|
Link til 2021 |
Dagen 31.XII.2020 Sikke en nytårsgave fra et for mig ukendt norsk forlag, mine billeder i en bog om Frank Zappa. Da jeg fotograferede Mothers of Invention i Falkoner Center 1967 havde jeg været professionel i 4 måneder og ville nu prøve kræfter med en koncert. Og nu 54 år senere er billederne så blevet trykt, udgivet og en bog sendt som pakkepost. Tak til Absolutt Forlag for credit line. mb@mortenbo.com |
Dagen 30.XII.2020
|
Dagen 29.XII.2020 Så' der linet op til nytårsfest med knallerter, truthorn, bordbomber og banko. Og klovnen er med. mb@mortenbo.com |
Dagen 28.XII.2020
mb@mortenbo.com |
Dagen 26.XII.2020 Og endnu en djævel. I et uskyldigt, guddommeligt etui skjuler sig to sylespidse knive til at sætte på en kamphanes sporer. Der har nok været en bagtanke med, at netop jeg skulle have den julegave. mb@mortenbo.com |
Dagen 25.XII.2020 Rigtig God Jul ønskes I alle med dette djævelske billede fra 1970. Min kollega Jørgen Schytte skulle lave en forside til forbrugerbladet Tænk, og så blev det altså mig, der stod model. mb@mortenbo.com |
Dagen 24.XII.2020 Med portvin og hjemmebag på kirkegården, hvor vores far og morfar ligger begravet. Det er blevet en tradition, at vi Lillejuleaftensdag synger julesalmer på familiegravstedet - jo de ligger der allesammen, min farfar og farmor og hendes forældre, Anne Marie, onkel Jens og tante Karen og deres datter og svigersøn, og så altså Jørgen Bo. mb@mortenbo.com |
Dagen 23.XII.2020 Så kom den, andet bind, så nu er samlingen komplet MORTEN BO ARCHIVE CATALOG rummer mit sorthvide fotografi fra jeg var 21 år til jeg stoppede med at fotografere i 1993. Alle kontaktark er gennemgået, negativer skannet og bogen printet så flot til kant. Kun billeder, ingen tekst 1400 sider 21x30 cm med index. 6,2 kg fear and fame mb@mortenbo.com |
Dagen 22.XII.2020 23. marts meldte Laurits Adam Monty sin ankomst 16'30 for at fotografere til opgaven, Fryd Frydendahl havde stillet som gæstelærer. Han ville tage et portræt af mig, der havde relation til den pludseligt opståede smittefare, og jeg var med på hvad-som-helst. Så det blev butterfly, gul vest og en klovn under armen i lyset fra en fotolampe. Jeg har idag til familie og venner sendt et udsnit af billedet med teksten Glædelig jul og et bedre Nytår ønskes du og dine af Morten. mb@mortenbo.com |
Dagen 21.XII.2020
 Uha, den trænger til en opdatering BO FAMILIEN STAMTAVLE Det er 10 år siden jeg sidst var derinde, men nu må det være på tide at give Hannibal to brødre og Bastian en søn. Og Marie og Mads deres Olga. mb@mortenbo.com |
Dagen 20.XII.2020
Fra digtsamling Bølge - jeg har tid at vente mb@mortenbo.com |
Dagen 19.XII.2020 Hvis Kristian Kuhdal i Sevel vidste, at hans møghul var kommet i glas og ramme på en kunstudstilling, så ville han nok tage sig til hovedet og ryste uforstående på det. Gennem det hul i muren har han i en menneskealder smidt møg fra stalden ind på møddingen i rummet ved siden af. Saftigt, dampende komøg. Det er ikke underligt, at det har sprøjtet lidt på murværket. Hvis han så billedet, ville han ærgre sig over, at han ikke havde fået vasket muren ren først. Skal det nu være kunst? Ja, kunst er altid, på en aller anden måde lidt af et møghul. Det forestiller noget andet, end det er. Hvis jeg nu ikke havde sagt, at det er et møghul, og du ikke gør dig umage for at finde ud af, hvad det er, men lader fantasien flagre, kan du så ikke se, hvordan det hul både er fødehul og dødens port på en gang? Menneskets ind- og udgang. Fra artiklen Sort på Hvidt i katalog til udstillingen Fotografi som kunst, kunst som fotografi Sofienholm 1978 mb@mortenbo.com |
|
Dagen 17.XII.2020
Fra tale til eleverne ved afslutningen 18.december 2015
|
|
Dagen 16.XII.2020 Det er da vildt, det billede her, men også det han skriver.
mb@mortenbo.com |
Dagen 13.XII.2020For grønlandskfødte Inuuteq Storch har betydningen af, hvad et hjem er, forandret sig over tid. Alligevel ved den 31-årige kunstner, at hans hjerte tilhører naturen. "Vores historie er skrevet af dem, som kom til Grønland, det vil være mere korrekt, hvis vi fortæller landets historie fra det grønlandske perspektiv. Vi har en helt anden forståelse af livet og en helt anden måde at eksistere i vores verden. . . . . For mig er julen en kulturel højtid. Jeg er meget spirituelt anlagt og tror på, at der er noget mere mellem himmel og jord, men jeg kan ikke sige konkret, hvad det er. Til gengæld ved jeg, at jeg har en god skytsengel, som har hjulpet mig mange gange. Der er nogen, som passer på os. Og så tror jeg på, at drømme er vores versioner af multiuniverser." (Fra Interview idag i Kristeligt Dagblad) mb@mortenbo.com |
Dagen 12.XII.2020
"Jeg nyder eleverne meget" skriver Karin,"der er fuld gang i den, og de eksperimenteret stærkt alle sammen, og i hver deres tone. Det er en udsøgt fornøjelse." Så jeg fortsætter med på det kraftigste at anbefale potentielle elever at søge optagelse på et kommende hold. Og ønsker de råd og vejledning, inden de beslutter sig, er de velkomne til - som tidligere og nuværende elever - at sende billeder, links til video eller aftale tid for et besøg. mb@mortenbo.com |
Dagen 11.XII.2020
 Noget er gået helt galt .... Åh nej - nu er Silas blevet ramt af covid19, godt han er ung og stærk, men flot at han er åben om testen, der var positiv, så at alle, han har været tæt på, kan lade sig teste, for det skal altså stoppe, det smitteri. Jeg glæder mig til at høre nyt, at feberen er faldet og energien tilbage, for så skal vi igen snakke projekt. mb@mortenbo.com |
|
Dagen 10.XII.2020
Har de sidste par dage haft besøg af to ex-fata filmfolk, der ville have råd til deres projekter. Til den ene sagde jeg:
|
Dagen 09.XII.2020
 Fantastiske Antoine d'Agata kom i en årrække hvert år og gav eleverne, hvad ingen anden kunne. Det var kærligheden der drev ham, altid var den med i hans fotografi. En stor fotograf og en formidabel underviser som elskede at komme på Fatamorgana, smuttede gerne forbi et par timer, når han mellemlandede i Kastrup. Og da han holdt sin årlige workshop i Marseille, hvor kunstskoler og universiteter betalte for at specielt udvalgte studerende kunne deltage, forlangte han, at der skulle være en fra Fatamorgana også. Det fik vi så gratis. En kæmpe oplevelse var det for de, der deltog, de 5 år workshoppen blev afholdt. mb@mortenbo.com |
Dagen 08.XII.2020
 805 MB fylder den, fame, som bogen kom til at hedde, en kronologisk gennemgang af mine fotografiske optagelser, og lige nu oplader lulu.com i USA den pdf-fil, jeg har lavet i InDesign, siden første bind, fear, var klar i august .... så nu er den uploaded og et dustjacket har jeg lavet, det uploader jeg også lige .... og så er den færdig Morten Bo Archive Catalog 1981-1993, og jeg har betalt og får to bøger med posten om 14 dage til første korrektur .... det er hver gang så spændende at se, hvad jeg har lavet, at stå med bogen i hånden er det bedste mb@mortenbo.com |
Dagen 7.XII.2020
 Danmarks første idol. Han var pigernes drøm, fordi han var så kæk og fyrig. Som 17-årig nyuddannet kadet blev han chef for et Flådebatteri med 24 kanoner og en besætning på 150 mand. Det var den engelske flåde, der 2.april 1801 ud for København var ved at smadre den danske, men et flådebatteri var bare en lavtliggende pram, som kunne skyde med sine kanoner uden selv at blive ramt. Energisk styrtede han rundt på dækket og opildnede sine mænd, mens der inde på reden var fuldt af mennesker, der forfærdede så til at vores flåde, skib efter skib blev skudt i stykker men jublede hver gang "Elephanten" blev ramt. Efter det søslag blev Peter Willemoes tidens hotte idol, alle ville se ham og helst røre ved ham, så ung og smuk han var.  "Skjøndt det hurtigt i Kjøhenhavn blev Mode at bære Haaret a la Willemoes, og begeistrede Forældre kaldte deres Børn op efter ham, saaledes at man det Aar blandt nydøbte Pigebørn traf paa en anselig Mængde Petrea'er eller Willemoesine'r, vedblev han dog at være den samme jævne, beskedne unge Mand som tilforn." Jeg er begyndt på julegaverne, de hjemmelavede, og denne her fortælling med billeder og souvenir skal med posten, derfor er jeg i lidt god tid. mb@mortenbo.com |
|
Dagen 6.XII.2020
mb@mortenbo.com  Lyskæde under tagudhænget og nisser i vinduerne, så mangler der kun lyden af bjældeklang. To uger er der til årets mørkeste dag og 25 dage til den sidste. |
Dagen 5.XII.2020
Digtsamlingen fik min mor af sin forlovede Jørgen 1941. Jeg læste højt idag, Aarestrups digt, da jeg med en tidligere elev snakkede kultur og kunst. Men også død og børn og ansvar. Om at blive voksen, om at blive gammel. Så dejligt det var at få besøg, tak for portvinen. |
|
Dagen 4.XII.2020
Jamen fandens også, jeg er så grådig, tror jeg kan det hele og kører bare på uden at checke, hvad det er, jeg laver. Havde brugt en dag på at gøre klar til ny skanning af bogens dobbeltsidebilleder, og så kører jeg bare derudaf. Først da jeg er færdig - tju hej hvor det går - opdager jeg, at alle skanninger er stribede. Og hvis jeg så bare kunne erkende fejlen og starte forfra, så var det kun en eftermiddag, der var spildt, men jeg bruger timer på at forsøge at bortforklare fadæcen, måske man ikke opdager det, hvis jeg glatter det ud, og er det nu så galt, at det virkelig er nødvendigt at lave om, øv altså. Nå, imorgen er endnu en dag, og selvfølgelig er der en grænse for, hvor meget skanneren kan klare, og det er altså 3600 ppi, hvis jeg skal undgå striber. Jamen jeg lærer det aldrig, at besinde mig, kontollere og erkende. |
|
Dagen 03.XII.2020
Lysguirlanden tændt, nisser i vinduerne, nedtællingen er begyndt til festen, som de kristne stjal fra hedningene. Midvintersolhvervsfesten fik nyt navn, engle kom til og den gavmilde helgen Sankt Nicolaus. Krybbespil og Luciaoptog, det er jul, men det er risengrød og kravlenisser også. Nisserne fik de ikke udryddet, de kvikke, drilske småfolk, som vi elsker, fordi de er så menneskelige. Det er kultur og kulturen er nådesløs, buldrer derudaf og ændrer, hvad den ikke kan fortære, en fødselsdagsfest er det blevet, den hedenske solfest. Den er så åbenlys, julen med sine skikkelser og ceromonier, hele historien er med fra dengang vi ofrede til guderne for at mildne deres vrede til dagens ho-ho-mand der belønner artige børn. Det elsker jeg, at historien findes og lever i traditionen, og det bruger jeg, når jeg skal forstå tidens kulturelle transformation. |
|
Dagen 02.XII.2020 En besøgende viste en fantastisk tegnefilm, lavet som opgave to uger på skolen, hvor en dreng 15-17 år forlader hjemstavnens idyl og begiver sig ud i verden. Stopper en bil og vil køre med, selvom føreren er en oldgammel ulv med monokel. Tage ham med vil han ikke kun vise ham vejen. Og så giver han drengen hans første cigaret og tænder med sin zippo-leighter. Og han får et åndernes orkester til at spille op. Sommer bliver til vinter, fløjtende ubekymret fortsætter drengen, der er blevet mand ad livets landevej men standses af en sejlivet kvinde i 30'erne, der med spanskrør i hånden bebrejder ham, at han krænkede hende engang til en fest. Staklen føler skyld, han undskylder og kommer næsten til at græde, ak ja sådan slutter den håbefulde fortælling om at blive voksen. At spanskrøret bliver til en tværfløjte, som den krænkede så spiller på under slutteksterne, er en formildende omstændighed. Jamen det er da vildt, hvad de laver i FataCinema. |
|
Dagen 01.XII.2020
DET GODE BILLEDE Der skal to til at skabe et godt billede. Fotograf og publikum. Uden dokumentarist, billedkunstner intet billede - uden publikum intet budskab, ingen kommunikation, ingen oplevelse. Det er oplevelsen, der giver billedet værdi og det er ikke nok at fotografen har moret sig. Billeder der aldrig bliver kigget på er døde billeder. Men laver du billeder for at folk skal kigge på dem dør de også. Kvæles i selvpromovering og agitation. Mærker vi at du er ude på at sælge en vare eller overbevise os reagerer vi som når Jehovas Vidner ringer på: - Desværre, jeg har dårlig tid lige nu. Billeder skal leve. Som du der har lavet dem. Vi nyder at kigge på billeder. Ikke fordi de er smukke - skal vi kigge på skønhed tager vi i skoven eller til stranden - men fordi de giver os en oplevelse. Vi nyder at blive udfordret, provokeret. At fare vild i kunstens labyrint og selv skulle finde ud. Vi nyder at sætte intellektet på prøve - prøve kræfter med det velforberedte, arrangerede, gennemtænkte billede. Vi nyder at fare vild. Og vi nyder at ligge på lur. Kigge gennem kunstens nøglehul og skimte det forbudte. Vi nyder at spille lotto med chance for at blive millionær og vi nyder at kigge på kunst for med sikkerhed at blive klogere. Du har for det meste en mening med dit billede. Men hvis billedet gengiver meningen og kun meningen så visner det inden det kommer op at hænge. Det gode billede går sine egne veje. Det søger hverken publikum eller succes, men kun nødvendighed. At være det rigtige billede er vigtigere end at være hverken smukt eller meningen. Det gode billede er det billede som ingen ønskede sig, men heller ingen kan undvære. Fra noter til tale i kulturcafé Salonen 25.november 2016 |
Dagen 30.XI.2020
 Skovtur med drengene, så dejligt at komme ud og dufte det våde efterår. Mudder, mos og glatte stammer. Storebror var til fodbold, for der var kamp idag. |
|
Dagen 29.XI.2020 Hele næste uge er fyldt op med konsultationer, det bliver godt at gense nogle af de gamle elever og møde nye mennesker. Lige dele filmprojekter og billedserier kommer de med, enkelte vil bare snakke. Om vejen og tiden.
|
Dagen 28.XI.2020
         Udvalgte opslag fra dagens arbejde |
Dagen 27.XI.2020
 Så blev jeg færdig med skanning af negativer, sidste billede var fra dansestævne i Aalborg med stilfulde dommere og festklædte dansere. Blandt de 190 jeg fik skannet idag var både barnedåb, travløb, klapjagt, vægttræning og pindemad - det myldrer med godbidder. Enkelte blev brugt i bogen Aalborg - ansigt til ansigt, men mange af dem er aldrig blevet vist. I morgen skal jeg vælge, hvad der skal med i fear, og hvordan de sidste opslag skal se ud - om der bliver plads til ham her . . .  |
Dagen 26.XI.2020
 Jeg blev bedt af Aalborg Kommune om at lave en fotografisk gavebog, som kunne gives af borgmesteren til byens gæster. Det blev til adskillige ture til Aalborg og endte med bogen Aalborg - face to face. Her er jeg fanget med en nonne under armen under prøverne på en udendørs teaterforestilling |
Dagen 25.XI.2020
 Jamen hun er altså noget særligt, Sisse Stroyer, der netop er blevet valgt som formand for Pressefotografforbundet. Fuld af energi, altid i højt humør og aldrig bange for at sige sin mening, når Sisse åbner døren bliver der gennemtræk af den gode slags, intet er selvfølgeligt og alt kan debateres. Hun lever i nuet og elsker sit fag. Med Sisse som formand og Joachim Adrian i bestyrelsen tror jeg på en positiv fremtid for det forbund, jeg selv var medlem af, indtil jeg i protest meldte mig ud 1983. Man havde trods medarbejdernes protester solgt Journalistforbundets Avisudklips Bureau til finansmanden Klaus Riiskjær Pedersen, hvorefter samtlige medarbejdere forlod deres arbejdsplads i vrede. Nogle dage senere stiftede de så A-Jour Klip, og jeg blev deres første abonnent. |
Dagen 24.XI.2020
 - - sig tiden nærmer, så jeg har i weekenden lavet pakkekalender til drengene. Vi skal på skovtur på søndag og så skal de have dem med hjem. Dagen før dagen før julemåneden starter. |
|
Dagen 23.XI.2020
fik denne mailbesked igår søndag 17'04:
|
Dagen 22.XI.2020
|
|
Dagen 21.XI.2020
Engelsholm Højskole søger en underviser i fotografi, ansøgningsfristen er på onsdag kl. 12.
Da jeg selv i 1988 søgte og fik et lignende job på Samsø Folkehøjskole blev det til 30 fantastiske år som underviser, og ingen vil være bedre at arbejde sammen med end Sarah Michelle, hun er utrolig kompetent og et dejligt menneske. |
|
Dagen 20.XI.2020
ET BILLEDE:
|
Dagen 19.XI.2020
 Så skønt at få en gave, når jeg får besøg, men det er altså ikke nødvendigt med 3 liter olivenolie for en times konsultation. Men tusind tak for de gaver jeg får og tak til de, der bare kommer for at få et ord med på vejen. Send gerne - som flere gør - billeder som jeg skal kommentere eller en mail til mb@mortenbo.com og lav en aftale om besøg. |
|
Dagen 18.XI.2020
Jamen, jamen en sentimental romantiker er jeg i dagens opslag af fear:  En vemodig havfisker skuer over havet og efterlader både stang og kasse, mens kæmpeskilpadder i parring ligger forstenet på stranden, ak ja, det var det.  Og en glubende klint gumler på resterne af det, der var engang: historien, tiden og meningen.  Kun naturen er tilbage, alt andet vasket væk, selv bunkeren på stranden har smidt sin oprindelse og er blevet klint. Og der en fugl, jamen jeg drømte ikke om, at jeg skulle bruge en måge blandt kantlysende skyer som tegn på frihed og overlevelse, det er da næsten vulgært.  Og vejen? Badebroen er usikker, glat af tøsne, frønnet og skrøbelig, den er ikke vejen, men på kanten af den endeløse muld er et skilt, der viser vej.  |
Dagen 17.XI.2020
Min tanke var, at det skulle være en trilogi, den tredje skulle være om folkekirken. Præster, ceremoni og menighed, men efter Folkets Skole var jeg tom. Gik målløs rundt i gaderne, når solen skinnede og fotograferede alt andet end mennesker. Det blev så til udstilling og bog, Solen i Skyggen, som var min første fotobog, både Alarm og Folkets Skole bygger i høj grad på tekst, ellers kunne de ikke sælges, så de er født af nødvendighed og var en genre for sig selv. Folkets Skole blev trykt i 6000 eksemplarer og gav mig PH-Prisen. Og stadig hvert år får jeg bibliotekspenge for de 78 eksemplarer, der står på landets biblioteker. |
|
Dagen 16.XI.2020
Karls Knæk
|
Dagen 15.XI.2020
 Så blev den sat i haven for vinteren, vinen, seks balloner klar til lagring og klaring, ingen tilsætningsstoffer kun kulde og tid. Alle er de omkanteret, testet og målt, hyben blev god, hibiscus skøn, ribs så sommerlig og havtorn mystisk med duft af tang og minder. Men endnu er de grumsede og uklare. Og æblerne fra det enlige træ i gården er kommet i vinterhi i Bastians renoverede skraldestativer, om ikke så længe skal jeg lukke for vandet og tage værktøjet ind. Hvor jeg elsker min gårdhave sådan en lørdag.  |
|
Dagen 14.XI.2020
I en verden med kun en dimension, har du altid valget frem eller tilbage. Den ene vej eller den anden. Møder du nogen på din vej, skal du ikke være bekymret, I kan sagtens komme forbi hinanden uden at skulle træde tilside. Her findes ingen materie men kun en usynlig linje, som strækker sig fra uendelig til uendelig. I en verden med to dimensioner har du alle muligheder, hvis du bare holder dig til samme plan. Planet strækker sig uendeligt til alle sider men er et usynligt plan, for der findes ingen materie. Tager du linjen med kun en dimension og laver den til en ring, vil beboerne med kun en dimension opdage, at uendeligt til den ene side og uendeligt til den anden er det samme punkt. Der findes i deres verden ingen begyndelse og ingen slutning, kun gentagelse i en bestemt rækkefølge den ene vej og modsat rækkefølge den anden. I en verden med tre dimensioner har du frit valg i en hvilken som helst retning, du er i centrum i et rum, der strækker sig uendeligt til alle sider. Nu findes materie. At findes betyder at findes i tre dimensioner. Tager du fladen med to dimensioner og krummer den til en kugle vil beboerne med to dimensioner opdage, at uendeligt langt væk i en hvilken som helst retning er samme punkt som uendelig langt i den modsatte. Der findes i deres to-dimensionelle verden ingen begyndelse og ingen slutning, deres verden er en kugle. Du kan godt forestille dig verdener med færre dimensioner, men ikke med flere, og det er uanset hvor mange, du laver. Åbenbarer en yderligere dimension sig i din verden opfatter du det som mystik, uvirkeligt. Og hvad nu hvis alt er kaotisk og irregulært, at linjen bøjer og bugter sig og planet buler uden at det kan registreres af dem, der bor der? Og hvad så hvis vores tredimensionelle verden krummer, uden at vi mærker det? Vi kan måle det og gætte os til betydningen men kan aldrig forestille os det. At uendelig langt væk i den ene retning er samme punkt som uendelig langt væk i den modsatte. At der aldrig findes begyndelse og slutning uanset hvor mange dimensioner din verden er, når blot der findes endnu en dimension der får enderne til at mødes i din. Og så melder den dristige tanke sig, om det princip også kan findes, når det gælder størrelse og tid. At du, når du går frem i tiden og blive ved at gå, så ender med at komme spadserende fra fortiden. Eller at der er en grundliggende overensstemmelse mellem det absolut største og absolut mindste. At tanken om begrebet uendelig er grundløs. Fra Philosofisk Postulat sommeren 2018 |
|
Dagen 13.XI.2020
jamen utroligt så dygtig jeg er, anede intet om, at der i opvaskemaskinen fandtes en tilbageløbsventil. aldrig har jeg været så dybt nede i maskinen, vingerne har jeg renset, når hullerne blev stoppet til, men hvordan vandet kom fra maskinen op i afløbet under vasken 60 cm højere oppe, det har jeg aldrig vidst, men det ved jeg nu. længe har maskinen når den stoppede sagt fehl på displayet, men så slukkede jeg og genstartede som med computeren, når den fejlede, men nu var det så grelt, at jeg i morges fandt brugsvejledningen frem, og der var en omhyggelig anvisning på, hvad jeg skulle gøre for at komme ned til tilbageløbsventilen. jamen det er utroligt, så dygtig jeg er, for jeg fik afmonteret det ene element efter det andet, dybere og dybere kom jeg ned i maskinen, og nåede endelig frem til en forsølvet kugle i en lille hule, og det var den, der fik vandet til kun at løbe den ene vej, og det var ned til et lille hjul med vinger, og der, lige der sad en blommesten fast. jamen sikke en åbenbaring, et afgørende fremmedlegeme, der nær havde fået mig til at skrotte min Miehle og købe en ny, tænk engang hvad en blommesten kan gøre, når den kommer i klemme. ikke vred var jeg på stenen eller hævngerrig, slet ikke kun taknemmelig, nu skal den forsølves og sættes i mindeskabet ved siden af min guldtand og fyldepen. kun en ting mangler jeg, og det er at teste maskinen, om det nu også var blommestenen, der var årsag til de ustandselige nødstop. |
Dagen 12.XI.2020
 Jamen det var vildt, så dygtig han er blevet, kom igår med to kasser print og skulle have min mening. Og det sprudlede med godbidder. Så hemmelighedsfuldt og fascinerende, så skræmmende og tillokkende, så eventyrligt og insisterende, jeg var bare så begejstret. Skønt at være med når talentet folder sig ud. Er der andre, der skal have et ord med på vejen, er de velkomne til en konsultation Skriv til mb@mortenbo.com og vi aftaler en tid. |
Dagen 11.XI.2020
 Hun elskede at undervise, at snakke intenst med unge, der lyttede, det nød hun og kom ofte som gæstelærer på Fatamorgana. Helst ville hun have få elever, så der var tid til hver enkelt men fandt sig i, at der altid var flere end de 15, hun var lærer for, der ønskede en samtale. Hun gav så meget af sig selv, havde stor erfaring både som fotograf og leder af Högskolan för Fotografi och Film, Göteborg. Tuija Lindström var en af Sveriges store, internationale fotografer og Fatamorganas bedste underviser. Billedet er fra Teglgaardsstræde 1991, det er Johnny Jensen, der står med ryggen til. |
Dagen 10.XI.2020
|
|
Dagen 09.XI.2020
Vildt som Vitus laver digitale 3-D landskaber på to skærme, og Cornelius bygger Mindcraft stadion i 4 etager med en gris på banen, der kan blive til bacon med et click. Sixten der blev 16 og havde forlænget weekend fra efterskolen, er mere til musik. Gaven til ham var T-shirts fra Episode. |
|
Dagen 08.XI.2020
Jubel i America. Endelig efter dage hvor BBC World og CNN kunne fortælle om hver eneste optalt stemme, er det nu officielt, at Trump er fortid, også selvom halvdelen af befolkningen ønskede han blev. Så dejligt at mødes idag med en entusiastisk ung, der søger optagelse i Magnum Photos og skal have råd med på vejen. - Når jeg ser dit billede, må jeg aldrig tænke, at du, fotografen er vel nok opfindsom og dygtig, men altid at billedet selv har en vigtig historie at fortælle. Jo mere du som kunstner kan være usynlig, jo mere troværdigt bliver dit billede. Og det er vigtigt, at folk tror på både dit billede og Bidens. |
|
Dagen 07.XI.2020
Det det bedste, at designe bogens sider i InDesign, 12 opslag nåede jeg idag. De 10 er billeder til projektet Solen i Skyggen, det sidste fra karnevallet og bøjet over et lysbord på Finsen-instituttet ved siden af en hvidkitlet læge er fotografen, ja jeg er med i hjørnet af et laboratorieudstyr i low-key.             |
|
Dagen 06.XI.2020
De radikales tidligere formand, Morten Østergaard er blevet syg og bevillet orlov. Så kan han måske lære det. Og Donald Trump taber præsidentvalget, selvom han fik flere stemmer, end da han blev valgt. Så kan han måske lære det. Og minkavlerne må ikke længere avle mink til velhavernes kåber, så kan de måske lære det, at det er usund bussines, mens jeg designer billedbogen fear, her er mit seneste opslag. 
Har aftalt besøg de kommende dage, men hele næste uge er der tider, hvis nogen kan bruge et råd, ros og kritik eller vejledning til valg af studie. Send en mail til mb@mortenbo.com. |
|
Dagen 05.XI.2020
Gik frem og tilbage hele dagen mellem CNN og skanneren, sikke en dag fra morgenstunden. Blev vækket af Trump der erklærede han havde vundet valget, jamen det er da utroligt at det halve Amerika jubler, hvis han bliver præsident. 100 film fik jeg set igennem og fik skannet og redigeret 189 negativer. Og så blev 1150 minkfarme midt i det hele så nedlagt, jamen det var da på tide, fantastisk, hvad der kan lade sig gøre, når coronaen truer med at mutere. Militær og politi vil stå for aflivningen af de 9.000.000 dyr. Deres lidelser slutter om et par dage, minkavlernes er lige begyndt.  Dagens billede er det her opløftende fra 1982, jeg har aldrig kopieret det, men nu skal det med i bogen fear. |
|
Dagen 04.XI.2020
Seks kasser æbler og blodige fingre, det var tid til at få plukket det enlige æbletræ i gården, alt for mange var blevet nedfaldsæbler, så da solen skinnede idag, fik jeg stigen sat op og bundet en kurv om maven. De største og flotteste hang på grene inde over naboens lukkede gård, så det blev en akrobatisk øvelse at få det hele med. - Det ser drabeligt ud kommenterede naboen mine røde rifter i panden, og det tog jeg som en kompliment.  Fandt denne kjole da jeg i en reklamepause på CNN skannede negativer, et lyspunkt i gaden og en hjælpende hånd. |
|
Dagen 03.XI.2020
Jeg giver op, det nytter ikke noget. I næsten en uge har vasketøjet hængt til tørre i haven og for hver dag blevet mere og mere vådt. Tørresnorene hænger som slappe elastikker og natkjolernes ærmer klæber til brostenene, øv en fiasko at pille det hele ned igen og skulle høre på tørretrumblerens hånlige fnisen, som vidste den bedre, at den sidste uge i oktober ville blive våd.
|
Dagen 02.XI.2020
 Bagte stilktomater med gedeost, urter og æblesirup og Cremede hvedekorn med høost, svampe, majs og urter, jamen det var så lækkert på havnen i Hundested. www.knud.biz Var på vindblæst tur med udsigt og fik snakket pædagogik og indeklima, clairvoyance og sterilisation, altså killingens når den til januar bliver kønsmoden. Så dejligt at høre nyt og få lov at være far. |
|
Dagen 01.XI.2020
Politikerne bestemmer, hvad der er lovligt, men hvem bestemmer, hvad vi kan tillade os? Det gør du. Domstolene beslutter hvem, der er kriminel, men hvem beslutter hvad, der er rigtigt? Det gør du. Hvem bestemmer, hvordan vi skal opføre os, hvad vi skal finde os i, hvad vi skal mene? Det gør du. Der er en uskreven lov, den hedder kultur, og du er kulturarbejder. Og hvis ikke du skaber kulturen, så gør andre. Politikerne, pengene, hvis det bliver til kultur, at det skal kunne betale sig - at arbejde, deltage, hjælpe, gøre noget, stå op om morgenen, så er grunden lagt til det stressede, indholdløse, paranoide liv. Kunstnere og kulturarbejdere skal skabe kulturen, for når erhvervsliv og politikere gør det, så bliver det et fattigt samfund. Derfor er du så vigtig. Det er vigtigt, hvordan du ser sandheden, og det er vigtigt, at du formidler den. Hvad kan vi tillade os som mennesker, det skal du bestemme i dit fotografi. Kig dig omkring i verden og på de sociale medier. Og tag stilling. Tag ansvar. Er du en medløber der ukritisk accepterer og lukker øjnene eller kulturarbejder, der føler et ansvar? Citat fra tale til eleverne ved afslutningen 27.maj 2016 |
|
Dagen 31.X.2020
Gastronomisk Eksperiment Forsøger at marinere rødspættefileter først i salt-sukkerlage, så skåret i bidder lagt i et glas med hibiscusvin - den er færdiggæret - og eddike, rosmarin, pomerans, muscatnød og tabasco, det tror jeg på. Med de mange rødspættefileter jeg fik frisk fra Thorup Strand, må jeg finde på nye måder at tilberede dem på. Stegt, kogt og gravad har jeg prøvet, men nu også marineret. Og hamburgerryggen jeg købte idag er blevet kogt i rødvin med hvidløg, hybenskaller, rosiner og basilikum. Koger 20 minutter og står i væsken 20 minutter. Skåret i stykker, pakket i papir lagt i fryseren, det er bedre end noget færdigpålæg. En stor weekend venter med gæst idag og frokost i morgen på gastonomisk restaurant i Hundested. |
Dagen 30.X.2020
 Det var på tide jeg fik skiftet vinduesudsmykningen alt for længe siden sidst. Seks vinduer har jeg ud mod gaden med figurer, souvenirs og sære objekter, og det er så hyggeligt at folk, der går forbi har noget at kigge på. Og hvis nogen nuværende, tidligere eller kommende elever har lyst til at mødes tager jeg gerne imod. Skriv en mail til mb@mortenbo.com og vi aftaler et tidspunkt. |
Dagen 29.X.2020
 Han fik en flaske med hjem, Grandchamp'18, og nu har jeg lige sendt ham logbogen, altså min opskrift, hvordan den blev til. Han laver selv øl og jeg foreslog ham at lave en Grandchamp'18 hvis han kan li' den. Det var skønt et par timer at kigge billeder og få lov at sige min mening og give råd, inden han starter sin videregående uddannelse. Og her er etiketten på den brusende lækre champagne/hvedeøl. 
|
Dagen 28.X.2020
 Fantastisk film fra 1918 Himmelskibet om en rejse til Mars med en civilisation som er tusind år længere fremme i deres udvikling end på jorden. Vi var grove stenaldermennesker, så brutale vikinger og nu krigeriske, hensynløse og snæversynede, mens de på Mars ikke spiser kød, går klædt i hvidt og accepterer døden. De sætter det sjælelige højt og bygger en kultur på barmhjertighed og tro på det gode menneske, for marsboerne er mennesker, de opfører sig som mennesker og bliver forelskede som vi, og vi forstår deres sprog, de er ikke fremmede. Det er bare så vildt, hvordan man filmisk klarer den umulige opgave med mimik at gøre ord synlige, og jeg tænker, at hvis der i filmkunsten sker lige så meget de næste 100 år, så bliver det altså stort. Der er virkelig brug for kreative personligheder, der kan nytænke mediet. Budskabet vil nok være det samme, at vi skal tro på hinanden, tilgive og bygge samfundet på kærlighed og ikke vold og straf. Men sproget vil være et andet. |
Dagen 27.X.2020
 Året er 1981, jeg tester en køkkenrulle sat på min stavblitz. Projektet jeg har gang i, kalder jeg Solen i Skyggen, og hvis lyset i skyggen ikke er en spejling af solen, så er det min håndholdte flash, så den må ikke være for vid. Vi havde kitler, Per Folkver og jeg, i to år har han været min assistent, to år senere stifter vi med Søren Svendsen fotogruppen Ragnarok. Jo jeg skanner gamle negativer til bogen fear og fandt denne test af ham, der senere som billedredaktør skulle blive en dynamo i Dansk Fotografi. |
Dagen 26.X.2020
 Jamen jeg elsker at få pakker og især når indpakningen er så kreativ, fantasifuld og anarkistisk, at den er et kunstværk i sig selv. To bøger var gaven som blev personligt afleveret, inden jeg havde fået tøj på, surprise! En roman om umenneskelighed - en umulig fortælling om en umulig tid og en digtsamling - en fortælling om mit raseri. |
Dagen 25.X.2020
 Mac åh min første Mac, barnebarn Marius fandt den i glasskabet mellem kameraer og filmprojektor - tog et billede og lagde det på snapchat fordi det var det mest syrede - at den natlampe var bedstefars første computer - skærm drev og computer i et - kompakt og smuk. Dengang var den smuk det nyeste i den teknologiske udvikling, idag er den en musæumsgenstand og for en teenager rent til grin. 800 K var der på den dobblesite disc, jeg satte i drevet, og på discen lå både styresystem, integreret program med regneark, tekstbehandling og database, tegneprogram og macpaint samt alle mine filer. Jeg havde været på udkig efter en computer men blev ikke fristet af de grimme, lysende bogstaver med pile og kode på sort skærm - det var tidens PC Personel Computer, men så kom jeg en dag forbi en lille kælderbutik, hvor jeg ind ad vinduet kunne se, der sad en helt ung mand ved en lille komputer med hvid skærm, der så helt anderledes ud. Han viste mig hvordan han kunne bevæge en cursor med en mus og åbne mapper, skrive og tegne og smide ud ned i en papirkurv, så menneskeligt så rigtigt og smukt - den maskine var genial. Jeg blev stjerneforelsket i både drengen og Macintosh, den måtte jeg have, men den var dyr - for dyr. - Du kan få denne her sagde han trak stikket ud af computeren og fandt en papkasse frem - det er en demomodel. 25.000 var lige hvad jeg havde råd til, så lykkelig var jeg. Slut med IBM kuglehoved skrivemaskine og carbonpapir slut med sletteblæk og kartotekskort slut med håndskrevet telefonbog og regnemaskine og velkommen til en ny æra - året efter skrev jeg på gårdspladsen til vores ødegård på Askø min første digitale roman, en skabelsesberetning til min 16-årige datter - hvor jeg betror hende min kærlighed. Macintosh var hjertebarn, og PC det var fjenden. (Fra Levet og levnet - digt om erindring) |
Dagen 24.X.2020
 Som de dog vokser, de kære børn, havtorn til venstre 20% alkohol, så sød og kraftig i smagen, så hyben som ikke har ændret sig siden sidst, stadig 13% alkohol med en smag af opvaskevand men nu med maltsmag, hvad skal jeg dog gøre? Så ribs 15% men lavt sukkerindhold, den får lige 2 kilo mere, men smagen af ribs er bevaret så sommerligt. Og helt til højre hibiscus 16% alkohol med stærk smag af hibiscusblomster, den bliver altså go' De er nået den alder nu, hvor de selv vil bestemme, og jeg kan bare se til, kontrollere og komme med forslag. |
Dagen 23.X.2020
Men også dejligt at høre idag fra en elev på skolen, at det går rigtig godt. Fryd Frydendahl er på toppen og eleverne trives, gode opgaver, fed gennemgang, og en gæstelærer har de haft en uge med stor succes. Jeg kiggede billeder og samlede trådene. Opfordrede til eksperimenter hvor personligheden var det bærende mere end information, antropologi og motiv. - Hvem er du, der fotograferer?  Billedet er fra min skanning af negativer fra 1982, en optagelse fra tomten på Jagtvej, hvor Ungdomshuset lå, inden de unge blev fjernet og bygningen revet ned. |
|
Dagen 22.X.2020
Vi snakkede uddannelser, kunstakademi og filmskole, det var så dejligt at gense den mest hjertelige, ærlige og inspirerende elev og give hende troen tilbage, at det er en kæmpefordel som kunstner ikke at være som alle andre. Den offentlige mening er en hæmsko, hvis du godt vil være dig selv, og du ikke er helt almindelig. Og det er forbandet svært at stå alene, hvis tiden går dig imod. Så bliver du mobbet og mister troen på, at du kan noget, at du er nogen. Altid har jeg været mindretallets beskytter, og at netop hun bad om en konsultation, gjorde mig glad. Jeg opfordrede hende til at lave video, små sekvenser uden handling men med masser af kærlighed, filmen om hende. |
Dagen 21.X.2020
 Efter 15 år med reportage er jeg kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke fotograferer individer, men skikkelser. Menneskers identitet bliver fjernet, estetikken malerisk, det er sære men spændende optagelser fra 1982, jeg er nået til i min scanning af negativer, og det er vildt at gense. Jeg udvikler mig som fotograf i takt med udviklingen som menneske, og der skal gå 7 år før jeg for alvor begynder at undervise. Projekt Solen i Skyggen har premiere på Charlottenborg og bliver udgivet som bog året efter. 
 Så på svensk TV en stærk dokumentar om følgerne af en udrensning, interview med de efterladte, for det var en gammel sag. Hvad det havde betydet at vokse op som barn af en udstødt, det var stærke sager, og sympatien var helt på de udrensedes side. Det sætter dagens udrensning i perspektiv, gad vide hvor længe der vil gå, før folkestemningen vender fra sympati med de krænkede til sympati for de udrensede. Ak ja, sådan er det med kultur, kristen livsanskuelse og humanisme bukker under for tidens krav om rettergang. Så befriende det var at få besøg af en tidligere elev og tale kunst og kærlighed. |
Dagen 20.X.2020
 Jubii - jeg elsker at få pakker som her i morges fra Haag. Og så har jeg fået en lang mail fra en kollega, der havde læst Dagen 19.X.2020 og var pissesur over den seneste udvikling. Her er et uddrag af, hvad han skriver, og jeg har kun rettet stavefejl:
|
|
Dagen 19.X.2020
Så i aftes en dokumentarfilm om amerikansk konspiratorisk hadekampagne på Facebook op til præsidentvalget som Donald Trump vandt på sit brug af aggressiv, løgnagtig tilsvining af sin modkandidat. Samme taktik bruger han idag mod Joe Biden, men også alle andre med en anden holdning end ham selv. Sygelig intolerance med fascistoide træk. Det var uhyggeligt så meget hadekampagnen mindede om den danske. Problemet var i USA, at pressen følte det som sin opgave at omtale enhver anklage, indlede en debat og dermed legalisere hadet. Det er desværre det samme der nu sker i Danmark. |
Dagen 18.X.2020
 Efterår. Det er blevet efterår og i den lave morgensol møder mig det smukkeste syn gennem vinduet, en gylden farvesymfoni foran Menighedsbørnehaven på den anden side af gaden. Tak til Jer der sender billeder for at få mine kommentarer eller skriver, I vil komme til samtale på Frederiksberg i huset med den smukke udsigt. Næste uge er det to tidligere og en nuværende elev, der kigger forbi til en snak om fotografi og film, tiden og meningen. Også hvis du vil have råd til valg af studie er du velkommen. Skriv til mb@mortenbo.com |
|
Dagen 17.X.2020
Det nåede jeg idag, 15 opslag i bogen fear. Først to opslag med pigerne i Paris, så en reportage fra Freinetskolen, hvor alle mine børn har gået. Billederne er fra 1986 og mit arbejde var primært at lave video-produktioner. To år senere starter jeg den første linje i fotografi ved en dansk højskole og året efter Fatamorgana.                |
Dagen 16.X.2020
 Jamen den kaldte på mig, det har den gjort længe, trængte til et bad. Så da solen skinnede i formiddags, tog jeg en pause fra skanneriet og fandt bilbørsten frem. Og støvsuget blev hun og pudset, og som hun nød det. Smuk er hun da, men nu endnu smukkere. |
|
Dagen 15.X.2020
Det er forår 1989. Jeg sidder på en ydmyg, hyggelig restaurant i Gamla Stan i Stockholm over for Christer Strömholm, som har lovet at være protektor for den fotoskole, jeg vil starte i København. Jeg har i ugens løb været gæstelærer på Nordens Fotoskole lige om hjørnet, og Christer har hentet mig, for at vi kan snakke om det projekt, jeg har igang. Dugen er rødternet og betjeningen hurtig og professionel. Christer bestiller en Margherita og en danskvand. Han snakker hurtigt, og jeg forstår kun halvdelen af, hvad han siger, selvom jeg gør mig umage, læner mig ind over bordet og prøver at skelne de forskellige ord fra hinanden. Jeg betragter Christer Strömholm som den egentlige årsag til, at svensk fotografi i modsætning til dansk er højt udviklet. Han skabte Christer Strömholmskolen og uddannede en hel generation af banebrydende, svenske fotografer, han er for mig en myte i fotohistorien, og nu sidder han over for mig og skærer omhyggeligt sin pizza ud, mens han fortæller om sit syn på fotografuddannelsen. Skærer først en cirkel omkring den midterste del af pizzaen, og derefter kanten i mindre stykker. Den sprøde skorpe spiser han med fingrene, den bløde midte med kniv og gaffel. Det har jeg aldrig set før. Under måltidet er det kun Christer der snakker. Jeg prøver at koncentrere mig om, hvad han siger, men det er, som om han snakker til sin pizza. På et tidspunkt mod slutningen af måltidet, rejser jeg for ham det ikke uvæsentlige problem, at vi på skolen ikke har råd til stole. Så ser han for første gang direkte på mig og taler højt og tydeligt, så jeg ikke kan misforstå det: - Då får de sitta på golvet! (Fra artikel At skabe skole - om fatamorganakunstens historie) |
Dagen 14.X.2020
 Tænker tit på ham og spørger ham ofte, hvad jeg skal gøre, og altid følger jeg hans råd. Dette var mit sidste billede af ham taget til åbningen af en udstilling, der skulle blive hans sidste. Med Per Folkver og hans Dorthe kørte vi til Sverige for at mødes med manden, der kom til at betyde så meget for Nordisk fotografi, for Fatamorgana. Og for mig. |
|
Dagen 13.X.2020
HELE VERDENEN Jeg har hele verdenen foran mit vindue halvdelen jord og halvdelen himmel horisonten som en streg af lyseblåt land på den anden side sundet bag markerne bag vejen på den anden side hækken. Staudebedets blomster har lukket sig for aftenen vinden løjer af og skyerne glider fra hinanden lyserøde i kanten som dyner med kulørte flæser. Skæv og rød glider solen ned bag det blå land mens en kat med et bump bliver kørt over på vejen. Søren har også hørt det er hurtigt derude med jagtgeværet slæber den døende kat ind på marken mens det bløder fra dens mund. Den spjætter med bagbenene, da haglene rammer den så ligger den helt stille. Han henter en spade og begraver den dér på marken. Jeg har hele verdenen foran mit vindue. |
Dagen 12.X.2020
 Scannede negativer idag også en reportage om virksomhedskulturen i Søfartsstyrelsen og kom til at tænke på, da jeg fandt det her billede, de kloge ord:
|
|
Dagen 11.X.2020
Vågnede midt i en drøm, hvor jeg var på skolen, der var elever, og så opdager jeg, at den opgave jeg skal stille, har jeg glemt. Jeg er forvirret og vi har ikke holdt morgenmøde, som vi plejer, og nu er det eftermiddag, og jeg kan ikke huske navnene på eleverne, men kan ikke finde mit elevhæfte, så jeg spørger om jeg kan låne et af en elev, og så får jeg en håndfuld notater, og det går op for mig, at de slet ikke har fået noget elevhæfte. Ingen tager notits af min sære opførsel, det er som om, de slet ikke ved, at det er mig, der er læreren. Jeg vågner og accepterer, at jeg både er ham, der drømte og ham i drømmen. Jamen det er da fantastisk, som underbevidstheden kan digte, hvad jeg ikke i vågen tilstand kunne drømme om. |
Dagen 10.X.2020
 Jamen - jamen så er korrekturen kommet til bogen fear, og den er printet så flot, alle småfejl er rettet, den er tæt på at være færdig. Enkelte billeder skal skannes igen, andre redigeres, og indholdsfortegnelsen have et sidste check. Men den er altså tyk 740 sider, og mon ikke grænsen er nået for, hvor tyk den kan blive, før den slipper i ryggen. Men hvor skønt at stå med den i hånden og mærke hvor tung den er. |
|
Dagen 09.X.2020
Hallo, de har vind i sejlene, nu er turen så kommet til politikerne. En 10 år gammel sag om en hånd på et lår, der dengang blev både undskyldt og tilgivet, er genoptaget og partiformanden dømt.  er titlen på min kommende bog. Frygt for ord, de kan misforstås, for kram de kan være dødelige, og frygt for at udvise tolerance, for så risikerer du at miste dit hverv. Sådan er en kuturrevolution. Jeg husker det godt, som vi jublede, da formand Mao søsatte den kinesiske kulturrevolution, nu skulle de unge tage affære og de sammenspiste, korrumperede intellektuelle sættes på plads. I genopdragelseslejre kom de, og kun eftertiden betegnede bevægelsen som fascisme, fordi frygten blev del af folkets hverdag. fear. Nu er det så kvinderne i Radikale Venstre og på Fatamorgana, der skal vise vejen til den ny kultur. |
|
Dagen 08.X.2020
GLÆDE Den starter nedefra i tæerne, glæden som vokser de og kan ikke være i skoene svulmer af forventning så læggene uha de bliver oplagte, dansesyge tripper rastløst og lårene spændes forsøger at holde sammen på det spjættende underliv. det er når glæden når testiklerne at de bliver tunge, hævede og ømme forsøger forgæves at holde sig fri af for meget dinglen. så bobler den op i maven av av hvad sker der glæde i maven det gør ondt jeg prøver at grine det væk, rækker ud efter noget at drikke maveglæde er let at forveksle med mavesur uro og nervøsitet, av min mave, men når den når op i brystet glæden, så bliver du varm om hjertet og kroppen falder til ro nu er det dig, der styrer glæden. med røde ører og blanke øjne giver du slip på hæmningerne og gør det tydeligt for enhver at du er glad du har fundet glæden eller glæden fundet dig Bornholm 29.august 2017 |
|
Dagen 07.X.2020
Efter fem dages gæring blev det tid til første smags- og alkotest og her er resultatet: Hibiscus: Smagen er virkelig god men lidt tynd. 12% alkohol, den kan godt tåle ekstra sukker Havtorn: Kraftig smag, så skøn. 10% alkohol skal have 2 kg sukker så blir den virkelig go' Ribs: Sur underlig bitter trænger virkelig til sukker. 12% alkohol Hyben: Smager som opvaskevand efter at karkluden er vredet op. Bitter sød. Skal have en dåse maltekstrakt for at blive til noget. 10% alkohol  Jamen sådan er det at få firlinger, alle trækker de vejret og spiser godt, men nogle er altså nemmere at elske end andre. Men erfaringen viser at selv den mest umulige med den rette pleje kan udvikle sig til noget helt specielt og ende med at blive den bedste. |
|
Dagen 06.X.2020
Jeg bor i et lydhus for tiden. Her er så mange nye lyde, kastanier banker mod tag og altan som kæmpehagl, det klirrer når ovenlysvinduerne rammes eller en af de parkerede biler under kronen - krash - og så den pludrende babylyd, de snakker i munden på hinanden de fire på stribe, græder ikke men snøfter og gylper og prutter, det er vinen, der gærer så fint og sammen med kastanierne skaber et symfonisk lydbillede. Ømheds simren og krigeriske skud, mit hus er blevet et lydhus, men det varer kun til gæren dør og træet har smidt sine nødder. Så bliver det stillehus igen. |
Dagen 05.X.2020
 Fire børn og ni børnebørn de otte drenge, sikke en familie jeg har fået, så med eks. og svigerdatters familie var der fuldt hus, da Balder blev fejret. To år fyldte han. |
Dagen 04.X.2020
|
Dagen 03.X.2020
|
Dagen 02.X.2020
 Det er ikke bare den smukkeste blomst, Hibiscus, det er også den mest velsmagende, en karakteristisk smag har den, som holder sig når vinen er udgæret. Jeg har altid på lager et kilo tørrede blomster til at komme i maden, det giver retten en særlig flavour, en fornemmelse af blomstermark, og så farver den som rødbede purpurrødt det, den er blandet i. Jeg forsøgte engang at farve håret purpurrødt med hibiscus, men den gik ikke, slet ikke, kun fingrene blev røde. Og nu er den så sat til gæring med ribs, hyben og havtorn, 4 balloner i stuetemperatur. |
Dagen 01.X.2020
 Hold da kæft, hvor ser han godt ud, så længe har vi kendt hinanden. Det var efter hans tid som elev på Fatamorganas første hold, han blev min assistent på Ragnarok, og her har jeg fotograferet ham under optagelserne til Guldbogstaver, en bog om og til psykisk udviklingshæmmede børn af Jorunn Sundland  Og her en af de medvirkende, vi fik til at illustrere teksten:
|
|
Dagen 30.IX.2020
Fik 4 x 12 flasker saft idag, ribs, hibiscus, hyben og havtorn, som skal fortyndes med vand, så der bliver 25 liter af hver. Og sat til gæring bliver det den skønneste vin. Jeg var for sent i år med at få friske bær, så det blev saft på flasker fra Søbogaard. Jeg tilsætter udtræk af urter, så de får en særlig, karakteristisk smag hver især, sidst jeg lavede havtorn fik den tilsat udtræk af rønnebær, kodriverblomst, martsviol, hvidtjørn og hybenskaller og tilsidst smagt til med citronskal, kaffebønne, hampefrø og brændenælde, men så blev den også god.  Hibiscusvinen fik sidst, det er godt nok 8 år siden, udtræk af rønnebær, rosmarin, basilikum og anis. Den blev af et udvalgt panel af eksperter udvalgt til årets vin ved en festlig lejlighed, hvor 11 vine blev bedømt. Så den opskrift prøver jeg igen. Hyben er lidt sværere, men der er så meget godt C-vitamin i hybensaft, så jeg tager chancen. Sidst fik den maltekstrakt for at smage af noget, udtræk af hyben- og kakaoskaller, friske rønnebær, tørret hvidtjørn og så kaffeekstrakt og tilsidst smagt til med nellike, pomemerans, kakao og en anelse rosmarin. Ribsvinen plejer jeg at give jasminblomst og pomerans samt lidt frisk pebermynte hvis den ikke er visnet helt, det plejer at blive en skøn Jasmine Delight.  Men jeg kan også bruge opskriften fra Store Smagedag, da Mathilde og Johanne vandt med deres Church Town, jo det var Absalon Kirkeby, der var dommer. Deres tilsætning til ribsvinen var 5 dråber hyldebær, 5 dråber lakrids og 2 dråber citronskal til 2 cl vin. Men først skal saften altså i gæring og nå de 18% før tilsætningen begynder. |
|
Dagen 29.IX.2020
Sikke en succes det havde været, snakken går og rygterne løber, at det havde været alletiders første skoledag med begge lærere, elevhæfte, vise billeder og en gæst, verdensstjerne og hendes datter spillede som en surprise. 20 elever og to praktikanter. Nu er linjen lagt, det kan kun blive godt.
|
Dagen 28.IX.2020
 Det det bedste, når solen kigger frem under tordenskyerne og regnen stopper. Så det tid at finde gummistøvlerne frem og komme ud. Gå tur gennem pytter og lytte til træernes dryppen. Som den dog dufter, naturen efter sådan et bad. Idag er første skoledag for 20 elever på Fatamorgana. |
|
Dagen 27.IX.2020
Så er den klar. fear Morten Bo Archive Catalog 1966-1981, har fået den sidste afpudsning, pdf-filen fylder 1 Gb og en prototype er bestilt, det er så spændende. 740 sider med 1200 fotografier. Altid når en bog er på bedding, har jeg det som et lille barn før en fødselsdag, kan næsten ikke vente. Glæder mig vildt til at stå med den i hånden og kunne sige: det var det. At være færdig med måneders arbejde og få den koncentrerede energi i hænderne, jamen det er som den bedste juleaften. Det har været vildt at gennemgå negativer fra de første 15 år, de tegner et klart billede af hvem jeg var, og hvem jeg blev, en rejse i tid og fortællingen om mig. |
|
Dagen 26.IX.2020
Et par af mine elever, som jeg havde et tæt forhold til på Forårshold, og som fortsætter på Efterårshold men nu uden mig, har meldt deres ankomst i weekenden, de skal have en sidste briefing inden skolestart på mandag. Det er del af min aftale med bestyrelsen, at jeg skal stå til rådighed for elever, der har brug for en konsultation.
|
|
Dagen 25.IX.2020
Fik skannet idag i stor opløsning alle hel og dobbeltsider og lagt på. 1200 billeder er der ialt, som alle er gjort klar i Photoshop, nu mangler jeg kun det sidste check af sidetal og så et cover. Og så må jeg have glemt at lukke døren til fryseren ordentligt for den var totalt overiset her til aften. Men så er det godt jeg har beholdt den foambeholder, jeg fik med is og fersk fisk, for den kunne jeg bruge for som midlertidig frostbox, mens fryseren dryppede af. Så nu er både fryser og fear renset og ren, klar til at blive brugt. |
|
Dagen 24.IX.2020
"Imens var skaberen, tidens og livets, den gamle FarGod netop ude at gå tur. Han nød at bevæge sig afsted på jorden under himlen med livet omkring sig, han tænkte så godt, når han gik, tænkte på det menneske, han var ved at skabe. At lege var sjovt, men FarGod ville gøre legen til alvor. Skabe en leg, hvor det ikke var nødvendigt at tage bind for øjnene og hvor man ikke bare kunne tage bindet af, når man ikke gad lege mere. Han ønskede at skabe en leg, der førte deltagerne på rejse til en anden verden. En anden tilstand. Drøm. FarGod tænkte drøm og drømmen var skabt, oplevelsen af det uvirkelige. Og han gav menneskene drømmen, for at de skulle kunne se s fra alle sider. Og han gav menneskene fantasien til at forestille sig det uvirkelige, så drømmen havde noget at rejse i. Men hvis drømmen og fantasien skulle bruges rigtigt, hvis mennesket skulle drage virkelig nytte af at kunne forestille sig, udvikle, skabe, så måtte det også have troen. Troen på at fantasien var virkelig. At det usete fandtes. At drømmen var sandhed. Mennesket måtte tro. Og han gav mennesket indbildningskraften, for at det kunne tage drømmen og fantasien alvorligt. Skabte troen og overtroen og eventyret, fablen, sagnet, myten, det overnaturlige og alle religioner og puttede det ind i legen og gjorde dermed legen til alvor. Skabte legen til en lejr hvor børn kunne øve sig i at blive voksne, og voksne øve sig i at være børn. Hvor drømme og fantasi kunne blive til virkelighed, og hvor mennesket kunne hente sin tro. Det er vigtigt, at have en at holde i hånden, og har man ikke det, må man lege, at man har en. Dukke eller gud. Det er vigtigt at frygte det farlige, og kan man ikke se faren, må man lege, at den er der. Og de legede." (Fra Elskede Olga - en skabelsesberetning I. BOG DET FØRSTE MENNESKE Kapitel 11.) |
|
Dagen 23.IX.2020
Så mærkeligt det er. Hele juli og august har jeg arbejdet for at Fatamorgana skulle overleve, have et liv uden mig og det lykkedes at få valgt en super bestyrelse, skoleleder og et dreamteam til at undervise. Jeg afleverede nøgler, skøde, registreringsbevis, gavedokument, originalvedtægter og originallogo, det eneste der manglede var bestyrelsens kvittering for modtagelsen. Men det er som om Fataånden ikke vil slippe mig, for kvitteringen er sporløst forsvundet. Ethvert forsøg på at opspore pakken med kvitteringer for modtagelse af de sidste og vigtige dokumenter har været forgæves. Eneste kvittering jeg har fået, er kvittering fra GLS, at kvitteringerne er modtaget. Så mærkeligt det er.  
|
Dagen 22.IX.2020
 "I fredags viste vi filmen til vores klasse og undervisere, og den blev taget virkelig godt imod." skriver Marie Louise Omme, som filmede mig i onsdags, mens jeg læste højt en forkortet udgave af Tyskertøs. Hun går på l'ecole de leth, Jørgen Leths nye filmskole, der holder til på Arken og havde fået opgaven at lave et max 5 minutters portræt af en person. Derfor kom hun til mig. Filmen Tyskertøs 5 min. Vimeo Mit forslag var, at hun skulle filme, at jeg blev klippet, som Rigmor bliver det i novellen. Jeg havde farvet håret blåt, fundet saks og barbermaskine, taget en hvid natkjole på, sat en stol mellem visne blade på gaden, nu skulle jeg henrettes og Marie Louise være bøddel i en street happening. En sort kjole havde hun taget på og højrøde læber, The Act of Killing blev filmet, men hun valgte så i redigeringen at holde sig til oplæsningen. Hun spørger om hun må offentliggøre videoen, og selvom jeg ikke just ser begavet ud, så var det jo lige det, jeg ville med novellen, fortælle hvordan jeg havde det, da shitstormen buldrede. Af hensyn til tiden måtte jeg i oplæsningen droppe både barnet hun ventede sig,familiens krav og hendes valg, men interesserede kan læse hele novellen her Tyskertøs |
|
Dagen 21.IX.2020
Nordsø Vesterhav du skumblæste skræntfortærende hidsigprop hvad går der af dig du er ikke til at kende så blid som en due slap som en klud bølgeløs og doven som var du ferskvand i Furesøen ligger du dvask for enden af stranden er det virkelig dig der har skabt tuer af marehalm i det hvide sand helt op til klitterne blågrå bakker af opskyllet sand hvad er der sket i nattens løb fortrød du eller er du faldet i staver? Du slikker dem nænsomt strandkantens rullende sten forsigtigt som er du bange for at forstyrre dem er du blevet kærlig og øm eller ved at blive gammel er det alderen der gør dig tandløs og sløv blikstille så langt øjet rækker knap nok en krusning i dit azurblå hav. Hvad skal vi med mole og kystsikring når batteriet er ved at løbe tør i går kunne du gøre det livsfarligt at gå ud for enden hvor sprøjtet stod 12 meter i luften og bankede ned i betonen så rystelserne kunne mærkes i hele fiskerbyen sikke kræfter sikke en energi du var hensynsløs brutal og truede højlydt enhver der nærmede sig kun de mest rutinerede surfere fik lov at stå ud på dit skummende hav. Du stjal opmærksomheden med din brusen ikke et hundeglam trængte gennem din aggressive lydmur og sandet peb om ørerne i ørerne på enhver der vovede sig ned på stranden. Driver af sand hobede sig op hvor der var læ men idag kan jeg høre marehalmens suk når den vender sig i vinden og tyske stemmer fra prikker på stranden her er så uvant stille så ildevarslende som samler du kræfter til en endnu større højlydt fest hvor skibe vælter huse styrter i havet hvor strande skabes og klitter vandrer overalt i byen er der spor efter stormflod mærker dynger erindring kors på kirkegården sådan frygter vi dig. Så når du en morgen energiforladt og magtesløs bare spinder som en søvnig kat i solen bliver jeg ængstelig og bekymret betyder det at brændstoffet er ved at slippe op at tiden rinder ud er det starten på en ny aera hvor hensynsfuld ømhed er den nye trend og kærlig nærhed den nye praksis? Er det døren til stillekupeen der bliver åbnet til en ny tid af tålmodig og hensynsfuld beskedenhed er tiden moden til det? At slukke ned for aggressioner og frådende fight og lade kærligheden være blid berøring og søde ord jo vist er det dejligt at blive kælet for med følsom blidhed at blive lokket af hviskende toner og kildet med ærbarhedens fjer men hvad med det brændende begær den hadske hævn skal det også være slut? Ingen dødsdrom eller hjulspin ingen voldsspiral eller hærværk er det den ny tid du varsler i din dopede dvaskhed at nu skal bølgerne tie og tonen dæmpes. Åh nej du buldrende Vesterhav kom tilbage skræm dem væk de solbadende hyggere med deres kulørte vindsejl og kaffe på thermokande blæs den væk ferieidyllen med tryghed og oceaner af indholdsløs tid kom tilbage bølger der kan vælte de dristige omkuld skumsprøjt der når op til klitten rullesten der kan høres når de skurrende poleres lad bruset op over stranden være kompromisløst og suset når det falder tilbage i bølgerne så udmarvende opgivende som galdt det livet at komme igen. Åh Vesterhav bliv hav igen lad dig ikke lokke af de velmente roser de mange smil og invitationer lad dig ikke kue af meningsmåling eller pseudodemokrati tag magten tilbage og giv os lov at kæmpe - jeg vil skilles det var det jeg sagde - jeg vil skilles og reaktionen kom prompte - fint så kan jeg endelig få min egen lejlighed med altan (Fra kapitlet Livet Forbi i bogen Levet og Levnet - digt om erindring) |
Dagen 20.IX.2020
 Det var store vaskedag idag, vejret var sol og haven fyldt op, og tak til alle, der sender billeder og ber om råd og til jer, der bare spørger, hvordan jeg har det. Jeg har det godt, nyder solen i haven, tiden og energien, der ligger altid noget, som skal gøres. Vinen skal omstikkes til balloner og stå koldt vinteren over, fear skal finpudses og sendes til 2.korrektur, Anna gøres klar til udgivelse, Balder fylder 2 år og skal have sin renoverede bog, og så skal gulvene have sig en tur, for hvor ser her ud. Men idag blev så store vaskedag, og jeg ber til at det bliver tørvejr i nat. Katanierne er begyndt at falde, stadig umodne men om ikke sålænge buldrer de fra kronen for at blive samlet op af børnehavens unger på vej hjem. |
|
Dagen 19.IX.2020
Yes, min kontakt i Lulu, Natalie kunne godt se, at det var en bytter. Har netop fået denne besked:
Efter i 15 år have fotograferet mennesker i deres miljø går jeg nu efter lyset. Solen i gaden og det er fantastisk at se, hvordan jeg udvikler evnen ikke at vise noget, men at være nogen. Ikke at gå tæt på men reflektere over en sammenhæng. Ikke at afsløre, men erkende, træde et skridt tilbage og finde en mening. Distancebilledet er ikke længere bandlyst, det uoverlagte og ubemærkede får værdi, reflektionen bliver vigtigere end synet, jo i projekt Solen i Skyggen bliver jeg voksen. |
|
Dagen 18.IX.2020
Oversigt over anvendte indslag i speech ved afslutningen på Fatamorgana 2010 - 2020 Filmscener Roy Andersson: Du Levende Slutscenen 2007 Terry Gilliam: Brazil Brazil-Ministry of Information 1985 Carl Th. Dreyer: Jeanne d‘Arch Slutscenen 1928 Oluf Høst: - en maler og hans miljø Slutscenen 1964 David lynch: Wild at Heart Vandt de gyldne palmer i Cannes 1990 Dennis Hopper: Easy Rider Slutscenen Roman Polanski: Cul-de-sac Sidste scener Antonioni Michellangelo: Zabriskie Point Slutscenen 1972 Antonioni Michellangelo: Blow Up Sidste scener Jørgen Leth: Det perfekte menneske 1967 Charles Chaplin: Monsieur Verdoux Slutscenen Danny Boyle: Trainspotting Scene 8 1996 George A. Romero: Night of the Living Dead 1967 Orson Welles: Citizen Kane Scenen med Rosebud i slutning Lars von Trier: Antichrist Scenen foran huset kapital 6 Carl Th. Dreyer: Ordet Carl Th. Dreyer: Blade af Satans Bog. Den røde Garde 1921 Tomasz Wasilewski: Unites State of Love Roy Andersson: Songs from the Second Floor Jon Bang Carlsen: Blinded Angels Charles Chaplin: Diktatoren Musiknumre Janis Joplin: Turtle Blues Jean Sibelius: Finlandia I en indspilning med London Symfoni Orchestra Janis Joplin: Live from Toronto 1970 Bob Dylan: Maggie’s Farm Fra albummet Bringing It All Back Home 1965 Jefferson Airplane: 3/5 of a mile in 10 seconds Live at the Fillmore West 1968 Wolfgang Amadeus Mozart: Ave Verum Corpus K. 618 Med Stockholms Radio Chorus Mahalia Jackson: My God is real Jean Sibelius: Elegy Fra Kung Kristian II Suite, Op. 27 My Bubba: Our Water Hours Fra albummet Goes Abroader Wolfgang Amadeus Mozart: Ave Verum Corpus Med Westminster Cathedral Choir Andreas Branteli med Radiosymfoniorkestret: Variationer cello og orkester opus 33 Aretha Franklin: Never grow old Fra album Amazing Grace Edith Piaf: Non je ne regrette rien 2’23 Jefferson Airplane: 3/5 of a mile in 10 seconds Live at the Fillmore West 1968 Carl Nielsen: Tågen Letter af 1920 Jean Sibelius: Finlandia Op 26 Korean Symfoni Orchestre Stan Getz og Lionel Hampton: Balad Medley Tenderly Bob Dylan: Subterranean Homesick Blues (video) Billie Holiday: Some Other Spring Tekststykker Morten Bo: Elskede Olga! III.Bog Himmerigets Port Kapitel 9. side 174 H.C.Andersen: Den standhaftige Tinsoldat 1834 H.C.Andersen: Historien om en Moder Mark Twain: En begravelse i Nevada 1963 Tom Kristensen: Hærværk Ottende Kapitel 1930 Linda Broström Knausgård: Den, du frygter Fra novellesamlingen Grand Mal Katrine Marie Guldager: Konfirmander Fra novellesamlingen Nu er vi så her 2009 Tycho Brahe: De Stella Nova Første afsnit Herman Bang: Branden Reportage om branden på Christiansborg Slot Joen Vedel: Sammenbrudsstykker - dagbog fra Athen side 62-66 Thomas Ubbesen: Udsendt Reportage fra Donetsk 2014 Evangelisten Lukas: Juleevangeliet Det ny testamente Karen Blixen: Babettes gæstebud Skæbne-anekdoter side 70 Vita Andersen: Iagttagelser Fra samlingen Hold kæft og vær smuk. Martin A. Hansen: Soldaten og Pigen Mads Mygind: Til den lyse morgen Vita Andersen: Tryghedsnarkomaner Benny Andersen: Kunstens pris, Ånd, Programerklæringen Richard Bach: Jonathan Livingston Havmåge H. C. Andersen: Historien om en Moder Yahya Hassan: Et langt digt (video) |
|
Dagen 17.IX.2020
Undskyld, jeg har sagt undskyld til filmfotografen for mine nederdrægtige beskyldninger og undskyld til printeren for uretmæssige trusler og til In-design for den kanonskideballe, den fik, da den for 3. gang frøs fast. Men trods alt lykkedes at få 56 nye sider af fear sat op og printet, fra Bastians fødsel 1980 til projekt Solskin og Vandpyt 1982, men så er de 740 sider også ved at være fyldt op.  Discovery har nået 15% alkohol og fået sidste sukkertilskud. Den er uklar som juice men et døgn i køleskab og den bliver klar og smager som en drøm, ung, frisk og fræk. Jo, jeg spillede rollen som Rigmor og læste digtet højt i tre versioner, nu er det spændende, om de kan bruge det til noget, men sjovt var det at være med. |
Dagen 16.IX.2020
 Filmen vi skal optage idag bliver en "Act of Killing" Jeg har på opfordring skrevet et digt, som skal være filmens eneste lydside og har lovet at stille mig til rådighed for hvad, de nu finder på.
|
Dagen 15.IX.2020
 Det var så hyggeligt og alt for længe siden så det blev en dejlig tur i Frederiksberg Have, Matias og mig, der var så meget at snakke om. Og så har han sendt billeder af det hus han og Else har købt i Sverige, hvor ser det altså godt ud |
|
Dagen 14.IX.2020
Ahj.. hvor vildt en tidligere elev, der nu går på filmskole vil med en filmfotograf lave et portræt af mig og spørger, om jeg vil være med. Det lyder farligt, men de har lovet at tage mig med på holdet som en medspiller, så jeg har sagt ja. Bare 4 timers optagelse hjemme hos mig. Så nu går jeg til filmen, det var min barnedrøm at blive den ny Dich Passer men mindre kan også gøre det. Jeg glæder mig til at gense eleven, som jeg ikke har set i adskillige år. |
Dagen 13.IX.2020
 fuck noget bullshit, de var emballeret rigtig dårligt, mine bøger der kom med pakkepost. altid ellers er bøgerne pakket i vandtæt emballage, men denne gang bare lagt løst i en papkasse, så papiret bulede, det kan jeg altså ikke tage penge for eller levere til biblioteker. Øv altså. |
|
Dagen 12.IX.2020
Fik en lang mail idag fra en tidligere elev, der blandt andet skriver:
|
|
Dagen 11.IX.2020
Photographers index to: Destruction
 Louise på strand 1988. Bearbejdet farvefotografi 42 x 58 cm (fra Røde Missiler 1992) Kummefryser med piger 1988. Bearbejdet farvefotografi 42 x 58 cm (fra Røde Missiler 1992) (Bragt med illustrationer i magasinet Markedsføring 1992) |
Dagen 10.IX.2020
 Fik en sød hilsen med tak for messingklokken, som nu har fået et nyt hjem.
|
Dagen 09.IX.2020
 Så er der printet og sendt, 2.oplag er på vej. Altid spændende at se resultatet - glæder mig, mens jeg arbejder videre på "fear".
|
|
Dagen 08.IX.2020
Det er så spændende, hvad billederne kan, når jeg placerer dem på opslagene, jeg laver layout til "fear" og er nået til 1972, hvor jeg med familien er på Danmarkstur. Nyder at lade tøserne tage flugten fra baptisternes bønnemøde og en vingeløs mølle kommentere tidens moderne frisure, utroligt hvad billeder kan, når fantasien får lov at give dem vinger. Et gærde får jeg til at varsle Rokkestenens fald. Troede i starten kun det var småting, der skulle rettes her i første korrektur, men som arbejdet skrider frem bliver der brug for større ændringer. 50-100 sider om dagen kan jeg nå og er allerede halvvejs, men hvor bliver den altså flot, bogen, når den er færdig.          |
|
Dagen 07.IX.2020
Ja jeg tænkte det nok, den boblede over i nat, så jeg måtte tappe 10 liter i en stor gryde, men nu er stormen ovre, og den er blevet rolig igen. Spiser sukker og pisser alkohol, grynter lidt og savler men har det godt. Holder en fin kropstemperatur og begynder at smage af noget. Sød og blid og med en skøn duft. Når tisseriet har forurenet miljøet for meget og alkoholprocenten nærmer sig 18, så dør gæren. Det kan den ikke klare, og det kan de færreste bakterier, så derfor er vinen holdbar og jeg tilsætter ikke konservering, som man normalt gør, svovl for det meste som giver tømmermænd.
|
|
Dagen 06.IX.2020 Åh hvor den klukker og puster, har lige givet den sukkervand 4 kg i 30 grader most, det elsker den. En smule varm er den og så skummer den, lyserødt skum så fint og blødt, det er stormgæringen der er på vej, kommer nok i nat, bare den nu ikke løber over, for tanken er kun til 50 liter, og det var hvad jeg fik af most, men sukkerblandingen fylder. Åh for søren, enzympulver, det har jeg glemt, gærnæringssalt og gær har jeg givet den, men enzymer kan bevare frugtsmagen og netop Discovery har en hel vidunderlig smag og duft, noget helt andet end andre æblevin. Jeg har aldrig fået en god æblevin og har smagt det meste, der fremstilles herhjemme men intet kan måle sig med min Discovery. Og nu er der altså 50 liter på vej, som hvis jeg passer den ordentlig vil blive stor og stærk på et par uger. Jeg nusser og nynner, det er som at have fået et spædbarn i huset.  |
|
Dagen 05.IX.2020
Der er en verden derude, den venter på dig. Det var der også, da jeg var 23. Kulturen var gået i hårdknude, krig, forfølgelse, ligegyldighed var blevet en vane. Facadekulturen bredte sig og tiden var moden til forandring. Året var 1968. En amerikansk skuespiller, der ikke har haft den store succes hverken i karriere eller privatliv, har noget på hjerte. Han er 10 år ældre end mig og kender alt til middelklassens borgerkultur, og nu vil han lave en film. En rejse gennem Amerika, hvor han møder unge og gamle, rige og fattige, kommer i kontakt med mange forskellige miljøer. Filmen skal være en roadmovie, replikkerne improviserede, en dramadokumentar båret af nysgerrighed og mening. Der er noget han gerne vil fortælle. Et rollespil hvor han selv, Dennis Hopper, spiller en ufaglært naiv biker på tur og Peter Fonda en veluddannet mors dreng med mod på livet og Stars and Stribes på ryggen. Undervejs tager de en blaffer op, det er en ukendt Jack Nicholsen, der spiller en alkoholiseret forkælet junioradvokat, der har et godt hovede, men aldrig har prøvet at bruge det til noget fornuftigt. Charlatan og blærerøv men kvik i replikken og rammende i sin karakteristik af systemet. - Det er ikke dig, de hader, siger han, men det, du repræsenterer. - Individuel personlig frihed er noget alle taler om, men når de møder den, så bliver de bange. Og så bliver de farlige. (Citat fra Død, du Død! Afslutningstale sidste skoledag 21. december 2012) |
Dagen 04.IX.2020
 At vågne til morgensol i gårdhaven er altså det bedste, også selvom jeg sidder ved computer det meste af dagen, det er design af fear, en moppedreng på 728 sider, der skal have den sidste finish. Billeder redigeres, nye skannes og layoutet brydes om, men det er så spændende, også selvom det er indendørs.
|
Dagen 03.IX.2020
 Så er mine Discovery plukket, og Mikael ber mig hente mosten, så snart æblerne er presset. Så nu gør jeg alt klar til 50 liter most, der skal gære til den skønneste hvidvin. Maren og Mikael har 8 tønder land i Regstrup med økologiske æbler, som de laver til most og sælger på Tingstedet i Valby hver lørdag. |
|
Dagen 02.IX.2020
Fik med posten idag en flot, flot fotobog, det var Alexander Arnild Peitersen, der sendte sin From Now On nyudgivet på forlaget Disco Bay. 
 I en kølig, mørkere udgave introduceres vi til bogens tema af et vinterkoldt billede fra hans tid på Fatamorgana 2008 om at være på sporet. At lede uden at vide hvad man leder efter. Bogens billeder er resultat af års fotografiske grundforskning, måske de kan bruges måske ikke, men her er de, det foreløbige resultat af en undersøgelse, der har stået på nu i 12 år. Alexander følger sporet og viser vej, men viser os også i ansigters mimik en tilstand. Nysgerrig, søgende, insisterende, det er alvor det her, i bogen er portrættet dog i en sorthvid version. 
 Han var i 2008 ung og ikke spor modig, så for at få ham ud af tryghedsboblen, stillede jeg ham opgaven at lave et essay om at være afsporet. "Opsøg dem, der røg af sporet eller fortæl om dig selv, da du skred i svinget eller lod dig lokke på afveje." Det gav hans fotografi en snert af farlighed, men var også en accept af hans personlighed og billederne i bogen af stol og dans er fra hans sidste tid på Fatamorgana.  Tillykke med udgivelsen, Alexander og tak for bogen. Så spændende det er at se dig gøre status efter en Bachelor i Göteborg og en Master i Glasgow. |
Dagen 01.IX.2020
 Fik læst 2. korrektur på novellesamlingen Anna og andre noveller, hvor Tyskertøs nu er kommet med. Her er som en smagsprøve starten på en af novellerne: CAFE GUSTAV
|
Dagen 31.VIII.2020
 Skulle finde en gave til den fantastiske forhandler, der på mine vegne fik en aftale i hus med den ny bestyrelse, så jeg kan beholde min computer og stadig have kontakt til elever, der ønsker det. Og det blev så den klokke, jeg brugte til at kalde eleverne sammen med efter pauserne. Og da jeg nu var igang, så pudsede jeg også den her, men jeg aner ikke, hvad den har været brugt til, det er nok noget maritimt. Ærgerligt glasset smadrede, da den røg på gulvet. Men hjælp mig lige med at opklare, hvad den har været brugt til? mb@mortenbo.com   |
|
Dagen 30.VIII.2020
Igor Som en krybende hund, et selvudslettende offer beder han mig med bønfaldende blik i gulvet, om jeg ikke nok vil se hans billeder. Han åbner computeren men henter, da jeg hellere vil se print, en stak sorthvide 9x13, stærke selvportrætter, nøgenbilleder, men også billeder af objekter og vegetation, alle udstråler de destruktion, desperation og kun sporadisk et håbefuldt hjørne. "I was an alcoholic..." Han fortæller om sin ødelagte ungdom, sine lidelser som en undskyldning mere end forklaring, tør ikke se mig i øjnene, men jeg mærker, at det er vigtigt for ham at få det sagt. Jeg bladrer i hans lidelser fra det ene offer til det næste uden at sige noget. Han er god, Igor, dygtig, det er stærke billeder, vigtige og rigtige, og da jeg er færdig og har valgt en serie, fortæller jeg ham det. At det ikke er alkoholens forbandelse, han har fotograferet men smerten. At alkoholen var et forsøg på at dulme smerten. At han ikke fotograferer smerten for at fortælle, hvor skidt han har haft det, og hvor synd det er for ham, men for at stille spørgsmålet til mig: Kender du den, smerten? Så jeg siger: Du skal ikke fortælle om dig selv med ord, for så føler du, at du skal undskylde. Vær professionel og benyt dig af din viden om smerte, du kender den bedre end andre og spørg så med dine billeder, alle der vil se, om de også kender smerten. Den smerte, skammen, der torturerer dig og får dig til at krybe som en slået hund. Et efter et gik jeg billederne igennem og Igor lyttede. Langsomt løftede han blikket, og jeg så hans blanke øjne. Han forstod. Fra et besøg hos Sissel Thastum Independent Air i Silkeborg, hvor en workshop med Antoine d'Agata netop er ved at være slut. |
|
Dagen 29.VIII.2020
- Kapow! Det er godt med et ærligt spejl, Morten! Det er modtaget! Jeg dirrer og smiler på samme tid, fordi der er noget på spil, og fordi du har totalt ret. Jeg kan se det. Sikke en mail at vågne til, min karriere som hvidhåret gamling med benene over kors er begyndt, og de der ikke kan klare tonen skal bare holde sig væk. Jeg fik sendt en billedsamling og min kommentar var:
Jeg var på skolen i går for sidste gang, afleverede nøgler, mit efterværn til modige unge foregår i privaten, og en mail som den der mødte mig i morges giver mig blod på tanden: Jeg tør, jeg kan og jeg elsker. |
|
Dagen 28.VIII.2020
Skøde, referater, registreringer, vedtægter og det originale logo, visakort og nøgler til pengeskab og hoveddør, bibliotek og guestroom og en liste over mine 683 private bøger i biblioteket, det er halvdelen, dem jeg lader stå til glæde for kommende elever. Ja, det er idag fredag, jeg forlader skolen endeligt efter 30 gode år, det lykkedes ikke shitstormerne at sænke skuden, den sejler videre også uden mig. Et kæmpe benarbejde af entusiaster fik en superbestyrelse valgt og et dreamteam til at styre og undervise, det er jeg dybt taknemmelig for. Uden jer havde der ikke været noget Fatamorgana længere. Sikke en fest det har været og sikke et helvede, gode venner dolkede mig i ryggen, mens andre bakkede mig op, men nu er det tid til forsoning, og jeg er klar til mit nye liv. Som Fatamorgana er til sit. |
|
Dagen 27.VIII.2020
Blev fanget i natkjole foran computeren af en fødselsdagsgæst, der bankede på ruden, så sød en tanke var det, og hyggeligt blev det. Roser og hilsen: 
Begge har været gæstelærere med succes, Karin skal undervise filmholdet og Fryd de øvrige elever. Og så er Fryd ansat som konstitueret skoleleder, det er nyt for hende, men hun kender skolen så godt og er emminent til samarbejde, så selvom det bliver en hård tjans i starten, spår jeg succes. Takket være en kompetent, nyvalgt bestyrelse har Fatamorgana fået nyt liv. |
Dagen 26.VIII.2020
 TILLYKKE FATAMORGANA Tænk engang, at du skulle opleve endnu en fødselsdag. Jo det er idag for 31 år siden at kulturborgmesteren klippede en filmstrimmel over i porten til Teglgaardsstræde 5 og erklærede Fatamorgana for åbnet. Så nyt det var og spændende. Og det har det været hver eneste dag lige siden, aldrig blev jeg træt af hverken skole eller de unge, jeg levede med i deres verden, var lykkelig når det gik dem godt, trøstede når de havde problemer og skældte ud, når de svigtede. Sig selv, mig eller faget, alt gjorde jeg, for at de skulle tage imod den chance, det var at få lov. De havde det hele i sig, når de kom. Synet, lysten og energien, men ofte var det tvivlen: - Kan jeg tillade mig det? der bremsede processen. Tiden var med mig, tolerance, åbenmundethed og gensidig respekt var en selvfølge, murene høje, linjen klar, sproget vores eget, det var altså den bedste arbejdsplads. Men også den bedste skole.  Og nu skal du så igang igen med ny besætning, uha. Klorvand og gummihandsker, fedtsugning og rynkekræm gad vide hvor længe, du holder. Jeg ønsker dig alt det bedste og ved, du elsker dine elever. - Husker du min tale til den gamle sofa i Teglgaardsstræde? ellers får du den her med ønsket om mange gode år endnu. Kære Sofa |
Dagen 25.VIII.2020
 Det er del af den aftale, jeg har lavet med Fatamorgana, at mine private bøger bliver stående i biblioteket, og jeg har derfor stemplet og registreret de 683 der er mine. En anden del af aftalen er, at jeg skal yde efterværn til gamle elever og den første har allerede meldt sig. I et langt brev med mange billeder skriver hun om sine tanker om frihed og sender et citat fra novellen Anna:
|
|
Dagen 24.VIII.2020
fik en sød hilsen idag, fra en pige, jeg må have fotograferet for 41 år siden, da hun var en af eleverne på den skole, hvor jeg fotograferede til bogen Folkets Skole.
Han var kulturradikal, og det er jeg også. Hans syn på kunst og samfund er også mit. På oprør og solidaritet, på elite og attitude. Hans syn på den offentlige mening og mediernes rolle. Så dejligt at få at vide, at bogen stadig er aktuel. Mega aktuel |
|
Dagen 23.VIII.2020
Skam dig, du som solgte din tro ved forbrugets alter straffen var stress og mistro ensomhedsdommedagsørken hvad tør du håbe, hvem tør du tro? Skam dig, du der accepterer demokratisk terrorisme når bare den praktiseres af en kultur der er vores godnat humanisme og næstekærlighed Skam dig, du som påstår at sandhed er en klippe nej sandheden er som den levende klit den flytter sig når det blæser en vandreklit er altid både klit og sand Skam dig, du som pynter dig med overklassestatus når lakken bliver betalt med det du stjal af fælleskassen så falder aktiekursen på din sjælelige status Skam dig, du som dømmer mig fordi jeg si'r min mening er folkelig og pæredansk men trækkes ned i sølet og dømmes af de frelste til at være populist Skam dig, du der vigter dig med akademisk viden for alt du fik at vide var hvad andre havde skrevet det fik dig til at glemme selv at mærke efter Skam dig, du som kræver at arbejdet blot skal betales at jeg er en vare med tilbudsrabat og sjælen slavelænket det er den pris du forlanger jeg betaler Skam dig, du som lod dig kue af meningsmålingstyrani du burde med din egen stemme give mindretallet ret når det er klart for dig at det er mest retfærdigt |
Skam dig, du som skammer dig over dine bryster sådan er du skabt så fin af en skabers hænder ingen kniv på briksen kan forskønne det mirakel Skam dig, du som sprøjter, ikke sæd men gift på jord du skal avle ikke kvæle celler vokse ikke dræbes din sprøjtestank forgifter både jord og arv Skam dig, du supernettomand der producerer madspild på hovedet i din skraldespand står fatttige og sultne de roder i din svinesti af dagens overskud Skam dig, du der køber retten til at stjæle min opmærksomhed blokere mine tanker med hensynsløse tilbud men værst af alt er dog, du kalder det for frihed Skam dig du som pustede til gløderne i hadets bål du satte brand i fremmedhad og skabte terrorfrygt men turde ikke sige at den bange det var dig Skam dig, du der svigtede da døden banked' på du insisterede med lov i hånd at livet det var helligt trods lidelse og smerte du lukked' ikke op Skam dig, du i skammekrogen tænk dig om og kom så ud og find den livets mening at du skal kunne elskes og glem så aldrig at naturen den er også dig (Skrevet i anledning af nytår 2018) |
|
Dagen 22.VIII.2020
Det var del af aftalen, jeg lavede med den ny bestyrelse, at skolen de kommende år skulle have lov at bruge biblioteket, som for en stor del er mine private bøger. Så en bogliste skulle laves, og jeg har hele dagen på Bispevej gået bøger igennem og sorteret og stemplet på titelbladet, hvilke der er mine og hvilke Fatamorganas. Det er ikke så let, for i manges øjne var jeg Fatamorgana, og en bog til mig var en bog til skolen. Kun halvvejs er jeg nået, så jeg fortsætter imorgen med at skille dem ad, Fatamorgana og Morten Bo. |
|
Dagen 21.VIII.2020
kender du det at målet for dig er så vigtigt at du glemmer at leve på vejen? kender du det at det er lækkert at blive lokket så det altid er de andres skyld? kender du det at du er så forvirret at du bliver bange for at falde til ro? kender du det at du så ofte fortryder at man aldrig kan tro hvad du lover? kender du det at glemme og gemme og ikke få gjort så du aldrig gør noget færdigt? kender du det at du er så perfekt at kun andre kan se dine fejl? kender du det at du har en mening men ikke modet til at stå frem kender du det at ord kan gøres så tomme at de mister deres betydning? kender du det at du savner at blive elsket fordi du ikke tør tage imod? kender du det at du følger med strømmen uden at ane hvor du kommer hen? kender du det at du har så travlt med at vise dig at du helt har glemt hvem du er? |
|
Dagen 20.VIII.2020
Jeg mangler i den grad plads til tomme vinflasker, så da Bastian havde to affaldsbeholdere stående, han ikke skulle bruge, sprang jeg til. Kun den ene nåede jeg at male og slibe, give syre og autovoks, inden det begyndte at regne. Uha som den skinner.  
|
|
Dagen 19.VIII.2020
Tid. Jeg har fået tid. De sidste 30 år har jeg her i slutningen af august altid haft nok at gøre med at forberede første skoledag, elevhæfte, opgaver, klargøring skole, kontakt til elever, forberedelse af de første uger med gæst og besøg. Jeg holdt bestyrelsesmøde og inviterede til skolens fødselsdag 26.august. Men ikke i år. Jeg savner ikke, hvad jeg er tvunget til at forlade, derfor nyder jeg i år at have fået tid. Novellesamlingen Anna skal udkomme, Morten Bo Archive Catalog revideres og vin sættes til gæring. Der skal vaskes og males, sorteres og arkiveres. Og så tager jeg imod eller skriver med de, der ønsker min mening om deres billeder, film eller fremtid. Tid. Jeg har fået tid |
|
Dagen 18.VIII.2020 Et billede: Grøn, skriggrøn plastikskovl og en hånd, hun er tre og lyshåret. Sidder på gangbroen, der baner sig vej gennem sandet ned til badebroen. Spanden er rød, sommerbleg, hun fylder sand i den, og mor holder øje, klædt i sort fra top til tå, smiler ikke, selvom pigen klapper højlydt med skovlen på sandet i spanden og lægger hovedet på skrå. En Nettogul plastikpose flagrer bag hende, den skulle have været puttet i affaldsstativet men røg ved siden af, eller er det posen til det våde badetøj? De sidder tæt op ad hinanden mor, datter og det skæve affaldsstativ. Det er kamufleret med sandfarvede brædder, men ser det næsten ikke, men det er der, og det er han også, farmand i kørestol. De forkromede ringe på hjulene er slidt blanke, åh ja, det er derfor, de sidder på gangbroen og ikke i sandet som alle andre, det er en kørebro, en kørestolsbro, men at de har slået sig ned ved affaldsstativet er nok et tilfælde, kantet er det og skævt med galvaniseret låg. Så rækker han ud efter den sortklædte mor, som vil han hende noget. Hun rejser sig, lægger armen om skuldrene på ham og kysser ham kort på munden. Så krummer han ryggen, lægger alle kræfterne i og trækker sig op ad gangbroen op gennem klitterne. Tilbage er pigen i lyserødt med skovl og spand og moderen, der spejder ud over det blikstille, lydløse hav. Og et affaldsstativ, der står skævt i sandet, som læner det sig op ad mor og datter. Den gule plastikpose må han have taget med sig, da han kørte, for nu er den væk. |
|
Dagen 17.VIII.2020 Jeg tilbød den tidligere bestyrelse med Henrik Saxgren og Trine Søndergaard at indgå forlig om retten til at bruge navnet Fatamorgana, når jeg ikke længere var leder af skolen, men de afslog og valgte i stedet at træde tilbage og indkalde foreningens medlemmer til ekstraordinær generalforsamling. En ny bestyrelse blev valgt, og de har her til aften underskrevet aftalen, der giver dem retten til at anvende navn og logo og forpligter mig til at yde efterværn. Idag har jeg lavet en ny bog til Balder med billederne fra i søndags.  |
Dagen 16.VIII.2020
 Ikke alt jeg laver holder i længden, ryggen i Balders bog er crashet og trænger til en restaurering. Trælim, dobbelt lærred, tykt pap kunne ikke holde sammen på siderne, så nu tager jeg på søndagsvisit og henter stumperne. Og mon ikke jeg tager nogle flere billeder, han er jo blevet dobbelt så gammel siden jeg tog dem. Men ikke for gammel til en pegebog. |
|
Dagen 15.VIII.2020
Charles Chaplin har hele livet underholdt med sin stumfilms vagabond, på sine gamle dage gør han noget uhørt, han tør sige sin mening til det amerikanske folk og til verden, og det koster. Det handler om magt og tolerance. I 1939 da Tyskland overfalder Polen går Charles Chaplin igang med forberedelserne til et eventyr, der skal være en spillefilm med lyd, hvor hans elskede vagabond endelig får mæle. Fra at være en international superstjerne overalt i Europa og USA med sin stumme vagabond har Chaplin haft det svært med talefilm og har aldrig givet sin så beundrede skikkelse en stemme. Men nu gør han. I en komedie hvor hans velkendte vagabond er jødisk barber, der interneres i koncentrationslejr men flygter under stor latter, og ved grænsen til Østrig forveksles med tidens magtfulde diktator Hynkel. Scenen er sat til en lattervækkende forvekslingskomedie, men da barberen i slutningen af filmen bliver nødt til at holde en tale, fordi alle tror han er diktatoren Hynkel, så gør han det. Vagabonden får endelig en stemme, en stemme som er Chaplins. Talen er et humanistisk, antirascistisk manifest, det er Chaplins bøn til den tavse amerikaner og alle andre, der har jublet over hans filmiske spas og komiske vagabond, at nu er tiden kommet til politisk, humanistisk stillingtagen. Det kom til at koste. Ikke $ for alle ville se den film, men menneskeligt. Chaplin blev lagt for had. Den offentlige mening var, at han var gået for langt. Kunsten måtte ikke bruges politisk, en satire på Hitler og facismen på et tidspunkt, hvor USA var neutral, var bare for meget. Han beskyldes for at være kommunist. Spion. Alt blev gjort for at finde anklager mod ham, men intet lykkedes før en kvinde erklærede, at han var far til hendes barn. En blodprøve afslørede at det var han ikke men det tog retten ikke som bevis, og han blev dømt til at betale erstatning til kvinden og børnepenge i 18 år. Da han nogle år senere er på kortvarigt besøg i England, bliver hans statsborgerskab annuleret med begrundelsen: antiamerikansk virksomhed. Han kan ikke vende tilbage til USA. Kunst er meningsdannende og kunst er farlig. At lave kunst er et kæmpe ansvar. Chaplin vendte først tilbage til USA da han kort før sin død bliver tildelt en æres Oscar. I skal se og høre 4'20 minutter fra Chaplins Diktatoren.  (Slutningen af min afsluttende speech til eleverne på sidste skoledag 28.maj.2020) |
|
Dagen 14.VIII.2020
Fik nyfangede rødspætter fra Thorupstrand idag og to laksesider, som jeg skal lægge i salt-sukkerlage og drysse med dild, så jeg får den lækreste gravad laks om 48 timer. Det er det bedste, at have gravad laks i køleskabet og rødspættefileter i fryseren. Har købt en solsikke i blomst, bare en enkelt har den, for enden af en kort stænglen. Så taknemmelig naiv den er, stråler ubekymret med gule kronblade omkring en bund af mørke kerner. Jeg snakker med den, som jeg om morgenen snakker med kastanietræets viftende blade, men den svarer ikke. Vender bare hovedet mod solen og tager imod. Slet ikke pralende, selvom den ser hammergodt ud, bare tilstede i nuet så fuld af accept. Den kan vi lære noget af, vi bekymrede, forvirrede, meningsløse. Jeg skal have den med i morgen, når jeg skal besøge min datter, der er flyttet på landet, værktøjskasse og slibemaskine tager jeg med. Og badetøj. 
|
|
Dagen 13.VIII.2020
Fik inden generalforsamlingen spørgsmålet: "Hvad er dit ønske udfald af aftenens afstemning og debat?" og jeg svarede: . . . at generalforsamlingen overtager styringen og lader alle, der har noget godt eller skidt at sige komme til orde. Og at supporterne nu endelig får meldt ud, hvem de er og hvor mange, og er de veludhvilede og åbenmundede, så kan det kun gå godt. Hvis bestyrelsen er en, jeg stoler på kan videreføre ånden, så vil jeg med glæde indgå forlig om navneretten. Lad roserne springe ud og marken blomstre, det er mit ønske. - og prik så til dem du sidder ved siden af, hver gang du synes de skal gå på talerstolen. En bestyrelse blev valgt, der tydeligt viser at de fremmødte tror på både skole og fremtid. Så flot er det, at der både er musiker, filminstruktør, fotografer og fotojournalister og alle med en kunsnerisk nerve, jo det blev en kvalificeret bestyrelse, som nu skal klinke skårene. Men det med at prikke til sidemanden blev der nu ikke noget af, for der var corona-afstand mellem stolene, Før skolens start i 1989 skrev jeg et manifest: Et sted, vi mangler et sted. Et sted der syder af ånd og billeder. Et værksted hvor intuitionen og eksperimentet er de vigtigste redskaber. Et sted, hvor billeder bliver til af nødvendighed, ikke på andres bestilling, ikke for at illustrere andres meninger, ikke som lokkemad eller julepynt, men fordi kreative mennesker må skabe. Et sted hvor billeder gror af entusiasme. Hvor troen på det ærlige billede stadig eksisterer og hvor respekten for fotografi som et slagkraftigt og uundværligt billedmedie i vores kultursamfund findes. Vi mangler et sted, hvor begejstringen for fotografiet som kunstart kan slå rod. Og gro. Vi mangler en fotoskole for billedkunst. Vi mangler en fotografisk skole, hvor kunst tages højtideligt. Ikke som noget forfinet, sjældent, uopnåeligt på en højloftet hvid væg, men som en naturlig del af dagligdagen. Hverdagens fotografier taler ikke med fotografiets egen stemme. Underdanigt stiller de sig til rådighed for reklamebureauernes lokkekampagner eller journalisters behov for bevismateriale. Lay-outerens evige mangel på fyld. Fotografi har prostitueret sig, solgt sig til ordmennesker og skrivebordsgeneraler og har glemt, hvor sprudlende kreativt og ærligt og vidunderligt et medie det er. (Uddrag af "Luftspejling og drømmesyn - om Fatamorgana's nødvendighed") |
|
Dagen 12.VIII.2020
foreningen 67750 fatamorgana har fået ny bestyrelse Tak til den afgående bestyrelse for en veltilrettelagt generalforsamling med stort fremmøde og mange kandidater. Valgt til Bestyrelsen blev Cécile S. Baudier Benjamin Koppel (musiker) Nicoline Skotte (filminstruktør) Lærke Posselt Katinka Klinge Valgt som Suppleanter blev Sarah Michelle Riisager Charlotte Hjorth-Rohde Johanne Stoffersen |
|
Dagen 11.VIII.2020
Shitstormere eller Supportere Så det idag, der er generalforsamling i foreningen 67750 fatamorgana, hvor medlemmerne med hver deres stemme skal afgøre skolens fremtid. En hær af shitstormere fik mig til at kapitulere som skoleleder, underviser og bestyrelsesmedlem og mit forslag til forlig omkring navneretten fik den siddende bestyrelse til at trække sig. Nu er det så op til fremmødte medlemmer at vælge en ny bestyrelse. Det bliver så spændende om foreningen skal nedlægges og skolen lukke, eller nye driftige kræfter tager over og giver Fatamorgana nyt liv. Jeg har fundet boblevandet frem, hvis jeg med supporterne får noget at fejre. 
|
|
Dagen 10.VIII.2020
Jeg skrev et digt om skønhed trods brutalitet. Uvejr på Vej Du kan høre det i træerne at et uvejr er på vej de siger det ikke men antyder at et varsel er givet at noget skal ske Lidt susen og så stille men det bobler i søen gør den sig klar til et tiltrængt tilskud af vådt fra oven? Først vifter grenene så ryster kronen så mærkeligt at solen stadig skinner selvom himlen den er sort Lavt og skarpt som vil den også være med ikke en dråbe er faldet alt er tørt men noget vil ske og det sker Som en overrumplende tsonami vælter regnen ned den trommer mod alt der giver lyd og frøerne kvækker synkront Søen bliver levende bladene piskes og hvirvles og lyden er uimodståelig insisterende Brostenen hopper og bliktaget synger pytter gror i stride strømme af vand fra himlen det larmer uimodståeligt Et oprør fra oven og netop som der er kraftigst kommer tordenbraget lynløst som et bulder et bombende brag i skyerne |
Fulgt af et oppiskende vandstyrt fra oven i tove står det fra himlen og træerne pisker stemningen op Her hjælper det ikke at argumentere men kun at acceptere uvejret er over os mærkeligt at solen stadig stråler Ind over buske og plæne forsøger den at mildne på overgrebet eller sige at alt nok skal blive godt igen En magtkamp udspiller sig med uvejret som den aggressive og solen som den forsagte med kreative evner For inden den er færdig den dramatiske bulderbasse så tegner solen på himlen den smukkeste bue af blå og grøn og gul og rød Insisterende matematisk præcis og lydløs intet af voldsterapien lykkedes solen kunne den ikke skræmme Da først den kulørte bue havde åbenbaret sin kreative skønhed gik uvejret i stå solen vandt takket være regnens dråber Sådan vinder du sådan besejrer du den uvorne bruger den til dit helt personlige budskab om skønhed trods brutalitet 
|
|
Dagen 09.VIII.2020 "hvorfor hvorfor hvorfor? jeg spørger og spørger, fordi jeg er så nysgerrig og vil om bagved, ind i stuen, i skabet, ned i skuffen, finde nøglen og åbne for den hemmelige skat af upoleret oprigtighed for at få et svar, men svaret er altid det samme: fordi det er meningen derovre derinde dernede der findes den, meningen. I en kiste ved vejs ende der findes hemmeligheden i et erkendelsesskrin, det er ikke vigtigt eller nødvendigt, at jeg finder nøglen og åbner skrinet, når bare jeg ved, at det findes eller tror, for tro kan som erkendelse give mening. erkend erkend erkend er mit råd til unge, der søger og tvivler, for troen på at deres liv har en mening skærper synet og styrker sindet. På samme måde har jeg det med frihed, og de bliver altså helt skæve i ansigterne, de unge, når jeg fortæller dem, at friheden findes i et lille lukket rum, en æske, kasse eller kiste, de tror mig ikke men fristes af måger, der bæres på vinden, længes mod kysten på den anden side, tænker at friheden er deroppe og derovre derude et sted, og de drømmer om at slippe fri. Men når først de har nået deres drømmes mål, så indser de ikke så sjældent, at jeg jo havde ret, at frihed er ikke et spørgsmål om sted men om ånd." (Uddrag af Levet og Levnet - digt om erindring) |
|
Dagen 08.VIII.2020 Hedebølge i haven med kølende bade under den udendørs bruser, åh sommer jeg elsker dig, når du luner natten og blænder dagen. Så oplivende det var at have Fryd på besøg og høre om hendes spændende projekter både det, der slutter om få dage og det, der er godt på vej. Men der blev også tid til at snakke generalforsamling, det er på tirsdag Fatamorganas fremtid er til diskussion, den gamle bestyrelse har trukket sig, og en ny skal vælges, og så får shitstormens fædre mulighed for at komme til orde og øve indflydelse. Men det gør de mange, der ønsker at skolen skal fortsætte også. Alle fremmødte der er medlem af foreningen har stemmeret, når det på tirsdag skal afgøres, om skolen har en fremtid. Om den skal fortsætte som Fatamorgana eller en ny skole erstatte den gamle.  Hvad tør du? Hvad vil du? Hvor langt vil du gå? stod der på den T-shirt jeg havde på første skoledag i februar. Jeg anede ikke hvilke konsekvenser mine provokerende udtalelser ville få. Daniel kiggede forbi i eftermiddags, og han var vred. Syntes det var forfærdeligt at opleve som skolen og jeg blev behandlet i shitstormen. Og Salih fra Tyrkiet skriver her til aften, at Fatamorgana var det eneste sted i Danmark, hvor han virkelig følte han hørte til. Og så fik jeg det mest rørende brev fra en tidligere aspirant, jeg havde jo et par år en aspirantklasse på Fatamorgana, og det var vildt inspirerende, hvordan 12-14-årige opfattede kunst og sig selv som kunstnere. Flere af dem har jeg stadig kontakt til, nu efter de er blevet 18. |
|
Dagen 07.VIII.2020 "Hvis du gerne vil være god, og lære dine børn at være gode, skal du bygge et skib. Du skal bygge et skib, hvor vandet ikke trænger ind, et skib, som bærer flere sejl, som sejler hurtigere og sikrere, og når du har sejlet med det så hurtigt, at sejlet er ved at flænge og rebene ved at sprænge, når du har sejlet det så hurtigt, som det kan sejle, så skal du bygge et nyt og bedre. Og når du ikke kan sejle bedre med det skib, da skal du bygge et nyt og bedre, og med det skal du sejle og sejle, nyde at sejle, thi den, der har lyst og arbejder, skal blive dygtig, og den, der er dygtig og arbejder, skal blive bedre. Godhed er at kæmpe. Du skal kæmpe for retfærdighed, ikke den som står skrevet, men en større, den som var meningen, og som du føler i hjertet. Og du skal kæmpe for skønheden, ikke hvad andre kalder smukt eller dejligt, men den skønhed, som fylder dig med varme og som både er smuk og grusom og som er sandheden. Ja, sandheden skal du kæmpe for, hvis du vil være god. Du skal kæmpe, du skal blive god, og du skal nyde at blive bedre, og den dag du selv er god, så god, at ingen anden er bedre, den dag du er den bedste, da er du det perfekte menneske, og det er kærlighed. Fuldkommen kærlighed." (Citat fra Elskede Olga en skabelsesberetning) Når jeg til eleverne siger: "Du skal være kæreste med dit kamera og du skal elske dit billede" så er det taget fra musikkens verden. For en musiker er det kærligheden, der er både er drivkraft og resultat. Musikken er auditivt udtryk for kærlighed. Det er det samme, der gør sig gældende for fotografi. Det gode fotografi er som den gode musik et kærlighedsbudskab. |
|
Dagen 06.VIII.2020 Benjamin Kürstein, hvor er det dejligt at høre dig på TV2 fortælle om katastrofen i Libanon, ikke en eneste floskel som " Man kan sige at.." Alt du fortæller er oplevet og set, og jeg smiler og tænker, du er bedre end andre, fordi du gik på Fatamorgana. Altid har jeg presset eleverne til at komme personligt til udtryk og ikke referere, men at mene noget og give udtryk for det, og så skønt er det, at du holder fast og ikke som andre siger: Man kan sige at. . . " Tanker om at lave en skole fik jeg som 30-årig i 1975. Jeg skulle være træner, mentor, iværksætter og så bare holde øje med, hvad der skete. Det var her jeg tik tillid til og troen på at mennesket kan godt, når det bliver udfordret. Alle mine ideer om ikke at ville lære eleverne noget, men bringe dem i situationer, hvor de fandt ud af noget stammer derfra. Skubbe dem i vandet for enden af badebroen, og holde øje med om de kom levende i land. Ja, det var 13 år før Fatamorgana blev stiftet, og inden det kunne være krænkende at blive undervist. "Danmarks første virksomhedsbesættelse er en begivenhed, støtte-kommiteer oprettes, penge samles ind, forhandlinger føres, en delegation af folketingsmedlemmer går til justistministeren for at få ham til at afværge en politiaktion men forgæves. Kammeratskab, udvalg, energi og en fantastisk evne til at organisere, det er vildt imponerende, som de strejkende har skabt et helt nyt sammenhold med fælles moral og stor solidaritet. Skjulte evner blomstrer i de 66 fyrede arbejdere, nogle holder peptalks, andre er ordstyrere, nogle fører ordet ved forhandlinger, og andre håndterer pressen, og jeg er med overalt. Alle er organiseret i udvalg og grupper, plakatgruppe, regnskabsgruppe, presseudvalg, udvalg til kommunikation og forplejning og så vagthold i døgndrift, og alle sover de i soveposer på trykkeriet, og jeg er imponeret. Når en tilfældig sammensat gruppe af arbejdere, ansatte på et trykkeri fra trykker til kontordame, bogholder og bud kan blokere dørene og skabe et nyt velfungerende samfund af solidaritet med fælles ide og fælles mål, hvad vil et folk så ikke kunne udrette, hvis det får samme mulighed. Opholdet på Uniprint i de uger, deltagelsen i deres møder giver mig troen på, at mennesket bærer i sig en stor og ukendt kraft, som i det eksisterende samfund ikke kommer til udtryk. Da en avis fejlagtigt skriver at trykkeriet vil starte op igen på torsdag, er der betinget glæde blandt arbejderne, for mange frygter, at alt så skal blive ved det gamle igen. Mange er blevet andre mennesker siden aktionen startede, de har gjort ting, de aldrig troede sig istand til, har skabt et samarbejde og kammeratskab, de ikke havde drømt om og tvivler på, om det kan fortsætte når hverdagen igen lægger sig som en dyne over trykkeriet. Det vil blive svært at vende tilbage til den gamle plads ved maskinen. Hurtigt efter rydningen laver jeg vandreudstillingen Røg fra en Arbejderkamp. 14 store kvadratiske plancher med 34 billeder fra mit ophold tilbyder jeg landets biblioteker, det er min sandhed ikke bare om Uniprint men om, hvad mennesker kan udrette, når de er fælles om en ide, har et mål og skaber ny kultur. Den erfaring brugte jeg 13 år senere da jeg startede fotoskolen Fatamorgana. Min holdning var, at de unge havde det hele i sig, når de mødte første dag, skolen skulle være det kreative miljø, der slap energien fri, det var og er stadig mit mål at styrke elevernes fællesskab og fremme den enkeltes skjulte evner. Jo politiet bar dem ud i arme og ben en efter en, mens jeg forevigede afslutningen på den historiske begivenhed." (Uddrag af Levet og Levnet - digt om erindring) Udstillingen om Uniprint |
|
Dagen 05.VIII.2020 Hvis du som den gode lærer vil have at eleverne skal komme til tiden, så skal du selv komme til tiden. Og vil du have dem til at engagere sig i deres arbejde, må du selv engagere dig. Og kræver du præcision og seriøsitet, så må du selv være seriøs og præcis. Og vil du have dem til at være åbenmundede, så må du selv være åbenmundet. Og forlanger du disciplin af dem, må du selv være disciplineret. Og ønsker du at eleverne i deres arbejde skal vise mod, må du selv være modig. Og gælder det om at bryde grænser, må du selv bryde grænser. Og ønsker du at de lukker ned for høflighed og siger hvad de mener, må du selv lukke ned for høfligheden og sige hvad du mener. Altid skal du forsøge at være den gode lærer. Og forlanger du at eleverne lytter til kroppens signaler og tager konsekvensen af dens behov, må du også selv lytte til din krops signaler og tage konsekvensen af dens behov. Det er det, jeg har gjort med min kapitulation som underviser. |
Dagen 04.VIII.2020
Oh så skønt der kom en kasse Rokertjes fra den Haag i Holland og så har jeg bestilt 50 liter Discovery æblemost fra Mostballaden i Olsker. Det er det bedste, at bestille og få tilsendt - - og så selvfølgelig at male, de sidste vinduer fik en tur og bordet i gårdhaven mørk blå træbeskyttelse. Fryd har meldt sin ankomst fredag, det bliver godt at ses igen. For rygterne løber om hvad der skal ske 11.august, der bliver klaget over at indlæg, der er kritiske bliver slettet på skolens facebookprofil, og over manglende information om den dagsorden, som tilsyneladende er hemmelig. Jeg kan godt forstå, hvis mange er misundelige på mig, der bare kan sidde her og spise is fra Hjemis uden kalorier, sove på altanen under åben himmel og gøre hvad der passer mig. |
|
Dagen 03.VIII.2020 Var hos Notarius Publicus i Retten på Frederiksberg, ville have mit testamente annuleret. For 7 år siden var jeg naiv og velgørende og ønskede, at mit hus efter min død skulle være legatbolig for boligløse Fatamorgana elever. Ak ja tiderne skifter, så nu bliver det familien, der må bestemme, hvad der skal ske.  
Og så kom FedEx med bogen her, så flot er den printet med billeder til kant Archive Catalog 1966-1980 728 sider - en ordenlig moppedreng udelukkende med fotografi. Ingen tekst kun en indholdsfortegnelse. Jeg har den seneste måned skannet gamle negativer, startede fra en ende af og satte billederne op i InDesign, og sendte en pdf-fil til lulu.com. er nået til film nr. 3600. Det er altid spændende at se i den første bog, hvad der skal rettes inden den er færdig. |
|
Dagen 02.VIII.2020 Satte 50 liter Pinot Noir druekoncentrat til gæring for et par dage siden, og nu bobler den, så det er en fryd. Har tilsat 2 kilo sukker ekstra, så det bliver ikke mangel på sødme, der standser gæringen men alkoholprocenten. Og skulle den ende med at blive en smule sød, gør det ikke noget, for jeg blander altid vinen med iskoldt brusvand, inden jeg drikker. En carbonator i et underskab tilsluttet vandforsyningen sørger altid for afkølet kuldioxidholdigt vand ud af tappehanen på køkkenbordet. Jamen der er rigtigt, at kulsyreholdig vin giver en hurtig og let beruselse, alkoholen går lettere i blodet, og du får ikke tømmermænd. Og så er der sket en eftergæring på flaske af min Discovery vin lavet på most fra Bornholmsk plantage. Det giver et lille overtryk, når jeg trækker proppen og vinen bliver frisk og brusende også uden CO2-vand. Fantastisk smager den, men desværre har jeg kun 6-8 flasker tilbage. |
|
Dagen 01.VIII.2020 Har af gode venner fået de første raektioner på novellen Tyskertøs: "Da jeg begyndte at læse blev jeg grebet, jeg synes bestemt, at du har højspændings-talent - eller snarere lav-spændings-talent. Historien er gribende, fordi den er fortalt på sådan en enkelt måde: sådan var livet - sådan er livet. En underspillet og gribende skæbnefortælling, hvor mennesket er menneske på godt og ondt. Godt gået!" "Jeg ser den gerne som føljeton i Politiken en gang om ugen." "Hej Morten, nu har jeg læst den, og du er den nye Tove Ditlevsen, så det bliver ikke meget bedre! Den er så fin, så sprød, så følsomt fortalt. Jeg var virkelig fanget. Så rørende at hun bare ser verden igennem sine øjne og tror på det gode menneske og fred mellem mennesker. Lidt naivt, men hun har ret - eller det burde hun have. Giv den gas med skriveriet, you're a natural!" |
