KOMMENTARER 4
Morten Bo kommenterer billeder mailet til ham af fotointeresserede.



INDEX   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12

PÅ RETTE VEJ
Jeg er meget interesseret i fotografi og har besluttet at gøre alvor af det.
Jeg har endnu ikke fundet mit eget udtryk og er heller ikke nødvendigvis interesseret i at finde det i en fart.
Jeg vil eksperimentere og opleve fotografens uendelige verden.
Men jeg vil gerne høre om jeg er pŒ rette vej som det ser ud nu.
Mvh Simone


"ER JEG PÅ RETTE VEJ?" SPØRGER DU OG SENDER MIG EN MARIEHØNE PÅ VANDRING. 
MED HOVEDET NEDAD TRIPPER DEN UD AD HORISONTENS LIGE LINJE MELLEM RØDT OG HVIDT OG GLEMMER HELT, DEN KAN FLYVE.
ET SUPERENKELT BILLEDE, SYMBOLSK OG GEOMETRISK, OBJEKTIVT SOM ET VIDENSKABELIGT STUDIE, ET SKEMA ELLER SIGNAL, HVAD VIL DER IKKE SKE, NÅR DEN FOLDER VINGERNE UD OG TAGER PÅ OPDAGELSE?


SÅ VIL VERDEN BLIVE LEVENDE OG FANTASIEN SYNLIG. 
DET ER ET VELLYKKET EKSPERIMENT, PIGEN MED SMØGEN, HUN HAR LIGE TAGET ET SUG, OG FÅET GLØDEN TIL AT DANSE I MØRKET. 
MEN MEDALJEN PÅ LÅRET, HVAD ER DET?  HVIS DET IKKE ER NOGET SÆRLIGT, SÅ ER DEN ALT FOR TYDELIG.
PRØV AT FORTSÆTTE DINE ØVELSER MED LANG EKSPONERINGS TEKNIK, FOR DET KAN SAGTENS BLIVE BEDRE.


JA, ER DET IKKE UNDERLIGT, AT DET ER SAMME MOTIV. 
SAMME PIGE, SAMME SMØG, MEN HVOR DET FØRSTE VAR SET AF EN FLYVENDE MARIEHØNE, ER DET HER SET AF ET SPEJL. 
HUN KIGGER PÅ SIG SELV OG ER IKKE TILFREDS MED HVAD, HUN SER.
FESTEN ER SLUT, GLIMMERET DRYSSER OG NEGLELAKKEN SKALLER.
DET ER AFSLØRENDE OBJEKTIVT, SPEJLET I DIT BILLEDE, ET SANDHEDSVIDNE DER DOKUMENTERER HVERT NÆSEHÅR I DET SLIDTE ANSIGT.


OG HER ER HUN SÅ IGEN, MEN DENNE GANG ER DET ET MENNESKE, DER HAR FOTOGRAFERET. 
EN VENINDE HUN KAN FÅ TIL HVAD SOM HELST, EN KAMERATEKNIKER, DER GØR, HVAD DER BLIVER SAGT. 
CHAMPAGNE PÅ LOKUM, SÅDAN VIL HUN GERNE VÆRE. SORTE BRILLER, BARE TÆR OG SÅ EN SMØG. 
OG VENINDEN ADLYDER OG TRYKKER PÅ KNAPPEN.
OG HER ER HUN SÅ, DEN SMARTE SIRENE I SIN SORTE NAPPA. 
I SOLEN, PÅ SPANDEN.


DET HER BILLEDE ER IKKE NOGET SÆRLIGT, DET ER GRIMT KOMPONERET, LYSET ER FORFÆRDELIGT, OPSTILLINGEN UHELDIG OG SITUATIONEN PINLIG, SIMONE, MEN DET ER DET ENESTE BILLEDE, AF DEM DU SENDER, HVOR DU ER TILSTEDE. 
FOTOGRAFEN ER SKRØBELIG, USIKKER, FAMLENDE, UVIDENDE MEN IKKE BANGE FOR AT FORTÆLLE DET.
DET HER ER ET ÆRLIGT BILLEDE, DER ER PERSONLIGHED OG NYSGERRIGHED.
DU SKAL ALTID KUN TAGE ÆRLIGE BILLEDER, ALTID FORTÆLLE I BILLEDERNE HVEM, DU ER. 
DU SKAL ALTID VÆRE TILSTEDE I DINE BILLEDER OG ALDRIG LADE ANDRE BESTEMME, HVERKEN SPEJLET ELLER VENINDEN ELLER AUTOMATIKKEN.
HELD OG LYKKE

K*HILSEN MORTEN



Mange tak for din ærlighed - jeg vil prøve at gengælde den i mine billeder fra nu af. Mariehønen er min ærlighed, den befinder sig samme sted som jeg - vandre langs horisonten og vil en dag flyve afsted. 
Tak for hjælpen. Khilsen Simone 
index / top

KRIGSKVINDER

HEY LOUISE
FANTASTISK, HVOR HAR I DOG VÆRET HENNE, PÅ SPLATTERBANE? 
DET ER ET SPÆNDENDE SCENERI MED GASMASKE OG KÆMPENDE KVINDER.


OG GO IDE AT SÆTTE DET I ANTIKBRUNGUL, HUN ER FRÆK, RIGTG FRÆK. LIDT ÆRGERLIGT MED BAGGRUNDEN, DEN ER IKKE HELDIG, MEN MEGET BEDRE PÅ DET NÆSTE:


DER ER VIRKELIG OPRØR OG GADEANARKI I DEN VÆG, TILGENGÆLD ER HUN BLEVET LIDT STIV, ELLER UKONCENTRERET, IKKE SÅFRISTENDE FARLIG SOM HENDE MED GASMASKE I PANDEN OG NØGEN ARM.


FINT LOU AT DU GÅR NED I KNÆ, SÅ FÅR DU NEMMERE ROLIG BAGGRUND, OG VI FÅR HENDE HELT TYDELIG OG TÆT PÅ.


OG DET VAR SÅ DEN DAG!
USIKKERHEDEN JEG KAN SPORE, ER DET EN DER SKYLDES FOTOGRAFERINGEN, ELLER SKYLDES DET ROLLEN SOM SOLDAT?
FOTOGRAFERINGEN DESVÆRRE.


MEN HER GÅR DET, HER ER DET ER ROLLEN, DER GIVER MENING.

Tak for god og spændende kritik. Det var fire teenagere som jeg lånte fra en danse skole. Vi gik i fælledparken ved skatterbanen. Tøjet havde jeg lejet i en militær butik på nørrebrogade. Det var sjovt at prøve at tage billeder af rigtige mennesker. Det var jo meget anderledes end at stå alene derhjemme, men jeg var desværre også rigtig nervøs og lidt tilbageholden i forhold til at sige hvad jeg ville have dem til at gøre. Kærligst Louise
index / top

KLAR TIL AT FLYVE
Jeg ved ikke, om jeg gør det her for at du kan pille mig ned af min lyserøde sky, eller hvad grunden ellers kunne være. En pludselig indskydelse?
Jeg tror, det er et godt tidspunkt, at sende dig nogle billeder på.
Hilsen Charlotte Slot, 18 år

HEJ CHARLOTTE
TUSIND TAK FOR DINE SMUKKE FORNEMMELSER, IKKE UNDERLIGT, DU SKULLE TAGE DIG SAMMEN FOR AT FÅ DET SAGT.
DET KRÆVER MOD AT BLOTTE SIG SELV, SOM DU GØR DET I BILLEDERNE, AT SNAKKE MED MAVEN OG IKKE MED MUNDEN, MED HJERTET OG IKKE MED HOVEDET.
JEG BEUNDRER DIT MOD OG KAN GODT FORSTÅ, DU BLIVER HØJ AF FORVENTNING, SVÆVER DEROPPE PÅ EN SKY AF LETTELSE.
FOR AT FÅ VISUALISERET DEN DER FORNEMMELSE AF FRYGT OG LÆNGSEL, AF AFMAGT OG BEGÆR, DET ER SOM AT SNIFFE LIGHTERGAS.
EN REJSE I SINDET MED GLIMT AF ERINDRING OG PLETTER AF HÅB.
TAK FOR DET, CHARLOTTE, DU MÅ GODT BEGYNDE AT BASKE MED VINGERNE, DU ER KLAR TIL AT FLYVE.
OG VERDEN VENTER PÅ AT BLIVE SET.
KNUS M*

Mange tak for den mest positive kommentar nogensinde sagt om mine billeder. Charlotte
index / top

JEG-VAR-DER-SE-SELV
Hej Morten Bo
Jeg vil meget gerne ud på skolen og se hvordan det hele ser ud, inden jeg kaster mig ud i at skrue en ansøgning sammen. Her er et par af mine billeder.... Med venlig hilsen Mads Bille Bloch


TAK FOR BILLEDER, DET GRØNNE ER FINT, GADEMUSIKANTEN KEDELIG, JAPANERNE OG SOFARÆKKEN VELDISPONEREDE MEN UPERSONLIGE OG FØDDERNE ET LUCKY-PUNCH, DER SKAL MERE SAFT OG KRAFT OG STILLINGTAGEN I DET, DU LAVER. GLEM DET NYDELIGE, DET KORREKTE OG LAD TEMPERAMENTET FÅ PLADS.
OG SEND SÅ ET PAR BILLEDER MED LIDT MERE DYNAMIK OG FORTÆLLING.
K*HILSEN MORTEN

Hej Morten
Disse billeder er alle fra Argentina. En serie fra en øde landevej, en tagfest og en lille floddelta by uden for Buenos aires.
Kærlig hilsen Mads

DYNAMIK OG FORTÆLLING BLEV DET IKKE TIL, LIDT GUIDET TURISTRUNDVISNING UDEN DUFT ELLER SMAG, DET ER EN TAM AFFÆRE, MADS.
DU MÅ GÅ I TRÆNING INDEN DE VÆLGER DE 10 BILLEDER, DU VIL SENDE MED DIN ANSØGNING.
DYNAMIK, FORTÆLLING OG ISÆR PERSONLIGHED. DE DER EKSOTISKE JEG-VAR-DER-SE-SELV GAB, KEDER MIG, JEG VIL PÅ OPLEVELSE OG IKKE MED PÅ EN KIGGER.
KHILSEN M*
PS: TAK FOR BESØGET, HÅBER DU FIK NOGET UD AF DET
index / top

LYS I SKOEN
Hei ja.
jeg var ferdig på vidergående for litt mer enn ett og ett halvt år siden. Var i india to måneder i julen, det var helt fantastisk og speiellt! og så skal jeg en tur til rett utenfor Paris nå for å klatre.
Mvh Sunniva.


HEJ SUNNIVA, TAK FOR BILLEDERNE, THU HEJ, HVOR DET GÅR, GODT DU ER BEDRE TIL AT KLATRE, END DU ER TIL AT STILLE SKARPT, FOR ELLERS LÅ DU FORLÆNGST MAST FOR FODEN AF KLIPPEN.
JEG KAN SE, AT DU HAR MASSER AF ENERGI OG LYST, MEN DU GLEMMER AT KIGGE PÅ BILLEDERNE OG SE, HVAD DET EGENTLIG VAR, DU FIK TAGET.
DU SER DEM SOM MINDER OM NOGET, OG SÅ ER DET DETTE NOGET, DU SER I BILLEDERNE, MEN DET KAN JEG JO IKKE, JEG HAR INGEN MINDER OM, HVAD DU SÅ.
DINE BILLEDER SKAL VÆRE NOGEN, DE SKAL VÆRE KARAKTERFULDE, FORTÆLLENDE, PERSONLIGE, UDTRYKSFULDE, OG SÅ SKAL DE GIVE MENING.
DU MÅ IKKE LADE MOTIVERNE SEJLE DERES EGEN SØ OG LADE SKARPHEDEN FLYDE, DE SKAL BEHANDLES SOM DIT BJERGBESTIGERUDSTYR, KÆLES FOR OG HOLDES ØJE MED, ELLERS GIVER DE SLIP OG LADER DIG FALDE.
MEN JEG HAR FUNDET ET PAR BILLEDER, SOM ER RIGTIG GODE.


DET HER GIVER MENING; LAKSHMI, KÆRLIGHEDENS GUDINDE MELLEM TRE KVINDER I EN RAMME AF GRØNT.
ET BILLEDE I ET BILLEDE AF EN GUDDOMMELIG OG TRE I SARI. OG SÅ DIG I TOGET PÅ VEJ FORBI, SÅDAN VAR DET, BÅDE OPLEVELSE OG FORTÆLLING.


FORTÆLLING ER DER OGSÅ I KLOKKEN, LANDBYENS OPHØJEDE GYLDNE KLOKKE, DER KALDER TIL BØN. ET KVALIFICERET OVERVÅGNINGSBILLEDE, DER KOMMER GODT UD I HJØRNERNE MED SINE HUSE OG HULLER.
EN SKIKKELSE PÅ VEJ GENNEM BILLEDET ER PLACERET PRÆCIS I MIDTEN, DRISTIGT. HØRER HUN KLOKKEN, DEN KULØRTE KVINDE, ELLER ER KLOKKEREN KOMMET FOR SENT?


DET ER DRISTIGT, MODIGT, ANDERLEDES, DET PIRRER MIN NYSGERRIGHED. JEG FORVENTER ET POSTKORT OG DU GIVER MIG EN BANAN.
SÅDAN SKAL DINE BILLEDER VÆRE, SKØNHEDEN NÆRVÆRENDE SOM EN SKRÆLLET BANAN, OG BANANEN SMUK SOM EN UDSIGT. HVER FOR SIG ER DE UINTERESSANTE, MEN SAMMEN GIVER DE MENING. BILLEDET HAR KARAKTER, OG DU HAR NOGET PÅ HJERTE.


IGEN ER DET OVERRASKELSEN, DEN OPFINDSOMME, INDLYSENDE SURPRISE. LYS I EN GUMMISKO, SELVFØLGELIG, EN SKO SOM EN HYTTE I FJELDET, HVORFOR IKKE? DU VENDER TINGENE PÅ HOVEDET, VENDER VRANGEN UD OG GØR DET UMULIGE MULIGT.
SKOEN ER ET TILHOLDSSTED, ET HJEM OG SELVFØLGELIG SKAL LYSET TÆNDES, NÅR DET BLIVER MØRKT.
TAK FOR BELÆRING OG GODE MOTIVER.
KHILSEN MORTEN
index / top

GULDMØNT OG SKURESVAMP
Hejsa. Jeg elsker at fotografere og at eksperimentere, og jeg vil gerne videre med det, men føler mig en smugle i vildrede omkring mine billeder.
Sofie

HEJ SOFIE, JAMEN DET ER HELT UTROLIGT, HVAD DU KAN FÅ UD AF ET MØNTVASKERI, DER ER BÅDE FEST OG FARVE OG FORM.
HVILKET EVENTYR, GID DET VAR LIGE SÅ SJOVT AT GÅ PÅ MØNTVASKERI SOM AT GÅ PÅ OPDAGELSE I DINE BILLEDER.
NEJ, SANDHEDEN ER JO, AT FESTEN SKYLDES DINE KREATIVE EVNER, DU HAR BRUGT MØNTVASKERIET TIL AT FORTÆLLE OM AT VÆRE STOR OG LILLE, DYR ELLER BILLIG, MANGE SAMMEN ELLER HELT ALENE.
DET ER SOM OM DU SIDDER OG DRØMMER, MENS DU VENTER PÅ TØJET.


SMUKT MED ET GYLDENT LÅG, DER PIPPER OP I DET FRI SOM EN NYUDSPUNGET FORÅRSBLOMST, HIMLEN ER STOR OG LYS OG JORDEN EN MØRK BEHOLDER. FLOT FRAMET, GODT SET.


BLÅLIGT SKÆR PÅ FLISERNE, KOLDT OG KLAMT, MEN PÅ DEN ANDEN SIDE AF DØREN ER DER VARMT, EN SPRÆKKE AF GYLDENRØDT MELLEM 6 OG 21.
KUN FORDI BOGSTAVERNE LAVER SKYGGE PÅ DEN KOLDE GRØNBLÅ VÆG, VIL JEG ACCEPTERE DEM.
HORISONTEN ER SKÆV, DU VISER HVEM DU ER, MEN DU KUNNE GODT HAVE MØRKNET DEN UDENDØRS KULDE, FOR AT GØRE BILLEDET MINDRE FLADT OG NYSGERRIGHEDEN STØRRE.


NÅ JA, HER ER DET SÅ, MEN DU BEHØVER IKKE VISE, AT DET ER ET MØNTVASKERI, JEG VED DET GODT.
FLOTTE FELTER, GOD RING, FIN FORTÆLLING IKKE OM VASKERIET, MEN OM AT VÆRE KANTET ELLER RUND.


FORENKLINGEN ER FOR MEGET, DET ER ALTSÅ EN SVAMP OG EN LOUSY PLASTKANDE, DER SKAL MERE TIL, FØR JEG FORFØRES.
OG DET SKAL DU, FORFØRE MIG. GRIBE FAT I MIG OG TRÆKKE MIG RUNDT I DRØMMEN, DIN EVENTYRLIGE FORTÆLLING.
HVAD BLIVER DET NÆSTE? KIRKE ELLER KRAFTVÆRK?
KM*

index / top

EKSPERIMENT MODEKRÆS
Hej Morten
Jeg er 18 år, bliver snart færdig med 3.g og går lidt og leger med tanken om måske at gå videre med noget fotografi, da jeg synes det er super fedt.
Jeg elsker følelsen af at man har fået et rigtig godt billede i kassen.
Jeg har dog lidt svært ved at definere, hvad der, for mig, får et billede til at fungere.
Kh Anna

HEJ ANNA
SKØNT AT SE DIT TEMPERAMENT SPRUDLE, NÅR DU FOTOGRAFERER VENINDERNE. OG DU ER IKKE BANGE FOR AT PRØVE NOGET NYT.


DE ER SMUKKE PÅ HVER DERES MÅDE, DET ENE LEVENDE, DET ANDET DYBFØLT.


MEN DET HER OSER AF HVERKEN AT VÆRE ÆRLIGT, DYBT ELLER LEVENDE.
DET LIGNER IKKE ET MENNESKE, MEN ET ANDET BILLEDE. NOGET DU HAR SET I ET MODEBLAD.
SELVFØLGELIG SKAL DU PRØVE DET, MEN DU SKAL OGSÅ VIDE, AT VI IKKE LADER OS NARRE. DET ER LIR OG LAGKAGE.


DET ER DET HER OGSÅ.
JEG TROR IKKE EN DYT PÅ LÆBER ELLER VÅDE ØJNE, HUN ER IKKE EN KLOVN, MEN ET FLADT STYKKE PAPIR, DER ER MALET PÅ.
DRISTIGT EKSPERIMENT, FORFÆRDELIGT BILLEDE.

KHILSEN* MORTEN
index / top

STRØGTUR
Hej Morten, Jeg elsker at fotografere og gå på opdagelse, og er interesseret i at høre din mening om mine billeder, og hvad jeg kan arbejde med for at blive bedre? Jeg har tidligere været forbi fatamorgana på en åbent hus dag.
Kh. Caroline.


HEJ CAROLINA
JA, DU ELSKER AT GÅ PÅ OPDAGELSE, HOLDE ØJE, PLUKKE UD OG NÆRME DIG.>
HVIS BILLEDERNE SKAL BLIVE BEDRE, SKAL DU TURDE LIDT MERE.
TAGE STILLING IKKE KUN TIL HOVEMOTIVET MEN OGSÅ TIL BAGGRUNDEN.
OG NÅR DU SÅ HAR VALGT DIT BILLEDE BLANDT DINE OPTAGELSER, SÅ SPØRG DIG SELV, OM DET VIRKELIG ER DET, DU VIL FORTÆLLE.
HVIS HISTORIEN ER, AT DU HAR FÅET ØJE PÅ EN KONE ELLER ET PAR, SÅ ER DET IKKE SÅ STÆRKT, SOM HVIS DU HAR NOGET PÅ HJERTE, DU BRÆNDER FOR AT FORTÆLLE.


DET HAR DU HER.
HANS UDTRYK ER GODT, BLIKRETNINGEN RIGTIG, MUNDHARMONIKAEN FIN, MEN DU SKAL OGSÅ MENE NOGET OM FOLK, DER GÅR FORBI.
DE MÅ IKKE BLIVE EN KARAKTERLØS KLAT I MIDTEN AF BILLEDET, DE SKAL GÅ OG DE SKAL GÅ FORBI.
DET ER IKKE NOK DE VENDER RYGGEN TIL.


IGEN ER DU GOD TIL AT FANGE BLIKRETNINGEN, STILLE SKARPT OG SKABE KOMPOSITION OG MENING, MEN DU SKAL OGSÅ TAGE STILLING TIL DE MØRKE FELTER BAG DEN DEJLIGE, NYSGERRIGE.
EN SORT BLOK I MIDTEN ER TUNGT OG SLET IKKE PIRRENDE NYSGERRIGT.

DEJLIGT AT SE DIN LYST TIL AT FOTOGRAFERE OG FINT, AT DET ER I SORTHVID, EN TING AD GANGEN.
FARVERNE KAN KOMME TIL, NÅR DU HAR STYR PÅ BAGGRUNDEN.
KHILSEN M*
index / top

DE RØDE STOLE
Jeg er 26 år gammel, jeg har læst arkitektur, uden nogensinde at være helt tilfreds med det.
Indtil nu har jeg bare taget billeder for mig selv, af ting jeg ser og synes er flotte. Jeg har aldrig rigtig lært noget på en skole om at fotografere.
Kh Maria




TAK FOR BILLEDER DU ER SUPERÆRLIG OG LETGENNEMSKUELIG; EN SVÆRMERISK DRØMMER MED EN UBÆNDIG LYST TIL AT FÅ SAGT EN MASSE.
DET ER FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN, AT DU HAR LYST, NÆSTE, AT DU BRÆNDER FOR DET.
FØRSTE SKRIDT ER AT VENDE VIRKELIGHEDEN PÅ HOVEDET, DEN NÆSTE AT KONFRONTERE DIG MED DEN.
FØRSTE SKRIDT AT SMUGFOTOGRAFERE SOLSKIN, NÆSTE AT SE LYS I MØRKE.
FØRSTE SKRIDT AT FINDE DIG SELV, NÆSTE SKRIDT AT FORTÆLLE, HVAD DU HAR PÅ HJERTE.
PRØV AT TAGE ET SKRIDT MERE . . . OG SEND DET SÅ TIL MIG
KM*


TAK FOR DET, DET VAR BEDRE.
DER ER BÅDE DUFT OG EKKO I DIN DUNKLE SKOVSKRÅNING, DU SKAL IKKE FORTÆLLE MIG EN MASSE, MEN GIVE MIG EN OPLEVELSE.
JEG NYDER TAVSHEDEN, DE TYNDE KRONER OG DEN BLØDE SKOVBUND, ER DER EN STI, ELLER ER VI DE FØRSTE MENNESKER I SKOVEN?


IGEN ER DET STILHEDEN, DER GIVER BILLEDET KVALITET, DE ER DER BARE, STOLENE. GEOMETRISK STRAM PLADEARKITEKTUR SOM BAGGRUND FOR ET DIGT OM AT VÆRE TRE. HAM, HENDE OG MIG?
DEN MØRKE DØR ER DØREN TIL DET HEMMELIGE, DERINDE HVOR ALT ER KAOTISK, FARLIGT OG FORBUDT.


SÅDAN, JA SÅDAN SER DER UD, RØDE ADVARSELSLYS BLINKER OG ROTERER OG AVISEN FORTÆLLER OM KRISE OG MORD OG HARMONIKATILKOBLINGEN SPILLER FALSK OG MASKINEN ER FRA KAIRO ELLER TEL AVIV?
DU HAR MED ENKLE ELEMENTER OG LIDT SPEJLENDE FANTASI SKABT ET KAOTISK FLUGTDRAMA MED BÅDE NÆRKONTAKT OG PERSPEKTIV.


GOD IDE, AT FORSØGE MED ET ANSIGT, ET MENNESKE DU HOLDER AF.
FIND IND TIL HEMMELIGHEDEN, DET FARLIGE OG KAOTISKE, TAG MIG MED PÅ EVENTYR I EN VERDEN AF FARVER OG FANTASI.
FANG SOM HER DET AFGØRENDE ØJEBLIK, DER ÅBNER DØREN, MEN HUSK AT DU SKAL EFTERBEHANDLE, GØRE DET TIL ET BILLEDE AF PERLENDE NÆRHED OG IKKE EN HALVVÅD, SLATTEN KLUD.
TAK FOR DE FØRSTE DER VILLE IMPONERE, OG DE SIDSTE, DER VILLE BERØRE.
KH MORTEN
index / top

TAVSHEDENS DRONNING
jeg holder meget af at fotografere, skriver monika, som går på gerrit rietveld academie, amsterdam.


HVOR ER DU ÆRLIG, SÅ FORTVIVLENDE ÆRLIG, DET LIGNER DIG SÅ MEGET AT FÅ ØJE PÅ OG FANGE DET GIGANTISKE BILLEDE PÅ HUSGAVLEN, 4X10 METER MED EN TYK RAMME, DET KAN IKKE SIGES TYDELIGERE:
- HER ER JEG, OG HER ER MIT BILLEDE.
FOTOGRAFIET ER LOW KEY, GRÅT OG STØVET SOM BYGNINGEN.
DET SKULLE HAVE VÆRET SÅ OPLØFTENDE, SÅ FESTLIGT OG INDHOLDSRIGT, MEN NU ER DET BARE TOMT OG TØMT OG AFSKALLET. INGEN GLÆDE, INGEN SORG, INGEN TVIVL, INGEN FRYGT, BARE INGENTING.


OG DOG, EN SKY VOKSER FREM PÅ DEN TOMME MUR, ET HUL ER REPARERET, SPOR EFTER ØNSKET OM ,AT DET SKAL BLIVE BEDRE, ER DET DIG, DER ER SKYEN, ELLER ER DET DIN SKY?
ENKELTHEDEN I BILLEDET SIGER MIG, AT DER ER NOGET PÅ SPIL, PERSONLIGHEDEN KIGGER FREM, STILFÆRDIG LYSEGRÅ SOM GAVLMALERIETS TOMHED, SOM EN INTETSIGENDE TALEBOBBEL SVÆVER DEN OVER DET BAKKEDE LANDSKAB.
OM LIDT ER DEN VÆK, FORSVUNDET.


ELLER DEN ÆNDRER FORM, BLIVER TIL EN KVINDE I KULØRTE GEVANDTER MIDT I ØRKENLANDSKABET. TAVS, FJERN OG FREMMED.
MEN HUN ER DER, HUN FINDES, OG DIT BILLEDE ER IKKE LÆNGERE TOMHED, MEN FRYGTEN FOR TOMHED.
- JEG ELSKER AT REJSE, MEN TØR IKKE MØDE FREMMEDE, JEG ELSKER AT HAVE NOGEN AT TALE MED, MEN JEG TØR IKKE SIGE NOGET, JEG ELSKER AT LAVE BILLEDER, MEN JEG VISER DEM IKKE TIL NOGEN.
ET SMERTEFULDT ERKENDELSESBILLEDE, HER ER JEG OG HER ER MIT BILLEDE.


MEN NU BLIVER DET VILDT OG FARLIGT, DET LIGNER DIG IKKE, ER DET BEGÆR, DER FÅR DIG TIL AT GIVE SLIP OG LADE LYSET BLÆNDE?
DU GIVER FARVERNE LOV OG FORMERNE, MASKULINE, KANTEDE KRYSTALLER, DU LADER DIG FØRE GENNEM LIDENSKABERNES LANDSKAB, MEN DU TAGER IKKE DEL, FORHOLDER DIG TAVS, IAGTTAGENDE.
DU KIGGER, MEN BLIVER IKKE OPHIDSET.


VAR DET FOR MEGET, FOR TÆT PÅ, FOR KULØRT, FOR AFSLØRENDE?
BLEV DU FORSKRÆKKET OVER, HVOR DEJLIGT DET KUNNE VÆRE?
NETOP SOM DET SKULLE BLIVE TIL EN EKSPLODERENDE SOL AF UKONTROLLERET EKSTASE, TRÆDER DU ET SKRIDT TILBAGE OG SIGER, AT DET BARE ER FORM.
TO KROPPE SAMMEN ER KUN EN FORM. KROP OG FORM OG LYSENDE TAVSHED.
INGEN SORG, INGEN TVIVL, INGEN LYST, SÅ STÆRKT OG SÅ ÆRLIGT, EN SKULPTUR AF HVID TOMHED.


MEN MONIKA, DU ER ALT FOR SLØSET MED DIN EFTERBEHANDLING, JEG HAR GJORT HVAD JEG KUNNE FOR AT HJÆLPE BILLEDERNE TIL AT UDTRYKKE, HVAD DE HAR PÅ HJERTE, OG PIGEN HER I BUTIKKEN TRÆNGER VIRKELIG TIL EN KÆRLIG HÅND.
NÅR MAN SOM DU JAGTER TAVSHED OG TOMHED, SÅ MÅ DER IKKE VÆRE BILLEDER AF SLØSERI OG UTILSIGTET GRØNLIG GRIMHED, SÅ MISTER DET TROVÆRDIGHEDEN.
TROR VI IKKE PÅ DET, KAN DET HELE VÆRE LIGE MEGET.

MEN NÅR JEG KORRIGERER HENDE OG DET KULØRTE BEGÆR, DER ER TIL SALG I BUTIKKEN, SÅ HJÆLPER DET. SÅ TROR JEG PÅ HENDE.
OG SÅ TROR JEG PÅ DIG.
TUSIND TAK FOR EN SPÆNDENDE TOUR DE MONIKA, DU MÅ GODT BLIVE MERE BEVIDST OM, HVAD DU LAVER OG BLIVE DYGTIGERE TIL AT BILLEDBEHANDLE.
MEN DU SKAL BLIVE VED AT VÆRE SUPERÆRLIG OG KUN TAGE BILLEDER AF:
- HER ER JEG, OG HER ER MIT BILLEDE.

MORTEN
index / top

LYS OG LYST
jeg har tidligere sendt billeder ind til dig, men sender alligevel billeder til dig endnu engang. ved ikke lige hvorfor, men i alle billederne har jeg iscenesat mig selv. det du skrev til mig, har jeg tænkt meget over, og det har hjulpet mig meget. hilsen lennart pedersen

- HVEM ER JEG? HAM, DER ELSKER ELLER HAM, DE HADER?
SKREV JEG TIL DIG SIDST, OG DET ER VILDT IMPONERENDE AT SE, HVORDAN DU KONCENTRERET, INTENST OG ÆRLIGT FORTÆLLER OM AT VÆRE HAM.
DET ER FØRSTE KRAV TIL KUNSTNEREN, AT HAN FINDER ÆRLIGHEDEN I SIG SELV OG KAN UDTRYKKE DET, HAN HAR PÅ HJERTE.
OG DET GØR DU.
JEG TROR VIRKELIG PÅ DET, DU FORTÆLLER.
- GÅ VIDERE MED IDEEN OM SJÆLENS SKIKKELSE OG KROPPENS
SKREV JEG, OG DET ER NETOP HVAD DU HAR GJORT, SKABT SJÆLFULDE BILLEDER AF KROP.
DU IKKE BARE ISCENESÆTTER DIG SELV, DU ER DIG SELV. SKABER I MIG ET BILLEDE AF DIG. SÅDAN ER DU.


EN KØN PLANTE, MEN FEJLPLACERET, DEN SKULLE JO UD I HAVEN OG SKYDE OG GRO OG IKKE VÆRE PLANTET I EN POTTE MIDT PÅ ET SYMMETRISK ALMUEMØBEL KLEMT INDE I HJØRNET.
GUDKELOV, DER LIGGER ET ROD AF KAOTISKE LEDNINGER PÅ GULVET, SÅ JEG HAR LOV AT HÅBE, HAN SNART TAGER SKOENE PÅ OG KOMMER UD I LYSET.
EKSPONERET MARERIDT.


EN SKYDESKIVE, EN HAKKEKYLLING, ET OFFER. SÅ LILLE OG SÅ PLACERET I FULDMÅNENS BLÅLIGE SKÆR, DET KAN KUN VÆRE EN HENRETTELSE.
NOGEN HAR ANBRAGT DIG, ELLER NOGET, OPVÆKST ELLER ARV? MODIGT VENTER DU PÅ DET DRÆBENDE SKUD.
GUDSKELOV HAR DU MUSIK I ØRERNE, AGRESSIV, ANARKISTISK METALLICA. DU LEVER ENDNU.
EKSPONERET MARTYRIUM


SÅDAN MÅ DET VÆRE, SÅDAN MÅ DET FØLES FOR SOMMERFUGLEN AT VÆRE SPÆRRET INDE I PUPPEN. DEN ER HÅRD SOM STEN, PAPIRSPOSEN OG HÆNDERNE BUNDET PÅ RYGGEN.
JEG FÅR LYST TIL AT BEFRI HAM, VED HAN VILLE FLAGRE I VINDEN, HVIS JEG KUNNE FJERNE RÆDSELSHÆTTEN. JEG SKRIGER, AT HAN SKAL GØRE SIG FRI, MEN HAN KAN IKKE HØRE.
EKSPONERET FRUSTATION


JAMEN DU HAR RET, DET ER SPILD AF ARVEANLÆG AT SPRØJTE PÅ GULVET, MEN TØR DET NU OP OG KOM NED PÅ DISKOTEKET OG FÅ GANG I FLIRTERIET.
FLIRTERI MED EN MÆLKEKLAT ER FOR FANTASILØST.


MEN NU BLIVER DET SPÆNDENDE, ER DET I DEN RØDE SKÅL, DEN GEMMER SIG, MENINGEN? HÅBET, VEJEN UD, ER DET I DET MYSTISKE LYS I EN MADSKÅL, AT HEMMELIGHEDEN SKAL FINDES?
BARE DU NU IKKE TISSER I SPANDEN, MEN FORSTÅR AT LYSET ER NØGLEN TIL FRIHED.
SPRING PÅ HOVEDET UD I DET, HVAD ENTEN DET ER GUDDOMMELIGT ELLER BARE UOVERKOMMELIGT.
LYST TIL DET UVISSE

MARERIDT, MARTYRIUM, FRUSTRATION MEN OGSÅ LYST TIL AT MØDE DET UVISSE. UDFORDRING OG MYSTIK.
- SLIP FANTASIEN LØS, SKREV JEG, OG DET ER NÅR DU FANTASERER, AT DU ER BEDST.
NÅR DU LADER VIRKELIGHEDENS SKARPE TÆR VÆRE VIDNE TIL SELVE LYSETS SKABELSE I EN KØKKENSKÅL, SÅ REJSER NAKKEHÅRENE SIG.
DET ER STØRRE END SPILDT MÆLK OG EN SKYDESKIVE PÅ MAVEN.
DU ER GODT PÅ VEJ, LENNART, TAK FOR SYNET
M*
index / top

RØDDER I KAIRO
Hej. Jeg er 20 aar gammel og har tilbragt mit halve liv i Danmark.
Billederne er taget i Kairo og interessen for fotografi har taget seriøst form i løbet af det sidste år. /dina!

HEJ DINA
TAK FOR DINE ÆGYPTISKE RØDDER.


DET ER ALTSÅ ET FINT BILLEDE, FLOT KOMPOSITION MED DEN LANGE, TOMME SOFA OG DET LILLE BILLEDE ALENE HØJT OPPE PÅ DEN TOMME VÆG.
DET ER IKKE KUN ET BILLEDE AF KVINDEN, MEN OGSÅ ET BILLEDE AF SAVN OG STILHED.
DET ER SOM OM KVINDEN ACCEPTERER STILHEDEN, MENS DET ER DIG, DER SAVNER.


IKKE HELT SÅ STRAMT KOMPONERET, LIDT TAM INFORMATION OM HVORDAN, STUEN ER INDRETTET MED FORGYLDTE STOLE. VENTILATOREN KØRER, MEN DIT BILLEDE KUNNE GODT VÆRE BEDRE.
DU HAR NOK LIDT FOR STOR RESPEKT FOR DEN GAMLE, NÆNNER IKKE AT FORSTYRRE HANS MIDDAGSSØVN.


KAMELEN ER VIGTIG, OG DU TAGER STILLING. TIL TID OG KULTUR.
DINE KAMELBILLEDER FORTÆLLER OM DET TRADITIONELLE HUSDYR, MEN ISÆR OM DIN LÆNGSEL EFTER ÆRLIGHED.
DET OPSTYLTEDE, PYNTEDE OG SMINKEDE ER IKKE DIG, DU VIL HAVE DET VÆRDIFULDE TILBAGE I DIT LIV, OG KAMELENS ACCEPTERENDE FØLGEN-MED-TIDEN BEKYMRER DIG.
SMUKT ER DET, AT DET KULØRTE, FRAGMENTEREDE LIV HOPPER OMKRING UDEN ORDEN ELLER MENING. HJEMLØST VÆGTLØST.





ET POLITISK BILLEDE, KULTURPOLITISK. SMYKKERNE I FORGRUNDEN ER NÆNSOMT, RESPEKTFULDT PLACERET, MED VÆRDIGHED I ORDNEDE MØNSTRE, SOM BÆRER DE EN ÆLDGAMMEL TRADITION.
OG EN PLAKAT MED NUTIDSFORFALD, GLOBALISERINGENS OG TURISMENS BANNER, VELHAVERVILLAEN, ELLER ER DET ET HOTELTILBUD?
JEG VÆLGER SMYKKERNE, OG DET GØR DU OGSÅ, MEN SMUKKEST VILLE DET VÆRE, HVIS DU HAVDE DEM PÅ.


IGEN ET BILLEDE MED MODSÆTNINGER, MEN DEN EL-LEDNING ER IKKE MARKANT NOK TIL AT TAGE KAMPEN OP MED FAMILIENS AFDØDE OVERHOVED.
DET ER ET ELENDIGT BEMALET FOTOGRAFI, PORTRÆTTET I GULDRAMME, IKONAGTIG FORGUDELSE, KULTURELT DISCOUNT, MEN DET ER IKKE BILLEDETS KVALITET, DER ER VIGTIG, MEN PERSONENS BETYDNING.
OG JEG MÆRKER, AT HAN STADIG LEVER I DIG.
MEN DINA, HELT ÆRLIG, HVORFOR DEN LOUSY SNOR OG GRIMME LEDNING I FORGRUNDEN? HAR HAN IKKE FORTJENT BEDRE, DEN UNGDOMMELIGT UDSEENDE, NOBLE, ELSKEDE BEDSTEFAR?

TAK FOR BILLEDER MED MENING OG HJERTE MORTEN

Kaere Morten Bo Jeg blev meget glad over dine tanker og kritik (du har forstaaet hvad jeg ville sige, isaer sammenligningen af de to kamelbilleder) Tak! Mvh Dina
index / top

SIKKE NOGET FIS
Har taget billeder i nogle år og været elev på teknisk skole på fotolinien.
Har efterhånden lange uinspirerede perioder og savner ideerne!
mvh anders

HEJ ANDERS, DU HAR FULDSTÆNDIG RET, DET SER SØLLE UD, GODT DU HAR SENDT DEM TIL MIG, DE STAKKELS, HJÆLPELØSE SOM GØR HVAD DE KAN, MEN BLIVER PRESSET TIL AT SIGE NOGET, DE OVERHOVEDET IKKE ØNSKER OG SOM INGEN GIDER HØRE.


STAKKELS STAKKELS MOTIV. JEG KAN FØLE HVORDAN DET SKAMMER SIG OVER AT BLIVE BEHANDLET PÅ DEN MÅDE. DET PRØVER AT FORTÆLLE LIDT OM LYS OG SKYGGE, OM MENNESKE OG GADE, OM GODT OG ONDT, OM STORT OG SMÅT, OG SÅ HAR EN IDIOT VENDT DET PÅ HOVEDET, FOR AT DET SKAL SE UD SOM OM, SKYGGEN ER ER EN DÆMONISK ÅND, DER VARSLER DOMMEDAG. SIKKE NOGET FIS.


STAKKELS, STAKKELS FRISKE CITRON AT DEN MOD SIN VILJE BLIVER UDNYTTET I EN KAMPAGNE FOR PLASTICSAFT. KYSSER DEN EMBALLAGEN, ELLER BERØRER DEN BLOT DEN DATATOSTEMPLEDE MED SIN BRYSTVORTE?
DET ER ER AMORALSK AT KOMME CITRONSAFT PÅ EN SNYDECITRON, MEN AT LADE DEN ÆGTE VARE SPILLE MED I KOMEDIEN, DET GØR DET KUN VÆRRE.
DU SKAL HOLDE MED DEN LEVENDE, FRISKE ELLERS LUGTER DET AF SPEKULATION.


JEG KAN GODT FORSTÅ AT HAN SKRIGER TIL HIMLEN, FOR HVAD SKAL MAN DOG FINDE PÅ, NÅR MAN ER IDEFORLADT, UINSPIRERET, OG DER IKKE ER NOGET MENINGSFULDT AT TAGE SIG TIL.
HAN ER HELT RIGTIGT PLACERET I BILLEDET, SNUSER TIL KANTEN, SVAJER EN ANELSE, HAR FØDDERNE PLACERET ET ENKELT SKRIDT FRA MIDTEN, DET GIVER HÅB, ET SVAGT HÅB OM, AT HAN MÅSKE PÅ ET TIDSPUNKT BEGYNDER AT BEVÆGE SIG. FREMAD.


SAMME TEMA I EN NY VARIANT, HVAD SKAL VI DOG FINDE PÅ, NÅR VI ER HELT IDELØSE. RØDE NÆSER ER EN GOD BEGYNDELSE, MEN MORSKABEN MÅ GODT BREDE SIG I STUEN TIL GEVIR OG LÆNDEKLÆDE. HVAD MED AT SÆTTE GANG I ANLÆGGET OG DANSE UD I KROGENE, DER ER MASSER AF PLADS?
BILLEDET KAN SAGTENS VÆRE SPÆNDENDE, SELVOM VIRKELIGHEDEN VAR DØDTRIST. ELLER VAR DET I VIRKELIGHEDEN SJOVT, AT LAVE DET KEDELIGE BILLEDE?
HILSEN MORTEN
index / top

RUNDT PÅ GULVET
jeg er 17 år, og når jeg om lidt over 1 1/2 år forhåbentlig er færdig med gymnasiet, har jeg en drøm og ambition om, at få en kursus inden for fotoverdenen. hilsen martin bech knudsen

HEJ MARTIN, TAK FOR DINE FERIEBILLEDER JEG HÅBER DU KAN BRUGE MINE KOMMENTARER.


ER DET EN REBUS, MARTIN? SKAL JEG GÆTTE, HVAD DER SKET I SENGEN?
TO PALMESTAMMER OG EN FÆLLES KRONE ER DET EN LEDETRÅD?
DET ER FINT, DU FORTÆLLER EN HISTORIE, OG DU MÅ GODT ANTYDE NOGET UDEN AT VISE DET, MEN DU MÅ IKKE GØRE FORTÆLLINGEN TIL ET MONUMENT, EN SYMMETRISK
ALTERTAVLE, SÅ BLIVER SYMBOLIKKEN FOR PÅTRÆNGENDE.
I SENGEN VAR DU LEVENDE OG MENNESKELIG, MEN I FORTÆLLINGEN BLEV DU EN REGISTRERENDE SYSTEMATIKER.


DER ER ALTID NOGET GODT AT SE PÅ, NÅR VINDUESDEKORATØRERNE HAR VÆRET IGANG.
RØDE LÆBER OG HOTTE BRILLER, DE VED, HVAD DER TRÆKKER, OG DU LABBER DET I DIG.
MEN TILFØJER OGSÅ NOGET, EN LYSENDE SPEJLING AF MARKISE OG PALMER OG MASSER AF TID. STRØGTUR I FERIEBYEN.


SÅ ER JEG MERE TIL DET HER, KONCENTRATION, INTENSITET, JEG KAN LUGTE SVEDEN I DET LILLE LOKALE, MÆRKE HØJTTALERNE VIBRERE, DET ER SKØNT AT KOMME TÆT PÅ.
GOD IDE AT SÆTTE BILLEDET I SORT/HVID MED LILLE DYBDESKARPHED OG HÅRD KONTRAST, FED MUSIK.
ER DET SLET IKKE EN STUDIEINDSPILNING ELLER LYDMIX, DER FOREGÅR? DET GØR IKKE NOGET, JEG HØRER MUSIKKEN ALLIGEVEL.

 

NEJ, DEN GÅR IKKE, MARTIN, FORESTILLINGEN HAR SIKKERT VÆRET SPÆNDENDE, MEN DET ER BILLEDET IKKE. DER SKAL MERE TIL. 
DU FÅR SÅ MEGET FORÆRENDE; NETSTRØMPER, LSD-GRAFITTI, BILLEDER PÅ VÆGGEN, QUICKSILVER, KULISSE OG LYS, MEN HVAD ER DIT BIDRAG? 
EN PIGE ER FALDET OMKULD OG INDEN VENINDEN FÅR HENDE OP AT STÅ, BLIVER DER SKREVET OP PÅ EN TAVLE, HVOR MANGE ØL HUN HAR DRUKKET. 
DU SKAL VÆRE MERE KREATIV, LIGE SÅ KREATIV SOM TEATERFOLKENE OG GRAFITTIMALERNE. IKKE BARE STÅ OG KNIPSE.


NÅ, DET VAR GODT, HER GANG I DEN, KNALD PÅ FARVEN OG UGLYKOLDE FARTSTRIBER. 
MEN JEG VILLE ØNSKE, DET VAR NOGET ANDET END ALKOHOL, DER HAVDE GJORT HAM SVIMMEL. 
MED BUKSERNE NEDE OM HÆLENE OG GUMPETUNG HOPPEN RUNDT PÅ DANSEGULVET AFSLØRER HAN, HVOR MEGET HAN HAR DRUKKET. 
OM LIDT VÆLTER HAN NED OVER BORDET MED ET BRAG.
JEG HAVDE HELLERE SET PIGERNE MED DE RØDE LÆBER DANSE UNDER PALMERNE ELLER NATTENS DANS I DOBBELTSENGEN.


V FOR VICTORY, NEJ DER ER IKKE MEGET SEJR I DEN HANGOVER. DET ER FOR PRIVAT. 
SÅDAN SER HAN UD, NÅR HAN BLIVER FOTOGRAFERET MORGENEN EFTER. DER ER FOR MEGET LIGEGYLDIG DRENGERØV OVER DIT GRIMME FLASHBILLEDE. 
HVIS DU VIL NOGET ALVORLIGT MED FOTOGRAFI, SÅ SKAL DU VÆRE MERE SERIØS. 
DU SKAL IKKE KUN TAGE BILLEDER, NÅR DU SER NOGET SJOVT, MEN SKABE NOGET VIGTIGT, DU SKAL VILLE NOGET MED DIT BILLEDE. 
JEG VIL IKKE SE, HVORDAN DET VAR AT VÆRE PÅ FERIE, MEN VIDE HVORDAN DET ER AT VÆRE DIG.
HILSEN MORTEN

Mange tak for kommentarerne, det var meget brugbart og inspirerende.
Det er vist første gang så forholdsvis hård kritik har givet mig så meget lyst til at gå ud og fotografere.
Jeg får lyst til at gå ud og bevise, at jeg kan tage billeder, der har det, de andre mangler. Jeg får lyst til at lære mere, så jeg kan blive endnu bedre til at fotografere.
Og bedre til at fortælle historier. Vh.Martin
index / top

GANG I GADEN
hej morten!
jeg er en 19 årig tredje g'er som i fremtiden godt kunne tænkte sig at uddanne sig til dokumentarist, billedkunstner. al min fritid bruger jeg på musik og foto og begge dele betyder rigtig meget for mig. jeg har en drøm om at tage den lange vej og blive dokumentarfotograf, eller filmfotograf.

HEJ
MODLYS OG FARTSTRIBER, DU KAN GODT LIDE, NÅR DER SKER NOGET I BILLEDERNE, OG DIN BEGEJSTRING SMITTER. MEN DU MÅ OGSÅ GODT I DIN MÅDE AT FOTOGRAFERE OG VÆLGE DIT BILLEDE, SKABE AKTION OG SPÆNDING.


DER ER BLÆST I SKYERNE OG LARM FRA HØJBANEN, MEN SKILTET, ER DET IKKE BARE EN KEDELIG VEJVISER?


DER ER RUSK I RASTERET OG LARM FRA BÅNDOPTAGEREN, MEN DE TO PERSONER, ER DE IKKE LIDT FOR TRÆTTE?


DET HAR VÆRET EN FED DAG MED OPVIND OG KULØRER, SOL OG BLÆST I HÅRET, MEN HVORFOR MÅ HAN IKKE HAVE DET SJOVT, HAM DEN SOLBRÆNDTE, SKAMMER HAN SIG ELLER ER HAN BARE SUR?


ET ANDERLEDES PERSPEKTIV, ET MYSTISK HUS, MEN HVORFOR SKAL JEG SE DE BLØDE SKYER DRIVE SLAPT OVER HIMLEN, JEG VIL OP AT KLATRE, UD AT FLYVE, JEG VIL OPLEVE IKKE STÅ STILLE OG KEDE MIG.


RØDE FARTSTRIBER KAN GIVE ET BILLEDE DYNAMIK, LYD OG OPLEVELSE, MEN DU HAR SAT DIG TILRETTE MIDT PÅ BROEN OG SKRUET NED FOR LYDEN.
VENTER DU PÅ ET PINDSVIN SKAL KRYDSE OVER GADEN?
DU SKAL ALTID I DINE BILLEDER FORTÆLLE OM DIG SELV, OG JEG TROR DU ER TIL OPLEVELSE, DET VIL JEG GERNE SE.
K*HILSEN MORTEN


Tusind tak for responsen på mine billeder! Har taget det hele til mig!
index / top

SORTE HULLER
Hej Morten Bo!
Vi har skrevet sammen før, det husker du nok ikke. Jeg roder til dagligt med en masse billeder, og gad godt høre din mening om disse 6. Håber du har tid!
MvH. Andreas Boesig





ANDREAS FOR H.... 
JEG TROR DU ER TIL OPLEVELSE OG DET VIL JEG GERNE SE!” SKREV JEG TIL DIG 5. APRIL OG DU SVARER: “HAR TAGET DET HELE TIL MIG!
OG ALLIGEVEL SENDER DU MIG MENNESKETOMME LIGEGYLDIGHEDER. 
SKAL DET VÆRE OPLEVELSE AT EN RUDE ER SMADRET ELLER VASKEMASKINEN KØRER RUNDT? NU MÅ DU ALTSÅ IGANG MED NOGET MERE END PENSIONISTBILLEDER.
FINDES DER INGEN MENNESKER HVOR DU BOR? ELLER HUNDE ELLER CYKLISTER ELLER BARE NOGLE BLINKENDE LYGTER I NATTELIVET? GÅR DU ALDRIG PÅ DISKOTEK ELLER FJANTER OMKRING MED VENNERNE?
HELT ÆRLIG, JEG VED IKKE HVAD DU HAR GANG I, SOM OM DET BLIVER OPLEVELSE, AT DET ER TAGET PÅ SKRÅ, TAG ET KIG PÅ DET ELEVERNE LAVER PÅ FATA.DK OG STRAM DIG AN.
DU SKAL VISE, AT DET BETYDER NOGET, HVAD JEG MAILER TIL DIG. 
"DU SKAL ALTID I DINE BILLEDER FORTÆLLE OM DIG SELV!" SKREV JEG OG ER DET, HVAD DU HAR GJORT, SÅ SER DET SORT UD ANDREAS.
COME ON, JEG TROEDE DU SKULLE VÆRE FOTOGRAF?
HILSEN MORTEN










top

INDEX 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12