Elskede Olga
en skabelsesberetning 2007
16x24 cm 194 sider indbundet
Kr. 175.-
Læs hele beretningen her
Bibelagtig roman om mennesket, meningen med livet og tilværelsen og andre (religiøse) aspekter af menneskelivet.
Bogen er delt i tre: Det første menneske, slangen i træet og Himmerrigets port. Den er forfatterens frie fortolkning af naturvidenskabens teori om Big Bang, Bibelens mytologi og humanistiske videnskaber.
Bogen starter med "gudens" skabelse af universet på basis af "fryd". Den går rask videre til de første mennesker og deres efterkommere for at slutte med en opfordring til at søge sandheden om kærligheden og om den gud, forfatteren mener, vi alle bærer i os. Som sådan er bogen en slags allegorisk forklaring på følelser, det gode og det onde, smerte, skræk, sult, fantasi, drøm, indbildningskraft, magtbegær og andre karakteristika ved mennesket.
Selv opbygningen af bogen, fortællingen og fortælleformen minder om Bibelens Mosebøger (skabelsesberetningen og tiden kort efter). Men indblander smertefrit elementer fra den moderne verden.
Forfatteren er mest kendt som fotograf, men også som forfatter af børnebøger (Trine-serien). Bogen er skrevet til forfatterens datter. Læserne er unge (og ældre) med interesse for religiøse temaer, tilværelsens mening og livets opståen.
Lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Center
|
Fra bogens forord:
Olga, min elskede datter, du er nu blevet voksen, og jeg vil fortælle dig om kærlighed. Ser du, kærligheden, som findes i alle mennesker, er . . . Nej, det er ikke så nemt. Og alligevel prøver jeg: Olga, jeg tror på kærligheden, og jeg vil fortælle dig om min tro, sådan! Jeg vil fortælle dig om smukt og grimt, om rigtigt og forkert, om hvorfor vi findes. Hvorfor du findes. Jeg vil fortælle dig om forskellen på godt og ondt og om der findes en mening med livet, det er det, jeg vil fortælle dig. Og altsammen handler det om kærlighed. Olga du skal tro, og jeg skal fortælle dig, hvad du skal tro. Ser du kærlighed er . . . Nej, lad mig begynde med begyndelsen, for kærlighed er ikke noget mennesket har lært, men noget vi er skabt af. Altså må vi helt tilbage til skabelsens dage, til tiden umiddelbart inden det hele begyndte."v
|
|