeg er ked af ad se hvad der står i politiken.
Du har været den bedste lærer jeg nogensinde har havdt.
Kære Bo...
bare lige et knus til dig i nogle dage, der må være hårde for dig.
Jeg har kun gode minder om Fata, og din skole har sat dybe og vigtige spor i mit liv, og det vil jeg altid være dig taknemmelig for
Kære Morten
har lige forsøgt at ringe til dig, er du ok min kære ven?
Er der noget jeg kan gøre så sig endelig til bedste hilsner
Åh nej kære ...
sikke noget lort at læse i Politiken. Tænker på dig...
Ved du hvad han er en autist artist ligesom jeg og snakker derfor underligt af og til. Desuden bliver folk let fornærmet og kan ikke tåle at hører den kritik de får af Morten Bo han er 70+ og er derfor af den gamle skole, men han prøver stadig at være hip.
Han er cool nok og han giver altid de fleste af os komplimenter for vores udseende og påklædning og det er der flere af de der "Rich Kids" der er født med selve Hr Guldske op i røven, der ikke kan tåle (No surprise der).
Der var flere der droppede ud, 5 tror jeg, på grund af de ikke kunne tage den kritik de fik af Morten Bo, nu skal man heller ikke glemme at det ikke er hvem som helst, der kommer ind på skolen og undervisningen foregår på højt og professionelt plan med Mortens øjne der kigger på ens arbejde med alle hans mange år af erfaring på bagen.
Så når man kommer ind på sådan en skole skal man også forvente hårde og direkte kommentarer uden filter og ikke lade sig tage det som et angreb på ens personlighed.
Hvis man ikke kan tage hård kritik, er det, det helt forkerte erhverv, hvis vej man har valgt at gå!!
Så må man sgu sige til sig selv "det sgu ikke lige mig det her", må finde på noget andet.
Jeg observerende under min tid på skolen, at der var flere af 'de helt unge' snakkede dårligt om Morten Bo, med et grimt sprog brug, hvor jeg tænkte til mig selv 'HOLD NU KÆFT MAN!!
Hvad er der blevet af respekten for andre, der er jo slet ingen fornuft og rationel tænkning i de mennesker der!
De har jo tabt færden af al logisk tankegang.
Jeg observerende mange underlige adfærdstræk hos de andre unge elever og tror faktisk det var derfor, jeg ikke altid magtede at deltage i undervisningen og vise mine billeder til de andre elever, for har svært ved at tage folk seriøse, når de har sådan en adfærd overfor andre mennesker og især overfor én person der har 50 år mere livserfaring end dem.
Ved ikke om jeg skal grine eller græde over denne situation, så jeg ryster på hovedet og siger til mig selv, godt jeg ikke skal arbejde sammen med dem i fremtiden.
Forbliv positiv, modgang er kun det man gør det til og er kun for en periode. Da et problem, først er et problem, når man selv gør det til et problem overfor én selv og ikke før. Det hele handler om hvordan vi ser på ting, med enten positive eller negative øjne.
Hvis du er omgivet af ene negative energier, så fjern dig selv fra det forum permanent eller konverterer det negative til noget konstruktivt brugbart, med positive intentioner.
Alle løsninger er lige gode så længe det bringer fred og harmoni i ens sjæl og sind.
Husk på universet giver dig alt hvad dit hjerte søger, så længe dit hjerte er på rette sted..
Husk på der kun eksisterer én sjæl som dig, du unik og der findes hverken rigtig eller forkert, så elsk dig selv og acceptere dig for den du er.
Man når utroligt meget fred med sig selv, når man lærer at tilgive alle der har ville dig ondt og tilgive dig selv for alle de dumme valg du truffede i dit eventyr gennem livet!
Jeg har 100 procent din ryg i denne sag Morten!!!
Jeg kan ikke læse artiklen, men nogle er efter dig i Politikken.
De kan ikke tåle voldsomme ord måske, de unge kvinder 
Jeg håber du holder hovedet koldt og hjertet varmt som man siger 
Jeg sover nu, men ringer lige til dig i morgen! Godnat
Kære Morten.
Jeg tog meg selv i at skrive en samtale jeg syns du skulle høre. Det var en som lurte på om hva jeg syns om deg som lærer.
Jeg skrev at jeg syns du var fantastisk, rettferdig og at de unge idag er forkælede små reddharer, som ikke tåler noget som helst.
Skrev bla dette:

"Det er en taktikk han har gående:
han overvelder de usikre og bange elever uten selvtillit eller mot
til at sige noget med ros og mot.
Og han er hårdere ved de som alltid tar all plass i et undervisningsrom,
det skaber en balanse som er så unik for de usikre.
Det var på Fata at jeg fikk mot til at lage kunst,
men også der hvor jeg begynte å våge at tale ..
og når vi var under fire øyne var han alltid snill og god.
Uten hans jorde kritikk var det ingen som gadd å lave noen bilder,
som i de andre skoler.
Men med hans hårde ord gjorde elevene alt for han,
vi jobbet hårdt.
Og den som hadde jobbet hårdt:
de fikk alltid ros.
Så det var slett ikke urettferdig.
det var et vidunderlig år!
Og jeg er så ked av all den kritikk han får."

Jeg er riktig ked av alt det som skjer for deg.
Du er bare den beste, og du skal være riktig stolt!
Uten deg ville jeg aldri turt noget som helst... ❤️
Ønsker deg alt godt!
Og vit jeg kjemper for deg.
Jeg vil bare sige, at mine tanker går til dig i den her tid, og at jeg har holdt mig på afstand af alt det her. Jeg håber og tror at mange elever og andre, har kontaktet dig i denne ånd.
Måske er du taget ud til vandet for at være alene en tid, tænker jeg.
Jeg håber også du får min besked her, hvem ved, det er nok ikke tiden for at sidde og tjekke din indbakke.
Ellers må jeg svinge forbi dig på frb en dag.
Pas på dig selv, alt det bedste - Kærlig hilsen
Hej Morten
Jeg har selvfølgelig tænkt rigtig meget på dig det sidste stykke tid. Jeg vil ikke komme ind på alt det, der er sket.
Jeg skriver til dig for at sige, at Fatamorgana og din undervisning har betydet meget for mig.
Tak for at fortælle mig de ting, jeg ikke havde lyst til at høre, men havde brug for.
For at sige til mig, at nu skulle jeg gå i skole.
Jeg er så stolt af at have gået på Fatamorgana.
Det er en del af mig hver eneste dag, når jeg fotograferer, redigerer og kigger på billleder.

Jeg tog det her billede i februar og da min svigerfar så det, sendte han et uddrag fra Knausgårds 'Sjælens Amerika’:
‘Måske så de skygger, svage glimt af lys, bevægelser.
Sådan må det også have været for de første øjne der så jorden.
Skygger, svage glimt af lys, bevægelser.
Synet tilhører det primitive,
det som alle levende skabninger nu har del i,
bortset fra dem der ikke har brug for det,
dem som lever i absolut mørke,
og dem som lever i absolut ubevægelighed.'

Tak for at åbne mit syn og give mig et sprog. Det har betydet alverden.
Kærlig hilsen
Kære Morten.
Jeg har været med mange mange følelser i de her uger, og blev rundtosset da jeg læste nyheden om at du trådte tilbage som leder.
Jeg har været igennem mange udkast af breve indtil at jeg kom frem til det jeg egentlig gerne ville sige.
Tak, for dit hårde arbejde med umulige sjæle, umulige teenagere, ustyrlige og utæmmelige væsener, du ved hvor meget det betyder for de der er blevet set igennem tiden. Jeg er glad for at have følt mig set.
Tak fordi at du tog mig alvorligt og kiggede mig i øjnene da jeg tænkte at livet ikke var godt nok og sagde til mig at det ikke var nødvendigt at tænke sådan.
Tak fordi du så noget derinde. Mit lille hjerte knuses over at der ikke vil være flere unge mennesker der vil blive set og forstået på samme måde.
Du er jo ikke psykolog, men du har da om nogen fået nogle trodsige typer ind i din favn, som på Fatamorgana har lært at få output på alle de ustyrlige følelser man som menneske i et helt liv, skal igennem.
Knus
Hej
Hvordan har du det?
Jeg har hørt lidt og læst lidt i journalisten og på dr.dk. Og kan slet ikke forestille mig hvordan du må have det lige nu.
Du skal vide at jeg tænker meget på dig og, at du skal bare sige til, hvis der er noget jeg kan gøre for dig❤️
Kæmpe knuser
se på hele billedet.
som har eksponeret i 31 år.
se tonerne - se det falske lys - se linjerne se udtryk - se i skyggen - se dig selv
se på hele billedet
ha modet til at turde se det hele
på internettet har jeg lige set/læst at der kommer nye kræfter til
sådan har det nok hele tiden været meningen - skide godt Morten, selvom det nok gør lidt nas lige nu
det gør vedkommende billeder altså
kh
Kære Morten

Jeg har de sidste par uger fulgt med i debatten som raser lige nu og føler at jeg har brug for at sende dig en besked. Jeg synes at debatten er unuanceret, og at de fuldstændigt har misforstået hvad du kan og gør. 

Da jeg gik på fatamorgana oplevede jeg også at få en hård og til tider ubarmhjertig kritik af dig.
I øjeblikket var jeg også vred og frustreret, hvilket jeg er ganske sikker på var din hensigt at gøre mig.
Men kort efter gik det jo op for mig at du havde ret i alt du så i mig og at du kritiserer for min skyld og ikke din egen.
Der er fandeme aldrig nogen som før eller siden har sagt tingene så lige ud til mig som du gjorde og det er befriende og det var en gave.

Efter jeg gik på fatamorgana kom jeg ind på det kongelige kunstakademi i Holland hvor jeg bor nu.
Her er undervisningen pakket ind i alt muligt andet end hvad det egentligt burde handle om. 

Jeg savner dagligt fatamorgana, og jeg fortæller alle medstuderende her at det er verdens bedste fotoskole og at du er den bedste jeg har mødt til at se på billeder.
Så jeg vil bare sige tak for alt du har gjort for mig og at jeg er stolt over at være fra fatamorgana. 
Måske er kulturen bare ikke til din form for undervisning mere, og hvis det er tilfældet så håber jeg du ved at du har betydet enormt meget for rigtig mange af os.
Og at det er et kæmpe tab for alle unge fotografi interesserede i Danmark.
Uden fatamorgana er der jo ikke et sted for sådan en som mig at tage til. 

Så tak for alt og jeg håber vi ses igen når jeg er tilbage i Danmark.
De bedste hilsner
Kære Morten,
Jeg gider ikke tage mig så meget af hvad der står i de der artikler.
Jeg tænker: måske har tiden indhentet Morten Bo.
Det er nemlig som om den nye generation ikke opfatter ham på samme måde som de forrige gjorde. Og det er sgu ærgerligt for dem, for de går glip af noget helt unikt—et menneske der tør sige det deres forældre ikke tør.
Det har rigtig mange mennesker fået enormt meget ud af igennem de 30 år du har undervist dem. Og det vil jeg bare minde dig om.
At der errigtig mange af os herude, som tænker tilbage på vores tid på Fatamorgana som en af de vigtigste i vores liv—og det skal du have tak for.
Jeg er bestemt en af dem, og derfor et det vigtigt for mig at skrive til dig nu.
Jeg håber du vil huske alle os som du har gjort et fantastisk godt indtryk på.
Og jeg håber du ved at den danske fotoscene havde set betydeligt mere upersonlig og kedelig ud uden dig.
Det gør mig trist at verden vil behandles med fløjlshandsker nu, men jeg er glad for at have nået at opleve den dengang hvor det blev værdsat at man var bundærlig med hinanden.
De allerbedste hilsner,
En glad og tilfreds ex-fataelev
Kære Morten.
Nu fik jeg fat I Politiken så jeg ku læse om al den virak der er fundet frem, om livet på skolen.
Dette helt specielle sted du har skabt og udviklet gennem et helt liv.
Jeg har altid beundret den måde du orkede at engagere og udvikle dig på.
Været forundret over du ikke blev irriteret over elevernes ufattelige selvoptagethed, men tværtimod udfordrede os helt til kanten.
Jeg har betragtet billedet på forsiden af Politikens anden sektion.
Af de unge kvinder der selvbevidst er stillet op.
Jeg ved jo ikke, hvad der præcis er sket.
På Fata er der altid gang i noget.
Heldigvis mest med fokus på fotografiet og mødet med verden. Så jeg bliver forbandet over artiklen. Over tiden.
Får lyst til at blande mig.
Ved I at Morten Bo ER Fatamorgana.
Spild ikke den korte tid på banaliteter. Tag udfordringen op og gi igen.
Så er du rustet til en international karriere, til livet som det er.
Du har lært mig at forfølge mine drømme.
Det er ikke så let at lære, det kræver en speciel ‘inspirator’.
Som elev har jeg været rasende, sårbar, lykkelig, depressiv - det var en ordentlig tur.
Jeg er så glad for og stolt over at være en af dine Fata-elever.
Kærlig hilsen
Hej Morten
Hvis jeg kan bakke op om Fatamorgana med udtalelser om mine tidligere oplevelser på skolen og din evne til at møde, gennemskue og gøde fotografiske skridt, stiller jeg gerne op med navn.
Eller hvis der er andet jeg kan gøre for at bakke op please kontakt mig.
Ps. Med der forbehold at det er overleverede citater læst i Politiken: føler jeg det derudover personligt krænkende at kvinder i starttyverene implicit udråber mig, og andre ældre kvinder end dem selv, uden evne til at kunne sige fra.
Ja alle, der føler sig krænkede har ret til offentlig oprejsning nu.
To ting er sande om shitstorme:
De er voldsomme og de er kortvarige.
Jeg ved jo intet om følgerne her, men i medierne (Politiken og facebook) vil de hurtigt finde andet, at være krænkede over.
Hilsen
Hej
Sikke Politiken er kommet i gear. De følger tæt med og viser os alle, at det ikke længere er tilladt at presse, provokere og udfordre.
Ja ja. Så må de jo få deres oprejsning, og så må vi se hvad der plads til bagefter.
Jeg håber du tager det med oprejst pande - som altid.
Hilsen
Er så fucking ked af det her, længe leve middelmådigheden, alt hvad der er ideologisk og kritisk bliver skudt ned.
Det kommer ingen god billedkunst ud af alle har fløjls handsker på.
og hver gang der er nogle der føler sig forbigået så er det autoritetens skyld, i stedet for at prøve at gøre sig fortjent til at blive taget alvorligt.
til sidst har vi et samfund hvor alle skal havde lige positiv respons for deres instagrams af kaffelatte.
og alle storer karakterer bliver slettet. kh
Kære Morten, der er når bølger går højt at man har brug for støtte.
Så her får du mit perspektiv på min tid i din varetægt på Fatamorgana
Du var overfor mig, i min tid på Fata grænseoverskridende, hudløs ærlig og provokerende.
Du kunne se igennem lag i min person jeg ikke selv havde forstået endnu. Du fandt en enorm styrke jeg ikke kunne se, du så sår, jeg troede jeg skjulte, du åbnede døre jeg ikke vidste eksisterede.
Du væltede mit ego, det overfladisk, og gjorde det til skamme, for at den inderste kerne af min person kunne komme frem i lyset.
Jeg var voldsomt vred på dig, og havde også indimellem lyst til at destruere dig. Men en del af mig forstod, helt fra starten hvad din mission var, og jeg var dig taknemlig for at gide at investere i mig, som det lille naive væsen, jeg har måtte være.
Du kan være hård og brutal, men lige så varm og empatisk er du i dit væsen.
Jeg følte mig set og taget alvorlig og du har haft stor betydning for min fremtidige personlige udvikling som menneske, og som ambitiøs håndværksudøver.
Den retorik du anvendte har jeg med mig i dag, når jeg selv underviser unge i at tegne og udøve fotohåndværk.
Men den verden vi er en del af dyrker i høj grad den egoistisk og overfladiske tilgang til individet, og samfundet.
Hvilket gør det svært at komme igennem med en ærlig, filosofisk og selvstændig tænkning.
Jeg tænker at de mange elever der har valgt at stå frem har misforstået dig og din intention.
Det gør ondt at se dig, som jeg holder af, blive hængt ud blive gjort til skamme når jeg kender din mission.
Fata burde have tilknytte en almoderlig psykoterapeut man som elev kunne aflægge ed ved. En der kunne samle eleven op når sårene er blevet åbnet efter fredags billede gennemgangen er slut.
De bedste hilsner
Hold nu op for faen da...hvad sker der?
Er de helt fra snøvsen eller er de fornuftige nok.
Hvordan har du det?
Ring hvis du vil. Knus
Kære Morten
Efter avislæsning i dag rinder en oldgammel kinesisk forbandelse mig i hu:
“Gid du må leve i interessante tider!”
Og straks derefter husker jeg din egen muntre erindring om undertegnede, da jeg hidsigt sprudende trampede hen ad Søndre Boulevard, og du leende bad mig tage det roligt (en biografforestilling var udsolgt), og jeg brølede til svar: “Sådan er det at have et kunstnersind!”
Tja, sådan er det vel…?
Stay cool, gamle mesterfotograf og ven!