Hej Morten Jeg håber, du vil bruge lidt af din tid på at kigge mine billeder igennem og komme med noget kritik.
Jeg er 22 år, fascineret af kunstfotografi, adventure fotografi og til tider kommercielt.
Alt godt Ida HEJ IDA TAK FOR DINE FORESTILLINGER, DOKUMENTATION OG PORTRÆT. SÅDAN FØLES DET EN GANG IMELLEM, MAN HÆNGER I EN TYND TRÅD OG HAR MISTET EVNEN TIL AT GØRE SIG FRI. LYSET ER SMUKT, BAGGRUNDEN GOD, KJOLEN FIN, MEN FORTÆLLINGEN ER LIDT TYND, SYNES JEG. DU SVÆRMER FOR DEN TYNDE FORTÆLLING, MEN IDA, DER SKAL MERE TIL, HVIS JEG SKAL MÆRKE TÅGEN. ER DU ENDELIG NÅET OP PÅ TOPPEN AF BJERGET, SÅ SKAL JEG HAVE MERE END EN ANTYDNING AF DIN UDSIGT, SÅ SKAL JEG FØLE NATUREN. SIKKE ET UDSTYRSSTYKKE, KÆMPESTANIOL SOM EMBALLAGE. DET HAR SIKKERT VÆRET SJOVT AT LAVE, MEN SOM FOTOGRAFI ER DET IKKE SPÆNDENDE. DU SKAL BRUGE DEN BRUSENDE ELV, DEN NØGNE KLIPPE, MOS OG LAV OG LYNG I DIN FORTÆLLING OM ET KANTET, KRINGLET, METALLISK OBJEKT I DEN UBERØRTE NATUR. OG NU ER ALUMINIUMSFOLIEN SÅ BLEVET NEDERDEL I EN FORESTILLING OM BRUDTE LINJER OG LYSENDE PLETTER. ER DET KÆMPEBOGSTAVER, STARTEN PÅ ET ORD: JÖ - OG HVAD MER? DU ER SÅ HEMMELIGHEDSFULD, HVOR ER JEG, HVAD SKER DER? MEN HER FÅR JEG HELE HISTORIEN, EN RUDE I DEN METERTYKKE MUR ER BLEVET REDUCERET TIL UDLUFTNINGSLEM, EN KONTRAST DER BATTER. FUNKTION DER ØDELÆGGER ESTETIK, DET KENDER JEG GODT. ALT FOR GODT, AT DET SMUKKE, SOM EGENTLIG VAR MENINGEN, BLIVER DESTRUERET, FORDI NOGET KOM I VEJEN. DIT BILLEDE ER IKKE KUN EN MUR OG ET RØR, DET ER OGSÅ EN ADVARSEL. SÅ HELLERE BLIVE I DRØMMELAND, HVOR SMUKT KAN DET IKKE BLIVE, NÅR REALISMEN HVISKES UD, HUDEN BLIVER BLØD OG HÅRET LEVENDE, SÅ SART OG FINT ET EVENTYR OM KVINDEKROP OG DANS. SÅDAN FØLES FRIHED. SELVFØLGELIG ER DU SKEPTISK, DET ER ET SKØNT PORTRÆT AF MISTRO OG FORAGT, ANSIGTET HALVT I SKYGGEN, SÅ VRED HUN ER OG SKUFFET. HUN FØLER SIG SNYDT, FORRÅDT, LYSET I SKYGGEN ER SÅ RIGTIGT, VI ANER DEN FREGNEDE KIND. EN STÆRK KOMBINATION AF HÅRD REALISME OG ET SKRØBELIGT SIND. TAK FOR DINE BILLEDER KH M* |
Hej
Morten. Jeg er 35 år gammel og jeg stædig drømmer om en dag at blive
fotograf, men jeg har ingen ide om hvor gode eller dårlige min billeder
er. Mange Hilsner Salih Cengiz.
HEJ SALIH TAK FOR DINE SYN I BYEN, HVOR MAN VENTER. VENTER PÅ KUNDERNE, DET ER ET FINT BILLEDE AF HAM OG AF DIG. DU GIVER DIG TID, FÅR ALLE BILLEDETS ELEMENTER PLACERET RIGTIGT. BÅDE REKLAMEN: OFFENTLIGE KONER SKAL HAVE FLERE KRONER, GAZELLEN MED PRISSKILT OM HALSEN, ONKEL ANDERS DER ER FALDET I STAVER OG DE SORTE HULLER TIL DEN SPØJSE BUTIK. DER ER NOGET TIL BÅDE ØJE OG FORSTAND. OG MASSER AF GODT HUMØR. GOD IDE AT BREDE AVISER UD NÅR MAN SKAL VENTE HELE DAGEN. BARE TÆR OG LYSENDE STRIKKETØJ, DET ER BILLEDET AF EN SIRLIG, FORNUFTIG KVINDE FRA EN ANDEN KULTUR END DEN DANSKE, OG DU BESKRIVER HENDE SMUKT OG RESPEKTFULDT. DEN MØRKE TRAPPE, DE RÅ MUR, SPEJLENDE RUDER OG EN ASIATISK KVINDE PÅ SIT LYSENDE, HVIDE TERRITORIE. GODT SET, SPÆNDENDE FORTALT. DE VENTER, BEBOERNE I DEN FORNEMME BYGNING MED OPHØJET BUET INDGANGSPARTI. TID ER DER NOK AF, OG DU HAR TID, MASSER AF TID TIL AT SKABE STRAM SYMMETRI OG VENTE PÅ DEN RETTE ATTITUDE. DET GØR DET TIL AT GODT BILLEDE AT PERSONEN I DØREN MATCHER PERSONEN I VINDUET. ET VELOPLAGT SCENERI MED SANS FOR PROPORTION OG DETALJE. MEN HER ER DET KUN KVINDEN, DER HAR TID, DU HASTER FORBI DEN SORTKLÆDTE I SANDALERNE. FULD AF SKEPSIS GEMMER HUN SIG UNDER PARAPLYEN, SIDDER DER I SOLEN, PÅ BROSTENEN, HVORFOR MON? DIT BILLEDE ER FULDT AF MYSTIK, OG JEG BLIVER NYSGERRIG. GODT, AT DU LADER SOLEN KRIDTE BLÆNDENDE OG EXPONERER EFTER SKYGGEN, FOR SÅDAN SER HUN VERDEN. NÅR DU SER SOM HENDE, I HØJDE MED HENDE ER DET UDTRYK FOR RESPEKT OG TOLERANCE, HUN FÅR LOV AT BEVARE SIN HEMMELIGHED. MEN HER ER DER INGEN DER VENTER, EN MAND ER FALDET PÅ RULLETRAPPEN, HAR SLÅET HOVEDET, OG DU KNIPSER EPSODEN, MEN NÅR IKKE AT STILLE SKARPT. INGEN VELOVERVEJET PLACERING ELLER STRAM KOMPOSITION, DET ER BILLEDET AF ET ØJEBLIK PÅ PERRONEN. JO MERE RUTINE DU FÅR, JO BEDRE VIL DU KUNNE SKILDRE ØJEBLIKKET, SÅ DET OGSÅ BLIVER EN SKILDRING OG IKKE KUN EN EPISODE. TAK FOR BILLEDERNE HILSEN MORTEN |
Hi there, this is Promil Sharma from Bhopal, India.
I am sending you some of my photographs for your consideration seeking for your guidance. It would be an honour for me to learn from your experience. HEJ PROMIL SIKKE EN RO, VIBRENDE STILHED NÆSTEN FORUROLIGENEDE. LÅGEN STÅR ÅBEN, DU INVITERER MIG IND I TÅGEDISEN, HVOR ALT KAN SKE. DET ER SÅ TYST OG STEMNINGSFULDT OG SMUK I FARVEN, DIT FOTOGRAFI. EN FUGL, EN BUSK MEN ELLERS TOM, GRÅ GLEMSEL. MEN PAS PÅ DET IKKE MERE HANDLER OM, AT DU ER DYGTIG TIL AT FOTOGRAFERE END DEN HISTORIE, DU VIL FORTÆLLE. OG DEN ENLIGE SILHUET HER MED FISKESTANGEN I GUDSBENÅDET STRÅLEGLANS ER ALTSÅ LIGE PÅ VIPPEN. JAMEN, JAMEN, DU ER DA DYGTIG, BARE LIDT FOR DYGTIG. SÅ VIL JEG HELLERE HAVE DEN SØVNIGE HUND I SOFAEN, PELSEN SKINNER I LYSET FRA FLASHEN. MULEN HÆNGER SÅ SLAP PÅ ARMLÆNET, SOM FORGÆVES FORSØGER AT VÆRE LIGE SÅ SKINNENDE SLAP SOM SNORKEDYRET, DER ER BÅDE MOTIV OG KULØR I DIT KÆRLIGE PORTRÆT. MEN PIGEN HER, LIGE I MIDTEN, HENDE SKAL MAN DA KENDE FOR AT MENE NOGET. ER HUN BITCH ELLER DARLING, FORTSÆTTER HUN SIN SPADSERETUR MOD DET DYBE OCEAN ELLER TAGER HUN SIG BARE EN DUKKERT? NEJ, MOTIVET KAN IKKE LEVE OP TIL DEN HØJTIDELIGE KOMPOSITION, DET BLIVER LIDT INTETSIGENDE OG LIGEGYLDIGT. MEN HER SKAL JEG LOVE FOR, DER ER GANG I SAGERNE, SOLEN BRÆNDER, PIGERNE GRINER OG DEN RØDLILLA MALING KLISTRER TIL KROPPEN. ULÆKKERT, FESTLIGT OG BARE FOR SJOV, MON IKKE DU HAR HJULPET KULØREN MED SIT SKRIGENDE KLÆBENDE BUDSKAB. LIDT FOR MEGET, HVIS JEG SKAL TRO, DET ER RIGTIGT. TAK FOR BILLEDERNE HILSEN MORTEN |
Hej Morten Bo,
Jeg er en ung pige som virkelig brænder for fotografiet på så mange måder, jeg ved slet ikke hvad jeg ville være uden det. Er der mulighed for at du kan kigge lidt på det jeg vedhæfter til dig her?
Hilsen, Victoria
HEJ VICTORIA
HVOR ER DET SKØNT AT SE SOM DU ELSKER AT FOTOGRAFERE, MEN DU MÅ GODT VÆRE MERE KLAR I MÆLET, GØRE DIN FORTÆLLING TYDELIGERE, DET MÅ IKKE BLIVE EN REBUS FOR VIDEREKOMNE.HÅNDEN OP, DU VÆGRER DU DIG MOD DET BLÆNDENDE MODLYS, MEN FORGÆVES, DEN BRÆNDER LIGE IGENNEM. DER ER ET SKØNT SPIL I DE MANGE GRØNNE TONER OG GOD FORTÆLLING I DEN ANTYDEDE EROTIK. SAMME SITUATION SET FRA DEN ANDEN SIDE. DU ER EN MESTER I DE SARTE SORTE TONER, SKYGGE OG BLUSE GÅR I ET, AKAVET SIDDER HUN PÅ JORDEN, ER VED AT REJSE SIG, NOGET ER SKET, OG DET VAR IKKE RART. MÆLKEBØTTEFRØ I MUNDEN, DU GÅR LIGE TIL BIDDET I DIN SKILDRING AF UBEHAGET, DRISTIGT I UDSNIT OG PROVOKENENDE I MOTIV. TÆT PÅ EROTISK VÆMMELSE. DET ER SVÆRT AT SE, MEN DER ER ALTSÅ BLOD PÅ RING OG KNO, HUN HAR STUKKET NOGEN EN PÅ SKRINET. BEVISET PÅ AT DET FANDT STED. HUN IKKE BARE FORSVAREDE SIG, HUN STRAFFEDE OGSÅ. SOLEN, BLOMSTEN, MIG ELLER HVEM, DER NU HAVDE FORTJENT DET. K*M Tusind tak for svar og kritik! Jeg er så glad for det, det hjælper mig til at rykke videre. Tusind tak! Venlig hilsen, Victoria |
Jeg er 28 år og nyuddannet folkeskolelærer.
For et par år siden begyndte jeg at tage fotos på en anderledes måde end førhen.
Pludselig mærkede jeg en særlig tilstand eller atmosfære i de ting, jeg så omkring mig.
Det er jo nok mine egne tilstande, følelser og indre atmosfærer, som jeg udtrykker gennem de ting, jeg ser og vælger at fotografere.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du oplever dem.
De bedste hilsner Lina
det handler om kærlighed og det handler om at turde. vælte hegnet og kramme stammen, for den er livet og skønheden. rodfæstet tidløs. det handler om kærlighed og det handler om at turde. trodse sneen og bestige bakken, smeltevandets lysende spor varsler lunere tider, med magisk kildrende striber forsøger den at lokke dig op i lyset. ak ja, sådan er livets hegn. for nogen en udfordring, for andre en beskyttelse. hver alder har sine drømme, og hun her tænker vist på, hvor hun mon skal begraves. nej, der skal mere til, at jeg hopper på drømmetanken end den her pyt i parken. lad hende dog komme ned til det store hav og drømme om de levendes land på den anden side istedet for at stå ved en sivløs bred og ærgre sig over, hun har glemt brød til ænderne. det er for tamt, gråt og kedeligt. men godt at sætte et ansigt på hende, der drømmer og smukt at lade sollyset strejfe hendes nøgne hud, der er længsel i blikket og en skøn diagonal mellem lyst og mørkt. mellem ja og nej. eneste liv i gården er derhenne, lige i midten,viftende lyse lagner, og din ankomst er ventet, stativ på stativ viser vej, kom - kom, de ikke bare frister og lokker, de forlanger, at du nærmer dig. hvorfor tøver du? mærker du ikke duften af nyvasket uskyld - det er lige her, livet og skønheden. er det de mange tomme kighuller i konformitetens karré, der får dig til at tøve? ak ja, sådan kan det gå, lyst og mørkt er uadskillelige, du ved det godt. nu er ejendommen blevet til solbeskinnede lejligheder og vasketøjet til et dyngvådt stinkende tæppe. der har været oversvømmelse i en kælder. kloakvand overalt. tak for din fascinerende fortælling. KM** |
Jeg sender hermed mine billeder rækkefølgen er fra 1-13. Jeg vil se frem til at få konstruktiv feedback.
Mange solskinshilsner Cecillie Sommer.
HEJ CECILLIE, TAK FOR DINE MYSTISKE BILLEDER, SOM ALLE ER INSISTERENDE, DER ER NOGET VIGTIGT, DU VIL FORTÆLLE, OG DET HANDLER OM AR. FORTROLIG, SPØRGENDE SOM VIL HUN VIDE, OM MAN KAN SE DET PÅ HENDE, ARRET EFTER ULYKKEN. ER JEG STADIG SMUK, ELSKER DU MIG ALLIGEVEL? SPØRGER HUN. DEN ER RÅ, KOLD OG HÅRD, GRANITTEN OG PIGEN ER BANGE, FORFÆRDET, NOGET ER SKET. SÅ SMUKT AT HUN ER I BEVÆGELSE OG STENEN BAG HENDE LYS. MON IKKE DET ER KODEN, DU HER HAR ARRANGERET, FARMAND PÅ BORDET ER NÆSTEN FOR PLACERET, PAS PÅ DU IKKE BLIVER FOR LITTERÆR I DIN OPSTILLING, FOR TRO MOD MANUSKRIPTET. MOR DER VÆGRER SIG VED AT GÅ UD OG FAR DER ER PUTTET I RAMME, DU VIL GERNE HAVE, DET SKAL VÆRE TROVÆRDIGT, MEN DET ER DET IKKE. SÅ HELLERE VÆRE VED, AT DU HAR ARRANGERET BILLEDET. KLÆDT PÅ TIL FEST MED VINGER, DER SKULLE BÆRE HENDE UD I DET FRI, UD UNDER HIMLEN, MEN JEG TVIVLER PÅ, DE KAN BÆRE HENDE. STÆRK LYSLÆGNING, SOM DRIVENDE SKYER. IGEN ET RÆDSELSBILLEDE, MEN NU SKRIGER HUN, FORDI HUN FALDER. ANSIGTET BLIVER KLUNTET, NÅR SKRIGET BLIVER USKARPT, DET DUR IKKE, MEN HÅND, FØDDER OG KROP KLARER DET FINT. OG KÆLDERSKAKTEN ER UDTRYKSFULD MED KANTET HUL OG STIFT GELÆNDER. HER ER DE SÅ ARKIVKASSERNE FYLDT MED GAMMEL GLEMSOMHED, OG EN PIGE DER IKKE VED, HVAD HUN SKAL SIGE, MEN HOLDER ET SPEJL FOR SIT LUKKEDE ØJE. DET KAN JEG LIDE. AT DU FLIRTER MED SANSERNE, AT KUNNE SE .IKKE AT VILLE SE, MEN VILLE SPEJLE, IKKE AT VILLE SIGE, MEN VILLE ANTYDE, IKKE VIL VIDE, MEN FØLE. STÆRKT, MYSTISK BILLEDE SOM ER ANDET OG MERE END NETOP DIN HISTORIE. MEN NÅR DIT TEATER BLIVER SÅ STRAMT OG KOMPOSITORISK KEDELIGT, SÅ MISTER JEG GEJSTEN. JA JA HUN SØGER ENSOMHEDEN I ET TRÆ FOR AT DULME SMERTEN, ELLER ER HUN BARE FALDET I SØVN? SÅ ER DER MERE SPRÆL I LILLESØSTER, JEG ELSKER NÅR DU FANGER ØJEBLIKKE I BEVÆGELSE SOM PIGEN HER - KNALDGO KOMPOSITION MED VINDUET HELT TIL HØJRE, DER ER PLADS TIL HENDES LØB. PLETTER OG SKRAMMER ER TIDENS TAND, MON IKKE DET ER ET GAMMELT BILLEDE, ET MINDE OM DET, DER VAR ENGANG. FLINTESTEN ER LANDET PÅ BUNDEN AF VASEN, SOM FORGYLDTE LIGGER DE DER UBEVÆGELIGE, KUN LOFTBOBLERNE AFSLØRER, AT DE NETOP ER LANDET. OG ENDNU ET MINDE FRA KOMMODEN, SÅDAN VAR HAN ENGANG, PROTESTSANGER FORAN HELLIGÅNDSKIRKEN, NU ER SANGEN STIVNET OG FOTOGRAFIET FALMET. UHA, VI KOMMER LANGT OMKRING, DIN FORTÆLLING ER BLEVET EN GÆTTELEG. NU SPØRGER HUN IKKE, OM HUN ALLIGEVEL ER SMUK, MEN OM JEG KAN GÆTTE HENDES GÅDE. GÆKKEBREVSGÅDE. ET KNIPS MED FINGRENE OG DEN TROFASTE SÆTTER SIG PÆNT PÅ NØRGARDS KAOTISKE MOSAIK. DET ER STRAMT KOMPONERET, GODT SET. OG SÅ HEMMELIGHEDSFULDT MED SKJOLDER OG PLETTER. OG SÅ VIL DU ALTSÅ HAVE DET HELE SKAL ENDE GODT, AT KÆRLIGHEDEN FINDES, OG DET ER TILLADT AT VÆRE ROMANTISK. K*MORTEN |
Jeg er 18 år og går med en drøm om en dag at blive fotograf. Elsker at tage billeder af hverdagen og gadebilledet, både i form af mennesker og arkitektur. Venlig hilsen Emilie Aatoft
HEJ EMILIE, SIKKE EN STEMNING AF BASKENDE DUER, OG DEN GAMLE DER FODRER DEM KRUMBØJET I GULT PÅ EN ROLIG BAGGRUND, HVOR ER DU GOD TIL AT SE OG KOMPONERE, OG FANGE DET RIGTIGE ØJEBLIK. OG DET TOMRUM, DU SKABER I MIDTEN, MED PLADS TIL DE FLYVENDE DUER, DET ER HELT RIGTIGT, DET GIVER LIV OG BEVÆGELSE. MEN DU KAN OGSÅ KOMPONERE DET STILLESTÅENDE, HER EN MAND VED EN RULLETRAPPE, HAN VENTER IKKE, STÅR DER BARE MØRK OG STIV, SOM DET OVALE GLASHUS PÅ DEN ANDEN SIDE AF STØJVÆGGEN. HVOR ER DET GODT SET, FIK DU HAM TIL AT STÅ SÅDAN? SÅ MUSIKALSK OG SMUKT MED DE GLIDENDE GELÆNDERE OG TYSTE TOMHED. MEN OGSÅ ÆSELDRIVEREN, DER TØRRER SVEDEN AF PANDEN ER ET STÆRKT BILLEDE. DU SKABER KAOS UNDER BORDET AF ALUMINIUMSSTOLE- OG BORDBEN OG ÆSELTØJRINGS-STÆNGER, HVOR ER DET GODT, MENS GITTERET FOR OVEN ER STRAM MATEMATIK. MØRKT PÅ LYST OG LYST PÅ MØRKT, DET GØR FORTÆLLINGEN TYDELIG. JO, DER ER OGSÅ NOGET HER I SPEJLET, MEN MOTIVET ER IKKE SÅ INTERESSANT OG RUNDT OM SPEJLET BLIVER DET LIDT SJASKET. NEJ DET ER IKKE NOK, AT UDTRYKKET I HANS ANSIGT ER FINT, PLACERET LIGE I MIDTEN MED UMOTIVERET ROD LANGS KANTSTENEN, NEJ DET HOLDER IKKE, TOMHEDEN TIL HØJRE GIVER IKKE LIV OG BEVÆGELSE, MEN FÅR DET TIL AT VÆLTE. JEG ER SIKKER PÅ, DET HAR VÆRET EN STOR OPLEVELSE AT VÆRE I RULLETRAPPEERUMMET, MEN JEG BLIVER IKKE IMPONERET. ALT FOR CENTRERET, STRENG SYMMETRI, DET ER BILLEDET AF RUMMET, MEN JEG VIL HAVE BILLEDET AF DIN OPLEVELSE AF RUMMET. DET INTERESSANTE ER ALDRIG, HVORDAN VERDEN SER UD, MEN ALTID HVORDAN DU OPLEVER DEN. TAK FOR SYNET, HILSEN MORTEN
Tusind tak for dine kommentarer og din ris og ros. Det er ord og ting jeg kan tage med mig og arbejde på. Tak fordi du tog dig tid til det. Mvh Emilie
|
Jeg
går rundt med en spirende drøm om starte på Fata når jeg er blevet 18.
Kunne du tænke dig at kommentere nogle af mine billeder indtil da?
- Rosa
HEJ ROSA HVOR ER DET SPÆNDENDE, DIT PORTRÆT MED BÅDE ØMHED OG GNIST, SÅDAN ER DET AT VÆRE PÅ VEJ. HUN ER BÅDE DET BLIDE, USKYLDIGE BARN OG DEN GNISTRENDE, REBELSKE UNGE. AT VISUALISERE DILEMMAET MED EN SPEJLING I ØJET GIVER MENING, ET BILLEDE AF BÅDE ANSIGT OG SJÆL SOM KUN DU, DER FOTOGRAFERER, KAN SE. OG SÅ MIG, DER KIGGER. DU ER GOD TIL DET TÆTTE PORTRÆT, AT FÅ UDTRYKKET FREM, MENS I LIGGER PÅ TÆPPET AF FORTROLIG HVISKEN. JEG BLIVER NYSGERRIG, VIL VÆRE MED. FÅR LYST TIL HOLDE OM OG HOLDE AF. MEN HER ER DU MERE TILSKUER, DER ER EN SNERT AF FARLIGHED, SKEPSIS. DE TRYKKER SIG MOD HINANDEN SOM FOR AT FORSVARE SIG MOD FREMMEDE BLIKKE. FOR SÅDAN ER KÆRLIGHEDEN OGSÅ, NOGET FARLIGT, DER BANKER PÅ. OG HER ER DEN BLEVET DESTRUKTIV, HUN FORSVINDER I EN PØL, SOM LIGGER HUN UNDER VANDET I BADEKARRET. DU FORSØGER AT VISUALISERE ET MARERIDT, MEN DET ER FOR SVÆRT, DET MÅ DU PRØVE IGEN, FOR DET ER ET VIGTIGT MOTIV. NEJ, ROSA, DET ER IKKE NOK. HUN BYDER SIG TIL, MEN ER FOR ANSTRENGT I BLIKKET, LYSET ER SMUKT, MEN SJÆLEN MANGLER. DET ER BILLEDET AF EN PIGE, DER BLIVER FOTOGRAFERET, JEG VIL HAVE BILLEDET AF PIGEN, DER DRØMMER. FORTSÆT, ROSA, MED KÆRLIGHEDENS BILLEDER AF LYS, FORNEMMELSE OG SJÆL. KM* |
Hej Morten Bo.
Hvis du har tid, vil jeg rigtig gerne høre hvad du synes om disse 5 billeder. Hilsen Marie Prangsgaard
HEJ MARIETAK FOR DINE HJEMME-HOS BILLEDER ER DET BEDSTEMOR, MON, DU HAR BESØGT? DØREN ER ÅBEN, BURET TOMT, FUGLEN ER FLØJET. MED LYSET ANTYDER DU EN STEMNING AF VEMOD, SNART ER DER HELT MØRKT, OG SÅ ER DET SLUT MED FUGL OG LANDSKABSMALERI, SÅ ER DET LIVET, DER SLUTTER. NÅ DER ER DEN, DER ER STADIG LIV I DEN FORPJUSKEDE UNDULAT. DU ER GOD TIL AT SKILDRE BEDSTEMOR-KULTUREN: PERSIENNER, TUNGE GARDINER, LYSET I LOFTET, MENS DU FORTÆLLER OM FUGLEN. OG SÅ HAR DU FÅET DIG SELV MED I SPEJLINGEN, DET ER KUN GODT, DU SKAL MED, FOR DET ER BILLEDET AF ET BESØG. GYLP, FORHÅBENTLIG ER DET IKKE KØKKENET, MEN BARE ET PULTERKAMMER, DER BLIVER NOGET AT RYDDE OP, NÅR LYSET SLUKKER I DEN LILLE LEJLIGHED. DET ER RIGTIGT, AT SKILDRE BEDSTEMOR GENNEM HENDES OPMAGASINEREDE ROD, ET LANGT LIVS MINDER STABLET I KASSER OG PROPPET I POSER, SNART ER DET KLAR TIL AT BLIVE AFHENTET. OG HER ER HUN SÅ, MEN DU KUNNE NU GODT HAVE SKILDRET HENDE IKKE SÅ MISTROISK OG SKUMMEL, ELSKER DU HENDE SLET IKKE? DET ER GRIMT FOTOGRAFERET, NÆSTEN UDLEVERENDE OG DET BRYDER JEG MIG IKKE OM. HUN MÅ GODT VÆRE TUNG OG SLAP OG TRÆT, MEN SELVOM DET NOK KUN ER HJEMMEHJÆLPEREN, DER ER PÅ BESØG, SKAL SKILDRINGEN ALLIGEVEL VÆRE RESPEKTFULD. NEJ, UDSIGTEN KLARER DU IKKE, DET ER NOGET BLANDINGSROD, DU SKAL VÆRE KREATIV OG SKABE I BILLEDET DEN RIGTIGE BALANCE MELLEM INDE OG UDE, MELLEM LYS OG MØRK. MELLEM LIV OG DØD TAK FOR SYNET K*MORTEN |
Jeg læste inde på Fatamorganas hjemmeside, at man kunne sende dig nogle billeder, og at du så ville komme med noget kritik og gode råd. - Så det gør jeg nu, i håb om at kunne forbedre mig.
Luna
HEJ LUNA, TAK FOR DINE BILLEDER.JEG KAN GODT LI' DIT PLUKKE-BLOMSTER BILLEDE, DER ER EN PIRRENDE FLIRTEN MED BÅDE SEX OG DØD. HUN ER LOKKENDE LÆKKER, PIGEN, SOM INVITERER HUN TIL AT BLIVE PLUKKET, MEN OGSÅ NYLIG AFDØD MED BUKETTEN PÅ BRYSTET. OG DU FORTSÆTTER AD DEN FARLIGE, SEXEDE VEJ, MED SOL OG VIND OG BARE TÆR. DER ER GO' BEVÆGELSE I PIGEN OG ET SKØNT LYS, SÅ FRÆKT. MEN HER FORSVINDER MAGIEN, NU OVERDRIVER DU, OG JEG TROR IKKE ET SEKUND, AT PIGEN ER UDE PÅ ANDET END AT BLIVE FOTOGRAFERET. NÅR DU ER MERE INTERESSERET I AT FORTÆLLE, AT DU ER VEL NOK EN DYGTIG FOTOGRAF, END AT PIGEN ER UDE PÅ NOGET, SÅ DALER MIN INTERESSE. SÅ HELLERE HENDE HER, KOMPOSITIONEN ER SKØN, BEVÆGELSEN GO, KULØREN GRUMSET SOM ER DEN NÆNSOMME BERØRING NOGET, DER ER GLEMT, ET KÆRTEGN FRA EN GAMMEL FLAMME. OG SÅ EN ISKOLD PROTEST, ARMENE OVER KORS, NU GIDER HUN IKKE MER. DRISTIGT PLACERET MED EN FOD LIGE MIDT PÅ BUNDLINJEN OG ET SUPERUDTRYK I ANSIGTET, DET ER ALTSÅ ET SKØNT BILLEDE. SÅ ENKELT I SPROG OG FORTÆLLING. TAK FOR SYNET MORTEN |
hej morten!
Jeg vil høre om du vil give lidt kritik på et par fotos. god dag! :)
HEJ MADS TAK FOR DINE BILLEDER, DINE STATEMENTS. DET ER SIGNALBILLEDER, INDISKUTABLE UDSAGN OM HVORDAN, DET FORHOLDER SIG. MIT RÅD TIL DIG ER AT BLØDE LIDT OP PÅ DEN STRAMME KOMPOSITION, GIVE OPLEVELSEN PLADS OG LÆGGE SYMBOLSPROGET LIDT I BAGGRUNDEN. MAND I HUS. DU BRUGER FLASH FOR AT DEMONSTRERE AFSLØRING MEN DET ER IKKE HAM, PERSONEN DU AFSLØRER, MEN DIG SELV. DIN LYST TIL AT SKEMATISERE. TO LEVENDE VÆSNER OG 16 DØDE MASTER, SÅ FORMFULDEND OG KORREKT. DET LIGNER EN PLANCHE FRA SKOLETIDEN MED OVERSKRIFTEN "BØLGEMILJØ" JAMEN DU ER EN FANTASTISK MATEMATIKER, KONSTRUKTØR. DIAGONAL OG MIDT I POPPELHEGNET EN LYSENDE PLET, DET MÅ VÆRE MÅNEN. VELEGNET TIL ET LEKSIKON OM MÅNENS PLACERING. JA, DER SKAL OPLEVELSE MED I DINE BILLEDER, DER SKAL VÆRE NOGET DEJLIGT ELLER FORFÆRDELIGT, JEG SKAL SE AT DU ER NYSGERRIG OG HAR NOGET PÅ HJERTE. MEN STIV SOM EN LYGTEPÆL SKAL HAN ALTSÅ IKKE VÆRE, SÅ DRÆBER DU SPÆNDING OG MYSTIK. SÅ SMUKT I LYSET OG FINT AT DET ER EN MARIEHØNE, DU HAR FOTOGRAFERET, MEN DU ER ALT FOR STRAM I FORTÆLLINGEN. DEN SKAL VÆRE PÅ VEJ IND I BILLEDET ELLER UD OG IKKE LIGGE DØD I MIDTEN. DET ER DU BEDRE TIL, STRUKTURBILLEDET, BESKRIVELSE AF EN OVERFLADE MED ET VIRVAR AF MYG, DER VENTER PÅ AT BLIVE FORTÆRET AF EDDERKOPPEN. FINT SPIL I BLÅT OG GODT SET. MEN NEJ, DET ER FOR MEGET, CYKLERNE SKAL KØRE OG MANDEN GÅ, DU LÅSER DET, DER SKULLE BEVÆGE SIG, OG DU LÅSER DIG SELV, FOR JEG TROR MOTIVET INTERESSERER DIG, KVIKLYMANDEN ER DA EN SKØN FIGUR. SMUKT OG ENKELT OG HER ER DET OK AT SIGE SÅDAN SER DET UD. RIBBEN OG SKØD. FIN I SKARPHED OG KULØR, UNDERFUNDIG I SYMBOLIK OG SART I FORTÆLLINGEN. TAK FOR SYNET KM* Hej igen Morten! Jeg kan vildt godt lide situationer og at fremstille dem som næsten opstillede (men stadig med underspillede tilfældigheder) - det synes jeg der er et eller andet meget interessant ved, og synes netop det giver symbolikken karakter! Jeg er vild med det smukke i ingenting eller stilstand i et fotografi, hvis det er en formulering der giver mening i forhold til det man ser i et billed. Jeg vil gerne sige mange tak for dine ord og tid - det giver trods alt mening det du siger! Venlig hilsen Mads fisker :) |
Jeg hedder Frederik, Jeg har vedhæftet nogle billeder, som jeg gerne vil vide, hvad du synes om.
HEJ FREDERIK KROP, MANDEKROP, ER DET EN STROPPETUR ELLER GÆLDER DET ET VÆDDEMÅL? NÅ, DET ER EN POLTERABEND, HAN ER NØGEN OG I SNOR, OG DET HAR SIKKERT VÆRET SJOVT FOR DEM, DER VAR MED. JEG KAN SE, DE GRINER, MEN FOTOGRAFISK ER DET EN DÅRLIG IDE AT LÆGGE HELE EVENTEN I ET SMALT BÅND I MIDTEN, SÅ DET MESTE AF BILLEDET ER SAND OG HIMMEL. SÅDAN JA, DU SKAL IND FORAN OG GIVE MIG FORNEMMELSEN AF KOLD DUKKERT OG NØGEN HUD. KROP OG KØD. BEGÆR. MEN NÅR BEGÆRET BLIVER PAKKET IND I SAMMENVOKSEDE KROPPE, SÅ STÅR JEG AF. JEG VÆMMES VED MISDANNELSER, BÅDE DE VIRKELIGE OG DE MANIPULEREDE, KAN SLET IKKE FINDE SKØNHED ELLER LYST, MEN KUN DESTRUKTION OG FORAGT. NÅR KVINDEKROPPEN ER SÅ SMUK, HVORFOR DEFORMERER DU DEN SÅ DIGITALT? ER DU VRED PÅ HENDE ELLER PÅ ALLE KVINDER? VIL DU STRAFFE HENDE, ELLER ER DET OGSÅ BARE EN SJOV EVENT? EN GULLIG VÆG OG ET ET UGLY LYSSTOFRØR, GEMMER DER SIG EN SPÆNDENDE HISTORIE MED DE FODLÆNKER, ELLER LIGGER DU BARE OG NYDER, AT DU IKKE ER ET MISFOSTER? JEG SKAL ALTSÅ HAVE LIDT MERE FOR AT FÅ ET HISTORIE UD AF DET. DU LIGGER NOK OG TÆNKER EN MASSE, MENS DU KIGGER IND I VÆGGEN, MEN JEG FÅR JO KUN VÆGGEN OG ANER, IKKE HVAD DU TÆNKER. HER ER DER NOGET, HAN SVØMMER, FORFØRENDE, FRISTENDE, LIGE MIDT I BILLEDET KUN IFØRT ARMBÅNDSUR. MEN DU MÅ GODT NYDE HANS KROP, SOM DEN ER OG IKKE SVÆRME FOR DEFORMATIONEN SOM BØLGERNE GIVER. KOM UD AF BUSKEN, FREDERIK OG VIS I BILLEDER HVAD DU ELSKER. DU BEHØVER IKKE DESTRUERE DET SMUKKE FOR AT FÅ LOV AT NYDE DET. KM**
Hej Morten.
Tak for kritikken og din tid. Det vil jeg tænke over og arbejde på at udvikle mig!
Mvh Frederik
ps. De deformerede kroppe er ikke lavet i photoshop, men med lysmaling analogt - bare lige for god ordens skyld. :) |
Jeg har en drøm om at arbejde for en fotograf, men jeg skal jo opbygge en kunnen om fotografi, som jeg ikke har pt. Vil gerne at du vurderede mine få fotografier.
mvh Irene
HEJ IRENE DET ER EN SPÆNDENDE VINKEL, AT KIGGE OP I KIRKEKLOKKEN. LAG PÅ LAG SKAL PASSERES, FØR VI KOMMER TIL DEN BLÅ HIMMEL, JEG HØRER BÅDE KLOKKESLAG OG EKKO I DIT STRAMT KOMPONEREDE BILLEDE. VAND, SAND OG KLIPPER, JO DET ER SKØNT AT VÆRE PÅ FERIE, MEN DER ER INGEN DYNAMIK I KOMPOSITIONEN, VANDET STÅR STILLE OG KLIPPEN DØR. TILBAGE ER EN MINDERIG FRYD FOR ØJET. JO DU ER KONSEKVENT, KUN KRONE OG HIMMEL, MEN SELVOM MODLYSET ER SMUKT, OG TRÆET EKSOTISK, SÅ VIL JEG ALTSÅ GERNE HAVE MERE KØD PÅ HISTORIEN. LIDT MERE END AT DU VAR DER OG SÅ DET. MEN HER SKER DER NOGET, UNGERNE HAR SMIDT SANDALERNE OG ER GÅET PÅ SOPPETUR. DE HAR DET SJOVT, VEJRET ER GODT, OG DER ER SUS I BØLGERNE. MEN MAN SKAL VIST KENDE DE UNGE MENNESKER FOR AT BLIVE GREBET. ET ØJEBLIKSBILLEDE, DER MED SIN UFORPLIGTENDE FRISKHED VIL PYNTE I ALBUMMET. TAK FOR SYNET MORTEN* |
Hej Morten. Du har engang været så sød at kommentere på nogle af mine billeder, og har ofte tænkt på den mail du skrev tilbage.
Siden er der sket en del og jeg tager nu en anden slags billeder også, som jeg ville blive glad hvis du har tid til at kommentere. DET KAN JEG LI', AT HUN SKABER FORBINDELSE MELLEM NATUR OG MENNESKE, DET ER STORT. HUN ER DA BARE SKØN, DIN RØDHÅREDE MODEL, SMILENDE AFSLAPPET I TOTAL BALANCE, SÅ FLOT AT KROPPEN HAR FRONT MOD MIG, MENS ANSIGTET KIGGER TIL SIDEN. OG SÅ SMUKT AT DE UDSTRAKTE ARME, DER FØLGER GRENES DIAGONAL, SOM DANSER HUN MED DEN VINTERNØGNE NATUR. DER ER BÅDE MENING OG LUNE I DIT BILLEDE, OG AT HUN SÅ STÅR I MUDDER TIL ANKLERNE, SER JEG SOM EN PROTEST MOD ALT DET HØJTRAVENDE, DET FLYVSKE, DE UREALISTISKE DRØMME, HUN ER BARE HELT NEDE PÅ JORDEN. DET HER ER OGSÅ FINT, MEN MERE ET VENINDEBILLEDE FRA EN BADETUR END ET MANIFEST OM NATUR OG MENNESKE. MEN SYMMETRIEN I ARMENE, BAGGRUNDENS ENKLE RO OG MODLYSET, DER GIVER KROPPEN FORM GØR DET TIL ET GODT BILLEDE, SØDT OG CHARMERENDE. MEN NU BLIVER DET SVÆRT, FOR HVORFOR STÅR HUN DER? FOR AT BLIVE SET PÅ ELLER FØLE SIG FRI? SLANK SOM ET SIV ER HUN ALTSÅ IKKE ELLER SÆRLIG SMUKT BELYST. HUN SKAL VILLE MIG NOGET, OG DET GØR HUN IKKE. MISSER ØJNENE MOD SOLEN OG OG SIGER: "ER DET SÅDAN JEG SKAL STÅ?" KLART HUN BEGYNDER AT FRYSE, DEN GENERTE, DU HAR PLANTET PÅ GYNGENDE GRUND. DET ER VIGTIGT, DU MED NØGENBILLEDER HAR EN IDE, EN HENSIGT, BILLEDET SKAL KUNNE NOGET ANDET END AT GIVE MIG BRYSTER OG SKØD PÅ SKÆRMEN. OG SÅ ER DET VIGTIGT, AT MODELLEN KENDER SIN ROLLE. MED VENINDEBILLEDET ER DET NEMT, DER ER HUN BARE NATURLIG, MEN DER I SIVSKOVEN, DA ANER HUN ALTSÅ IKKE, HVORFOR HUN STÅR DER. NEJ DEN RØDHÅREDE I SKOVEN ER BEDST, HUN KAN RANKE RYGGEN OG VÆRE STOLT AF SIN KROP, OG SÅ KAN HUN FALDE OM AF GRIN OG FORTRYDE DET HELE. TAK FOR SYNET, KM**
Hej Morten
Tak for dine kommentarer. Du rammer en nerve, som er udvælgelsen af billederne. Jeg har måske 50 udmærkede billeder af "veninden" men jeg har ofte svært ved at vælge ud. Mit blik søger ofte estetik og teknik, frem for hensigt, følelse og mavefornemmelse. Jeg savner alt i alt nogle at tale med mine billeder om. Mange tak for dine ord, de er meget værdsat hos mig. Knus. |
For nogle uger siden skød jeg en serie ude i skoven nær mig. Tænkte på om du ville have lyst til at give lidt kritik? KH lina
HEJ LINA, TAK FOR DINE PIGE-I-SKOV-BILLEDER, DER ER NOGLE TING, DU SKAL VÆRE FORSIGTIG MED. FLASH OG FARVE, DET MÅ IKKE VÆRE SÅ KUNSTIGT MED DEN MAGENTA SKJORTE ELLER SÅ OPLYST PÅ VEJ I TRÆET, MEN DET ER DEJLIGT, AT DER ER BEVÆGELSE I PIGEN, OG HUN MÅ GERNE BÅDE LØBE OG KRAVLE OG KASTE. MEN HUN MÅ IKKE HAVE SORTE TRUSSER PÅ, NÅR DET ER ET NØGENSTUDIE. NÆSTE GANG BLIVER BEDRE, HVIS DU KAN LOKKE DIN VENINDE TIL ENDNU EN TUR I SKOVEN. KM* |
Hej Morten Bo.
Jeg synes det kunne være super spændende at høre, hvad du synes om mine billeder. Venlig hilsen Marie Prangsgaard. HEJ MARIE, DET SER RIGTIGT SPÆNDENDE UD, MEN NOK ENDNU BEDRE, NÅR DET KOMMER PÅ PAPIR, SÅ JEG FÅR GLÆDE AF DE MANGE FINE DYBE TONER. JEG ANER EN BABY, EN VENINDE, EN KIRKE TROR JEG OG DIG, DER GEMMER DIG BAG EN KÆMPEHÅND PÅ RUDEN. DET BLIVER MYSTISK OG FARLIGT, NÅR DET ER SÅ MØRKT, MEN OGSÅ SVÆRERE AT SE. KRYBDYR MELLEM STEN OG PLANTER BAG BESKYTTENDE GLAS I ET TERRARIE. DU MÅ GODT GØRE MERE UD AF DINE MØRKESKUD, IKKE BARE TRYKKE AF, NÅR FARLIGHEDEN ER LIGE I MIDTEN. TIDLIG MORGENSOL OG SPEJLBLANKT VAND, DET SER GODT UD. FED STEMNING DU HAR FANGET I FORBIFARTEN. OG I TOGET EN VINDUESKIGGER, MEN KOMPOSITIONEN ER SLAP MED TREKANTEN LIGE I MIDTEN. DER MÅTTE GODT VÆRE SPÆNDING I FLADEN, DET SKAL IKKE KUN VÆRE ØJNENE, DER ER NYSGERRIGE PÅ VERDEN DERUDE. PORTRÆT AF EN BEDSTEMOR? NEJ DET ER DA IKKE NOGET AT GEMME PÅ. JO, HVIS DU KENDER HENDE, MEN IKKE ELLERS. OG PIGEN MED DE STORE ØJNE OG USKYLDIGE BLIK, DET MÅ VÆRE TAGET FOR AT HENDES KÆRESTE KAN VISE VENNERNE, HVOR HELDIG HAN HAR VÆRET. KM* |