FAR
Anne Marie Bo fødte min far Jørgen som sit 3.barn 9.april 1919 og første gang, hun skriver om ham i sin dagbog er i november måned:
|
29.11.1919 Lille Jørgen, lille yndige Jørgenmand, vores Kæledægge, det var dig vi fik i stedet for den lille Søster vi ventede os. Endnu er du det fuldkomne, alle Muligheder har du. Særlig lykkelige Betingelser synes du at have haft, maaske er det derfor din Stemme er saa yndefuld og blid, og din lille Haand saa kærtegnende og blød, naar du tager om mit bryst. Nu er han allerede stor, den lille Jørgen snart 8 Mdr. Han har i 1 1/2 Md. kunnne sidde selv i Legebordet og beskæftige sig, og meget nem og fredsommelig er han. Hører og ser han de to store om sig, er han lykkelig ved at betragte deres Leg. Selv er han meget tidligt med. Han forstaar allerede at lege “borte”. For en Uge siden konstaterede vi den første Tand. Alt gaar med Jørgen saa roligt og selvfølgeligt, han har ikke holdt os vaagen en eneste Nat. De store er meget glade for ham, ikke mindst Kristen har en naturlig Sans for at lege med ham og kan daarligt lade ham være. Hver morgen vil han gerne have Jørgens Seng rykket helt tæt til sin, og saa underholder de to Drenge hinanden. “Ska’ du med ud i det nye hus, hva’ lille Jørgen?” sagde Kristen i Morges. Det nye Hus er jo nemlig for os alle det store Eventyr. De to store er virkelig ved at blive store Børn, man mærker, hvor de udvikles. Nu er de ogsaa saa raske og stærke for Tiden, det gør jo meget. Først er der Guttermand, saa blød og kærlig af sind. Han elsker at høre mig fortælle en Historie om hvordan, den store Bror Kristen en gang frem i Tiden, skal følge lille Bror Jørgen til skole. Men fortæller jeg saa en anden historie vi har, om at Jørgen bliver sat udenfor Døren og græder, fordi han ikke kan sin Lektie, saa trækker det nedad også i Kristens Mundvige, og han er på Graadens Rand. Kristen er svært hurtig fattende og klar i sin Opfattelse, men han bryder sig aldrig om at vise sin Viden. Når man examinerer ham, siger han gerne: “Ja, kan du sige det?”. Det hænger maaske sammen med en vis Ladhed hos ham, der ikke saa sjældent kan komme frem. Forleden Morgen bad jeg ham finde Jørgens Legetøj, men Kristen svarede ”Find du det dog selv, du er jo saa stor!” Det kniber ligeledes med at spise pænt, såsnart Maden ikke hører til Livretter. |
Stuen i Skovsvinget 26, Kgs. Lyngby fotograferet af Else Tholstrup. Det er Malene og hendes veninde Jette Nicolaisen, hun har fået til at sætte sig i sofaen.
Stengårdsparken var fars første større byggeri, og igen er det Malene, der står model, men fotografen er Strüwing. Billedet, kan jeg huske, blev brugt som Tegnestuens nytårskort.
Far blev begravet fra Lyngby Kirke af sognepræst Leif Bork Hansen.
Jeg holdt tale ved kisten, Jacob Aue Sobol fotograferede og kisten blev båret ud til rustvognen af Mikkel, Marie Matias, Line, Katinka og mig.
